Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Diabetes

Forskere udvikler potentiel kur mod type 2-diabetes

Udgivet:
Kommentarer (0)

Ved hjælp af stamcelleterapi har forskere kureret mus for type 2-diabetes. Musenes blodsukker forblev lavt i hele perioden, som forskerne fulgte dem efter behandlingen.


Forskere fra Technions Faculty of Biomedical Engineering i Israel har udviklet en stamcelleterapi, der kan have potentialet til helt at kurere type 2-diabetes. Det skriver Newswise.

Forskerholdet med professor Shulamit Levenberg og ph.d.-studerende Rita Beckerman i spidsen har udviklet en metode, hvor de med transplantation af genmanipulerede muskelceller øger musklernes optag af sukker fra blodet og derved øger blodsukkerkontrollen.

Forskerne har behandlet mus med de genmanipulerede muskelceller, og musene udviste normale blodsukkerniveauer i flere måneder efter én enkelt behandling.

Forskningen er præsenteret i Science Advances.

Øger mængden af GLUT4

I studiet har forskerne isoleret muskelceller fra mus og manipuleret dem til at overudtrykke den insulinaktiverede sukkertransportør GLUT4. GLUT4 spiller en vigtig rolle i det insulinrelaterede optag af sukker fra blodet til musklerne.

De manipulerede celler udviklede forskerne til et egentlig væv, som de indsatte i bughulen på diabetiske mus.

Inde i bughulen fortsatte vævet ikke bare med at optage sukker fra blodet, hvilket forbedrede musenes blodsukkerkontrol. Signalering mellem det indsatte væv og musenes muskler betød også, at musenes muskler i sig selv optog mere sukker.

Efter én behandling forblev musene kureret for diabetes i fire mdr., hvilket var den samlede periode, hvori forskerne observerede dem. Musenes blodsukker forblev lavere, og de havde også lavere niveauer af fedtlever sammenlignet med mus med diabetes.

Shulamit Levenberg forklarer, at samme metode kan benyttes på mennesker:

»Ved at tage cellerne fra patienterne selv minimerer vi risikoen for afstødning. Disse celler kan let integreres tilbage og blive en del af kroppen samt respondere på kroppens signaler,« siger han.

Shulamit Levenberg uddyber, at en effektiv kur én gang i livet frem for daglige behandlinger signifikant kan forbedre både livskvaliteten og den forventede levetid for personer med diabetes. Han forklarer også, at samme teknik kan benyttes ved behandling af forskellige sygdomme relateret til enzymmangel.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere