Flere kvinder med kroniske sygdomme søger fertilitetsbehandling

I 1989 havde 3,7 pct. af kvinderne i den fødedygtige alder en kronisk sygdom som diabetes, sklerose, epilepsi eller kronisk inflammatorisk tarmsygdom.

Det handler om, at vi i langt højere grad skal gå til fertilitetsbehandling af kvinder med kronisk sygdom individuelt

Jens Fedder, klinisk professor, Center for Andrologi & Fertilitetsklinikken, OUH

Allerede i 2013 var det tal steget til 15,8 pct., og i dag er det måske endnu større.

Med så mange kvinder i den reproduktive alder med kroniske sygdomme har et stigende antal kvinder med kronisk sygdom behov for medicinsk hjælp til at blive gravide i form af fertilitetsbehandling.

Hidtil har der dog ikke været meget forskning i, hvordan man skal gå til opgaven med at hjælpe en kvinde med kronisk sygdomme med at opnå fertilitet, sammenlignet med hvordan man håndterer det hos raske kvinder.

Mangler viden om kvinder med kronisk sygdom

En dansk oversigtsartikel tog i 2021 temperaturen på den kollektive viden på området, og selvom den viste, at der laves en smule forskning i fertilitetsbehandling til kvinder med kronisk sygdom, viste artiklen først og fremmest, at der i den grad mangler viden på området.

Det behov eksisterer stadig i dag, hvor kvinder med kronisk sygdom udgør en efterhånden stor del af de kvinder, der søger hjælp til at blive gravide.

»Der er behov for mere viden om, hvordan det går kvinder med kronisk sygdom i fertilitetsbehandling, og hvordan man sikrer det bedst mulige resultat ud fra den enkeltes sygdom. For nogle gør det ingen forskel for deres chancer for at blive gravide, om de har en kronisk sygdom eller ej, mens det betyder noget for andre,« fortæller klinisk professor Jens Fedder fra Klinisk Institut ved Syddansk Universitet og Center for Andrologi & Fertilitetsklinikken ved Odense Universitetshospital.

»I nogle tilfælde kan vi se, at det at ændre i den medicinske behandling ændrer sandsynligheden for succes, mens det modsatte er tilfældet andre gange. Det handler om, at vi i langt højere grad skal gå til fertilitetsbehandling af kvinder med kronisk sygdom individuelt og ikke med tanken, at ‘one size fits all’,« uddyber han.

Danske registre gør det muligt at lave studier

Jens Fedder, der i efterhånden nogle årtier har hjulpet danske kvinder til at blive gravide, kan huske, hvordan det i hans unge år som læge fortrinsvis var raske kvinder, der blev henvist til fertilitetsbehandling.

Rigtig mange af vores patienter spørger ind til, om det kan påvirke deres sandsynlighed for at blive gravide, og i dag har vi ikke et ordentligt svar

Jens Fedder, klinisk professor, Center for Andrologi & Fertilitetsklinikken, OUH

Sådan er det ikke i dag. Nu skal han i langt højere grad tage stilling til, hvad det betyder for muligheden for succes, hvis for eksempel en kvinde har inflammatorisk tarmsygdom, og hvordan hendes behandling kan skubbe sandsynligheden for at opnå graviditet i den ene eller anden retning.

Problemstillingen bliver ikke mindre af, at han sammen med sine kolleger mangler evidens på området, idet der kun findes begrænset litteratur, statistik og anbefalinger.

Det er også årsagen til, at Jens Fedder sammen med kolleger fra især Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital har lavet en lang række studier inden for de seneste år, hvor de både har kortlagt, hvad en given kronisk sygdom betyder for sandsynligheden for succes ved fertilitetsbehandling, og hvordan man kan øge den sandsynligheden gennem justering af den medicinske behandling.

»Når man spørger rundt i miljøet, om for eksempel behandling med binyrebarkhormon til kvinder med inflammatorisk tarmsygdom eller leddegigt i fertilitetsbehandling er en god eller dårlig idé, er svaret ikke entydigt. Heldigvis har vi i Danmark de gode danske registre, hvor vi kan opstille nogle hypoteser og efterprøve dem i data på alle danskere,« siger Jens Fedder.

Kronisk sygdom mindsker chancen for succes

De undersøgelser, som Jens Fedder og hans kolleger har lavet med data fra de danske registre, viser blandt andet, at kvinder med tarmsygdommen morbus Crohn har mindre succes ved fertilitetsbehandling end kvinder uden sygdommen. Det samme gælder kvinder med leddegigt.

