Fækal transplantation kan være svaret på diabetisk gastroenteropati

Rigtig mange danskere med diabetes rammes af den frygtede følgekomplikation diabetisk gastroenteropati.

Det gælder op imod en fjerdedel af personer med type 1-diabetes og også en anseelig andel af personer med type 2-diabetes.

Symptomerne på tilstanden er kvalme, opkast, oppustethed og diarré, der ikke går væk igen.

Samtidig er lægernes behandlingsmuligheder begrænsede.

Det kan der dog blive ændret på nu, efter et dansk studie har vist særdeles lovende takter med fækal transplantation til personer med diabetisk gastroenteropati.

Behandlingen, hvor patienterne modtager afføring fra en rask donor, kan revolutionere tilgangen til patienter med sygdommen og ikke bare reducere symptomerne, men også signifikant forbedre patienternes livskvalitet.

»Disse indledende resultater har været meget lovende, og vi undersøger nu muligheden for at gentage succesen i et større studie, der kan bane vej for denne lovende behandling og også etablere, hvordan vi benytter den bedst muligt,« fortæller en af forskerne bag studiet, professor og overlæge Klaus Krogh fra Lever-, Mave- og Tarmsygdomme ved Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet og Steno Diabetes Center Aarhus.

Forskningen er offentliggjort i eClinicalmedicine.

Forskningsarbejdet er sket i et samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet, Aalborg Universitetshospital, Aalborg Universitet, Steno Diabetes Center Aarhus, Steno Diabetes Center Odense, Steno Diabetes Center Nordjylland, Odense Universitetshospital og DTU Fødevareinstituttet.

Nerveskader ændrer ved tarmmikrobiomet

Diabetisk gastroenteropati udspringer som så mange andre komplikationer til diabetes fra forhøjet blodsukker.

Over tid gør forhøjet blodsukker skade på kroppens små nerveceller og leder på den måde til problemer i blandt andet fødderne, i nyrerne, i øjnene og altså også i tarmene.

Det er rigtig spændende resultater. Jeg har været læge i 30 år og har haft med rigtig mange patienter at gøre, og nu ser det ud til, at der måske kan være en helt ny form for tilgang til behandling på vej

Klaus Krogh, professor og overlæge, Aarhus Universitetshospital

Når de små nerveceller i tarmene bliver ødelagte, går tarmen i udu. Det gælder hele vejen fra mavesækken til endetarmen, hvor blandt andet peristaltikken bliver forstyrret.

Når peristaltikken bliver forstyrret, leder det blandt andet til længere passage af mad/afføring gennem tarmen, og det kan ændre på sammensætningen af de bakterier, der lever i tarmen, og som har stor betydning for tarmhelbredet og helbredet generelt.

Symptomerne på nerveskader i tarmene og diabetisk gastroenteropati er alt fra oppustethed, mavesmerter og kvalme til forstoppelse, diarré og problemer med at holde på afføringen.

»Idet mange personer med type 1-diabetes udvikler sygdommen tidligt i livet, kan de allerede i 30-årsalderen have haft forhøjet blodsukker i mange år og deraf udviklet diabetisk gastroenteropati. For mange patienter er det meget livskvalitetsnedsættende, hvis de for eksempel har problemer med at holde på afføringen, og vi kan som læger ikke gøre meget for at hjælpe dem, som tingene ser ud i dag,« siger Klaus Krogh.

Klaus Krogh formoder, at han er den læge, der i Danmark har set flest patienter med diabetisk gastroenteropati.

Fækal transplantation virker hos andre patienter

Med det nye studie ønskede forskerne at undersøge, og fækal transplantation med afføring fra en rask donor kan afhjælpe symptomerne på diabetisk gastroenteropati.

Fæcestransplantation er en mirakelbehandling til personer med tarminfektioner med bakterien Clostridium difficile, men det har desværre vist sig, at behandlingen indtil videre ikke har været en mirakelkur til ret meget andet.

Klaus Krogh forklarer, at forskerne alligevel valgte at undersøge potentialet hos patienter med diabetisk gastroenteropati, da denne patientgruppe ofte står med ryggen mod muren og ikke har andre behandlingsmuligheder.

»Og så ved vi, at antibiotikabehandling kan afhjælpe symptomerne i noget tid, hvilket indikerer involvering af tarmmikrobiomets sammensætning og funktion ved diabetisk gastroenteropati. Forhåbningen var, at vi med fækal transplantation kunne ændre på tarmmikrobiomet og derigennem lindre symptomerne på diabetisk gastroenteropati,« forklarer han.

20 danskere med i studie

20 personer med type 1-diabetes og diabetisk gastroenteropati deltog i studiet.

De havde alle alvorlig diabetisk gastroenteropati med symptomer som oppustethed og diarré.

Forsøgsdeltagerne blev randomiseret til behandling én gang med kapsler med afføring fra en rask donor eller placebo, og forskerne undersøgte så efter fire uger, om der var sket større forbedringer i symptomerne på diabetisk gastroenteropati og livskvalitet hos dem, der havde modtaget fækal transplantation, sammenlignet med placebo.

Efter fire uger fik alle forsøgsdeltagere kapsler med afføring. Det vil sige, at den ene gruppe blev behandlet én gang, mens den anden gruppe blev behandlet to gange.

Markant forbedring i symptomer og livskvalitet

Studiet viser, at der muligvis kan være et stort potentiale i behandling af personer med diabetisk gastroenteropati med fækal transplantation.

Først og fremmest reducerede behandlingen med donorafføring markant forsøgsdeltagernes symptombyrde fra 58 målt på Gastrointestinal Symptom Rating Scale (GSRS-IBS) til 35.

Faldet blev primært ført an af et fald i følelsen af oppustethed, diarré og smerter.

I placebogruppen faldt scoren fra 64 til 56.

Derudover fik forsøgsdeltagerne forbedret deres livskvalitet fra 108 til 140 målt på Irritable Bowel Syndrome Impact Scale (IBS-IS).

I placebogruppen steg scoren fra 77 til 92.

Behandlingen med fækal transplantation kom desuden kun med milde bivirkninger.

Den største succes i studiet var måske, at forsøgsdeltagerne bad om at forblive i behandlingen med fækal transplantation efter forsøgets afslutning.

Det ansøgte Klaus Krogh med sine kollegaer om ressourcer til, og det betyder, at forsøgsdeltagerne i dag modtager behandlingen med donorafføring hver tredje måned.

»Det er rigtig spændende resultater. Jeg har været læge i 30 år og har haft med rigtig mange patienter at gøre, og nu ser det ud til, at der måske kan være en helt ny form for tilgang til behandling på vej. Vi er nu ved at søge om midler til at lave et større forsøg, der skal validere de lovende resultater fra dette studie og også give os en forståelse af, hvorfor behandlingen er så effektiv, som den ser ud til at være,« siger Klaus Krogh.