Forskere finder mikroRNA-mål til behandlinger af diabetes

Forskere fra Universitetet i Lund i Sverige har gjort den interessante opdagelse, at forhøjede niveauer af en specifik mikroRNA (miR-200c) hos personer med type 2-diabetes har en negativ effekt på insulinsekretionen fra bugspytkirtlen.

Samtidig viser forskerne i det nye studie, at når de blokerer for miR-200c i celler fra de langerhanske øer i bugspytkirtlen, stiger insulinproduktionen.

Det kan være interessant at udvikle en mikroRNA-målrettet behandling til personer, der udviser meget begrænset insulinsekretion

Lena Eliasson, professor, Diabetescenteret, Lunds Universitet

MikroRNA’et kan ifølge forskerne bag studiet blive et muligt potent mål for nye behandlinger til personer med type 2-diabetes.

»MikroRNA fintuner proteinudtrykket, og som sådan kan man forestille sig, at det hos personer med type 2-diabetes og højt udtryk af miR-200c kan reducere niveauerne af miR-200c og lede til mere optimal insulinsekretion. Jeg ser i miR-200c et interessant terapeutisk mål, fordi det både påvirker insulinsekretionen og også betacellemassen,« fortæller en af forskerne bag studiet, professor Lena Eliasson fra Diabetescenteret ved Universitet i Lund.

Forskningen er offentliggjort i Diabetes.

Opdagelse kan udnyttes medicinsk

Tidligere har studier med diabetiske mus indikeret, at miR-200c har betydning for insulinsekretionen i de langerhanske øer.

Hidtil har der dog manglet viden om miR-200cs rolle for insulinsekretionen hos mennesker.

I det nye studie har forskerne derfor først og fremmest undersøgt niveauerne af miR-200c i de insulinproducerende langerhanske øer fra 34 afdøde donorer, hvoraf nogle havde type 2-diabetes, mens andre ikke havde.

Resultatet af undersøgelsen viste, at ligesom hos mus har mennesker med type 2-diabetes forhøjede niveauer af miR-200c i de insulinproducerende celler.

Efterfølgende gjorde forskerne det, at de i tre af de donerede bugspytkirtler fra personer med type 2-diabetes reducerede niveauerne af miR-200c medicinsk med såkaldt locked-nucleic-acid (LNA), der er et modificeret nukleotid, som i dette tilfælde hæmmede udtrykket af miR-200c.

Behandlingen resulterede i, at insulinsekretionen blev tredoblet.

Resultatet peger på, at de forhøjede niveauer af miR-200c ikke bare er en effekt af type 2-diabetes og forhøjet blodsukker, men en medvirkende årsag, der kan manipuleres medicinsk.

»De nuværende behandlingsmuligheder til personer med type 2-diabetes er ikke optimale til alle patienter, og flere studier har peget på, at der er behov for mere individualiserede behandlinger. Her kan det være interessant at udvikle en mikroRNA-målrettet behandling til personer, der udviser meget begrænset insulinsekretion. Vores forhåbning er, at vi på den lange bane kan udvikle behandlinger, der kan lede til bedre blodsukkerkontrol,« siger Lena Eliasson.

Kortlægger den bagvedliggende mekanisme

I forsøget har forskerne også kortlagt den mekanisme, hvormed miR-200c påvirker insulinsekretionen.

Målet med vores forskning er at finde de mikroRNA’er, som mest optimalt kan målrettes behandlinger til personer med type 2-diabetes

Lena Eliasson, professor, Diabetescenteret, Lunds Universitet

Forskningen viser, at miR-200c er målrettet reguleringen af transkriptionsfaktoren ETV5, og at overudtryk af miR-200c reducerer niveauerne af ETV5. ETV5 er nødvendig for normal insulinsekretion.

Ydermere fandt forskerne, at miR-200c også er målrettet genet JAZF1, som er involveret i programmeret celledød.

»Det peger på, at miR-200c ikke bare spiller en vigtig rolle i insulinsekretionen, men også i mængden af betaceller,« siger Lena Eliasson.

Lena Eliasson fortæller, at forskerne fortsætter arbejdet med at udvikle behandlinger, der er målrettet miR-200c, men at det er en udfordring, at behandlingen kun skal ramme miR-200c i de langerhanske øer og ikke alle mulige andre steder i kroppen.

Derudover leder forskerne også efter andre mikroRNA’er, som ser ud til at spille en rolle i reguleringen af insulinsekretionen ved type 2-diabetes.

Forskerne har blandt andet tidligere vist, at miR-130a/b og miR-152 kan regulere insulinsekretionen. Det samme kan miR-212 og miR-132

»Målet med vores forskning er at finde de mikroRNA’er, som mest optimalt kan målrettes behandlinger til personer med type 2-diabetes,« siger Lena Eliasson.