Kvinder med type 1-diabetes har samme sandsynlighed for succes ved fertilitetsbehandling som alle andre kvinder, men en diagnose med type 2-diabetes sænker sandsynligheden for succes til det halve.

Kvinder med nedsat stofskifte eller forhøjet stofskifte har lavere sandsynlighed for graviditet, men er kvinder med nedsat stofskifte i behandling med hormontilskud, bliver deres sandsynlighed for succes normaliseret.

Behandling af forskellige inflammatoriske sygdomme som leddegigt eller inflammatoriske tarmsygdomme med binyrebarkhormon kan rent faktisk øge sandsynligheden for graviditet, selvom man kunne have forestillet sig, at binyrebarkhormon med sin immundæmpende effekt ville gøre det sværere.

»Vi får hele tiden nye indsigter, som vi implementerer i klinikken, og som de andre danske fertilitetsklinikker også tager til sig. Vi prøver os frem for at finde ud af, hvordan vi bedst kan behandle den enkelte kvinde, og nogle gange ændrer vi på tingene for at se, hvad det har af effekt,« fortæller Jens Fedder.

Randomiserede forsøg på vej

Jens Fedder fortæller, at samtidig med at forskerne med data fra de danske registre kortlægger sammenhængen mellem kronisk sygdom og udfald ved fertilitetsbehandling, foretager de også flere undersøgelser med det formål at blotlægge de underliggende mekanismer.

Blandt andet har forskerne initieret et forskningsarbejde omkring kortlægning af cytokinprofilerne i slimhinden hos kvinder med autoimmune sygdomme sammenlignet med det samme hos raske kvinder.

Ph.d.-studerende Laura Catalini er ved at afslutte et ph.d.-projekt, som fokuserer på netop dette emne.

Forskerne er også i færd med at undersøge, hvordan behandling af kvinder med type 2-diabetes med forskellige former for diabetesmedicin muligvis kan påvirke sandsynligheden for succes ved fertilitetsbehandling.

»Det næste bliver at lave randomiserede forsøg, som vi skal lave med andre klinikker i Danmark og i udlandet. Der er i dag rigtig mange kvinder i den fødedygtige alder med type 2-diabetes, og de er i behandling med mange forskellige former for medicin. Her vil det være relevant at vide, hvilken form for medicin der kommer med den mest positive påvirkning af sandsynligheden for graviditet,« siger Jens Fedder.

Forskerne er også i færd med at undersøge, hvordan diagnoser med angst, depression og stress påvirker succesraten ved fertilitetsbehandling.

»Rigtig mange af vores patienter spørger ind til, om det kan påvirke deres sandsynlighed for at blive gravide, og i dag har vi ikke et ordentligt svar,« siger Jens Fedder.

Giv kvinder flere fertilitetsbehandlings-forsøg

I regeringens nye udspil til finansloven for 2024 er der reserveret 180 mio. kr. til netop at styrke fertilitetsbehandling i Danmark.

Jens Fedder ser gerne, at en del af de midler bliver tænkt ind i fertilitetsbehandling til kvinder med kronisk sygdom.

I dag kan kvinder modtage tre fertilitetsbehandlinger på det offentliges regning, men det ser Jens Fedder gerne udvidet til måske seks behandlinger, så nogle af de kvinder, hvis kronisk sygdom gør det sværere for dem at blive gravide, har lidt flere skud i bøssen.

Det vil heller ikke være særligt dyrt at tilbyde kvinder med kronisk sygdom eller kvinder i fertilitetsbehandling helt generelt, at de kan få fertilitetsbehandling flere end tre gange.

70 pct. bliver i dag gravide i de første tre forsøg, og Jens Fedder vurderer, at en del af de kvinder, som bliver tilbudt et fjerde eller et femte forsøg, vil blive gravide i dem.

Han forestiller sig heller ikke, at kvinder, som har været gennem seks forsøg på at blive gravide ved hjælp af fertilitetsbehandling, ønsker bare at blive ved og ved.

»Det handler om, at vi skal bruge pengene til at gøre flere kvinder gravide, og måske er tiden løbet fra, at vi skal tælle antallet af behandlinger. Vi kan også se, at nogle kvinder på grund af deres kroniske sygdom har sværere ved at blive gravide, og kan vi hjælpe dem ved at give dem et forsøg mere eller to, vil det ikke bare være godt for dem – det vil også gavne samfundet, som i øjeblikket ikke laver nok børn til, at næste generation bliver mindst lige så stor som den nuværende,« siger Jens Fedder.