Diabetes
Endnu et lægemiddel mod knogleskørhed sænker potentielt risiko for diabetes
Udgivet:
Kommentarer (0)
Rikke Viggers er tilbage på kongressen EASD, hvor hun har præsenteret ny forskning, som peger på, at en endnu type medicin til knogleskørhed kan have en god effekt på risikoen for at udvikle type 2-diabetes.
Der er allerede forskning, som peger på, at medicinen alendronat, der tages mod knogleskørhed, potentielt kan sænke risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Nu kan forsker Rikke Viggers fra Steno Diabetes Center Nordjylland vise resultater, som peger på, at medicinen denosumab måske har en endnu bedre effekt.
For to år siden præsenterede Rikke Viggers, der er læge og ph.d. ved Aalborg Universitet og Steno Diabetes Center Nordjylland, sine forskningsresultater på kongressen European Association for the Study of Diabetes (EASD).
Den forskning viste, at alendronat, som behandler knogleskørhed, kan have en positiv effekt på risikoen for at udvikle type 2-diabetes.
EASD 2023:Dagens Medicins journalist Cecilie Krabbe rapporterer direkte fra årets EASD i Hamborg. Følg dækningen her.
Nu er Rikke Viggers tilbage på EASD, som i år bliver holdt i Hamborg. I år kan hun fremvise resultater, som tyder på, at medicinen denosumab, der også behandler knogleskørhed, kan have en endnu bedre effekt end alendronat.
»Knogleskørhed og type 2-diabetes er to meget store folkesygdomme. Vi ved, at personer med type 2-diabetes brækker knoglerne mere end personer uden diabetes, og sygdommene er ofte til stede på samme tid. Så der er en form for sammenspil mellem de to,« siger Rikke Viggers og fortsætter:
»Vi kan se, at personer på denosumab har en markant mindre sandsynlighed for at udvikle type 2-diabetes end personer behandlet med alendronat. Det kan indikere, at der kan være en sammenhæng mellem den medicin, som man bruger mod osteoporose og vores sukkerstofskifte.«
En øjenåbner
Studiet er et registerstudie, hvor forskerne har undersøgt data fra de danske sundhedsregistre i perioden fra 2011 til 2018. De inkluderede personer var enten lige begyndt på en behandling med denosumab eller alendronat.
De var alle sammen mindst 50 år og havde ikke modtaget behandling med et af de to lægemidler før. Ingen af personerne havde diabetes, da forskerne begyndte at følge dem.
Gruppen, som fik alendronat, var på ca. 13.000 personer, mens lidt mere end 3.000 personer var i gruppen, som fik denosumab.
Det er altid rart med studier, som lægger sig tæt op ad hinanden, så vi kan sammenligne resultaterne bedst muligt
Rikke Viggers, læge, Aalborg Universitet
Og her viste det sig til Rikke Viggers store overraskelse, at denosumab havde den største effekt på sandsynligheden for at udvikle type 2-diabetes.
»Det overraskede mig meget, at der ser ud til at være så stor forskel på grupperne. Først tænkte jeg, om det virkelig kunne passe og gik mine data igennem rigtig mange gange,« siger Rikke Viggers og fortsætter:
»Vi havde lige fundet ud af, at personer behandlet med alendronat potentielt kan have mindre sandsynlighed for at udvikle type 2-diabetes end dem, som ikke fik medicinen. Så jeg havde tænkt, at der ikke ville være nogen forskel, eller at det ville være i alendronats favør. Det var en øjenåbner,« fortæller Rikke Viggers.
Klinisk studie på vej
Da Rikke Viggers og hendes kolleger indsendte deres abstrakt til EASD, var sammenspillet mellem de to typer medicin og risikoen for type 2-diabetes endnu ikke sammenlignet.
Men i sommer blev der publiceret et nyt studie fra Storbritannien, som har undersøgt det samme med de samme konklusioner i en britisk kohorte.
Det kan ærgre Rikke Viggers, at de andre forskere nåede at publicere deres forskning først. Men hun er samtidig begejstret for at se, at de er nået frem til de samme resultater.
»De har fundet præcis det samme som os og bruger den samme metode. Det er altid rart med studier, som lægger sig tæt op ad hinanden, så vi kan sammenligne resultaterne bedst muligt,« siger hun.
Rikke Viggers forventer, at de er klar til at indsende deres resultater til et tidsskrift inden for det næste halve år.
Hun og hendes kolleger er samtidig i gang med at stable et klinisk forsøg på benene. Her vil de over en toårig periode undersøge effekten af alendronat og denosumab hos personer med type 2-diabetes, som også har knogleskørhed eller forstadier til sygdommen.
På sigt håber hun, at resultaterne måske kan bruges til at forebygge type 2-diabetes hos personer med knogleskørhed, som er i høj risiko.
Abstractet ‘Incident type 2 diabetes among users of denosumab and alendronate: a Danish cohort study’ blev præsenteret på EASD torsdag 5. oktober.
Arbejdet er støttet af Novo Nordisk Fonden med bevillingen Steno Collaborative.
Læs også:
27. September 2021: Middel mod knogleskørhed har måske en plads i diabetesbehandling.
Del artiklen: