Forskning på tværs af Steno-centre: Subgruppe med type 2-diabetes har højere risiko for alvorlige infektioner

Det er velkendt, at personer med type 2-diabetes har en højere risiko for at få alvorlige infektioner end personer uden sygdommen.

Men nu har en gruppe af forskere på tværs af de fem Steno Diabetes Centre beliggende i Danmark fundet en undergruppe af personer med type 2-diabetes, som ser ud til at have en endnu højere risiko for infektioner.

EASD 2023:Dagens Medicins journalist Cecilie Krabbe rapporterer direkte fra årets EASD i Hamborg. Følg dækningen her.

Jens Steen Nielsen, som er lektor på Odense Universitet og Steno Diabetes Center Odense, præsenterede resultaterne på sidstedagen af den årlige kongres European Association of the Study of Diabetes (EASD).

»Man ved, at infektioner er hyppigere hos personer med type 2-diabetes. Det er der flere studier, som har vist. Men der er ikke nogen, som har undersøgt emnet i store kohorter og undersøgt, om der er forskel inden for type 2-diabetes-populationen,« siger Jens Steen Nielsen og fortsætter:

»Det er 24 pct. i den her subgruppe, som i løbet af godt syv år får en alvorlig infektion. Det er en stor andel.«

Tre subgrupper

Forskningen er baseret på data fra DD2-kohorten, hvor Jens Steen Nielsen er programleder. I alt har de undersøgt data fra cirka 6.300 personer.

Personerne er blevet inddelt i tre subgrupper. Den første gruppe, som forskerne betegner som hyperinsulinæmiske, har høje insulinniveauer og en lav insulinfølsomhed.

Vores resultater boner virkelig ud på hospitalsinfektionerne. Vi kan se, at gruppen, som er hyperinsulinæme, har mange flere indlæggelser med antibiotikabehandling end de andre

Jens Steen Nielsen, lektor, Steno Diabetes Center

Den anden eller ‘klassiske’ gruppe har både lave insulinniveauer og lav insulinfølsomhed. Mens den sidste gruppe har lave insulinniveauer, men en høj følsomhed også kendt som insulinopene. Forskerne har baseret inddelingen på såkaldte HOMA2-beregninger.

Størstedelen af de undersøgte personer var ‘klassiske’. 16,7 pct. af de inkluderede var hyperinsulinæmiske, mens seks pct. var insulinopene.

Forskerne har fulgt personerne fra det tidspunkt, hvor de har fået stillet deres diabetesdiagnose og i gennemsnit 7,7 år frem.

Hospitalsinfektioner

Forskerne har undersøgt ‘alvorlige’ infektioner og ‘mindre alvorlige’ infektioner. Alvorlige infektioner er defineret som en hospitalsindlæggelse, hvor personen har fået en diagnosekode.

Det kan eksempelvis være luftvejsinfektioner som COVID og lungebetændelse, en urinvejsinfektion og blodforgiftning.

De ‘mindre alvorlige’ er defineret som infektioner, hvor personen har fået udskrevet antibiotika enten fra en praktiserende læge eller i hospitalsregi.

På begge områder kunne forskerne se en forskel i antallet af infektioner, de tre grupper fik.

»Vores resultater boner virkelig ud på hospitalsinfektionerne. Vi kan se, at gruppen, som er hyperinsulinæme, har mange flere indlæggelser med antibiotikabehandling end de andre,« siger Jens Steen Nielsen.

En ekstra indsats

Resultaterne kan ifølge Jens Steen Nielsen bruges til at være ekstra opmærksomme på den hyperinsulinæmiske gruppe af personer med type 2-diabetes.

»Det her er vigtigt at vide, i forhold til hvem man skal gøre en ekstra indsats overfor. Det er vores forsøg på at finde de patienter, som man skal have et ekstra øje på,« siger Jens Steen Nielsen og fortsætter:

»Der er grund til at differentiere behandlingen af personer med type 2-diabetes, fordi det tyder på, at der er nogen, som har brug for det mere end andre.«

Forskerholdet forventer at kunne indsende deres resultater til et tidsskrift i løbet af efteråret.

Abstraktet ‘Infection risk is substantially increased in a hyperinsulinaemic type 2 diabetes subgroup: a Danish cohort study’ blev præsenteret på EASD fredag 6. oktober.

Forskernes arbejde er støttet af Novo Nordisk Fonden med bevillingen Steno National Collaborative Grant 2020.