Fars type 1-diabetes påvirker ligesom mors type 1-diabetes barnets skolegang

Forskere har længe vidst, at når mor har type 1-diabetes, kan det have betydning for barnets skolegang. Børn af mødre med type 1-diabetes klarer sig nemlig generelt en lille smule dårligere i skolen.

Dette studie sætter fokus på, at det kan være en stor personlig belastning at leve med type 1-diabetes

Tine Dalsgaard Clausen, overlæge og klinisk forskningslektor, Nordsjællands Hospital Hillerød

Nu viser ny dansk forskning offentliggjort i PloS Medicine, at ikke alene mors type-1 diabetes kan have betydning for barnets skolegang. Det kan fars type 1-diabetes også.

Ifølge en af forskerne bag studiet er budskabet alligevel et positivt et af slagsen:

»Jeg er fødselslæge og synes, at det er nogle positive resultater. Jeg kan nu berolige kvinder med type 1-diabetes med, at det ikke ser ud til, at sukkerpåvirkningen af fosteret under graviditeten har nogen negativ betydning for deres barns skolegang senere i livet,« fortæller overlæge og klinisk forskningslektor Tine Dalsgaard Clausen fra Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Nordsjællands Hospital Hillerød.

»Noget andet ser ud til at være på spil, som også inkluderer fædrene. Dette studie sætter fokus på, at det kan være en stor personlig belastning at leve med type 1-diabetes, og at denne belastning muligvis er årsagen til, at børn af forældre med type 1-diabetes klarer sig en smule dårligere i skolen.«

Ca. 600.000 danske børn med i undersøgelse

Forskere har mange gange undersøgt, hvad det betyder for barnets skolegang, at mor har type 1-diabetes. Det har de gjort i både registerstudier og i kliniske studier.

Der har til gengæld været meget lidt fokus på, hvordan det ser ud, hvis far har type 1-diabetes.

Data er med andre ord omhyggeligt justeret for andre faktorer, som alternativt kunne forklare forskellen mellem grupperne

Tine Dalsgaard Clausen, overlæge og klinisk forskningslektor, Nordsjællands Hospital Hillerød

I det nye studie gjorde forskerne derfor det, at de via data fra de nationale tests undersøgte, hvordan alle danske skolebørn i perioden fra 2010 til 2016 klarede sig i skolen. Derefter kiggede de nærmere på, hvordan det så ud for børnene, når enten mor eller far havde type 1-diabetes.

I alt har 622.073 børn været med i undersøgelsen.

2.144 børn havde mødre med type 1-diabetes, og 3.474 børn havde fædre med sygdommen.

Forskerne havde adgang til 1.704.447 testresultater fra de nationale tests. Det gjaldt resultaterne fra de nationale tests i matematik i tredje og sjette klasse samt resultaterne fra de nationale tests i læsning i anden, fjerde, sjette og ottende klasse.

»Det er virkelig meget data, og derfor er vi ret sikre på resultatet,« siger Tine Dalsgaard Clausen.

Begge forældres type 1-diabetes betydning for skolegang

Resultatet af undersøgelsen viser, ligesom tidligere undersøgelser også har vist, nemlig at børn af mødre med type 1-diabetes klarer sig dårligere i skolen.

Børn af mødre med type 1-diabetes scorede gennemsnitligt 54,2 i de nationale tests.

Forskerne fandt, at når det gjaldt børn af fædre med type 1-diabetes, var resultatet næsten det samme. Børn af fædre med type 1-diabetes scorede gennemsnitligt 54,4 i de nationale test.

Da forskerne sammenlignede resultaterne med børn, hvis mødre eller fædre ikke havde type 1-diabetes, fandt de, at denne gruppe børn gennemsnitligt scorede 56,4 i de nationale tests.

Der var med andre ord en forskel på omkring to point mellem børn med eller uden en forælder med type 1-diabetes.

»Resultatet er signifikant, selv når vi korrigerer for betydningen af for eksempel køn, om mor har røget, forældrenes alder, om forældrene har indvandrerbaggrund, hvad nummer i søskendeflokken børnene er, samt socioøkonomiske faktorer som blandt andet morens og farens uddannelse. Data er med andre ord omhyggeligt justeret for andre faktorer, som alternativt kunne forklare forskellen mellem grupperne,« siger Tine Dalsgaard Clausen.

Betyder nok ikke så meget for det enkelte barn

Tine Dalsgaard Clausen pointerer det interessante i, at forhøjet blodsukker tidligere er blevet udpeget som skurken, når mors type-1 diabetes resulterer i, at barnet klarer sig dårligere i skolen.

Man bruger måske så meget krudt på sygdommen, at barnets skolegang og lektier bliver skubbet i baggrunden

Tine Dalsgaard Clausen, overlæge og klinisk forskningslektor, Nordsjællands Hospital Hillerød

Det nye studie tyder på noget andet.

I stedet peger Tine Dalsgaard Clausen på, at årsagen formentlig skal findes i, at det at have en forælder med en kronisk sygdom kan have betydning for barnets skolegang.

»Man ser noget lignende, når forældre lider af andre kroniske sygdomme som for eksempel sklerose eller PTSD. Det peger på, at når man som forælder lider af en kronisk sygdom, kan det psykosociale spille ind, og man bruger måske så meget krudt på sygdommen, at barnets skolegang og lektier bliver skubbet i baggrunden. Der er selvfølgelig også den mulighed, at noget genetisk kan spille ind begge steder, altså at det at man har øget genetisk risiko for at udvikle type 1-diabetes også gør, at man genetisk er disponeret for at klare sig lidt dårligere i skolen,« forklarer Tine Dalsgaard Clausen.

Resultatet er positivt

Overordnet mener Tine Dalsgaard Clausen, at studiet kan benyttes til at berolige gravide kvinder med, at selvom de har type-1 diabetes, ser det ikke ud til, at det under graviditeten påvirker deres barns udvikling i en retning, så det får problemer i skolen.

Hun mener også, at den forskel, som forskerne har fundet i det nye studie mellem det at have en forælder med eller uden type 1-diabetes, ikke har så stor betydning for skolegangen, at det betyder noget for det enkelte barn.

Dog er hun også af den holdning, at studiet peger på, at der er behov for større fokus på, at det kan være en stor belastning at leve med type 1-diabetes, og at denne belastning ikke bare går ud over personen selv, men også deres børn.

»Det er noget, som vi som samfund skal have større fokus på. Det gælder både ved type 1-diabetes, men også ved andre kroniske sygdomme,« siger Tine Dalsgaard Clausen.