EASD: Eksperter fra hele verden udgiver rapport om personlig medicin inden for diabetes

Omkring 200 eksperter fra hele verden har sammen udarbejdet en ny konsensusrapport om personlig medicin inden for diabetes.

Rapporten er netop udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Medicine i forbindelse med den årlige diabeteskongres EASD, som i disse dage bliver holdt i Hamborg. Rapporten samler resultaterne fra 15 systematiske evidens-reviews, som også bliver udgivet løbende.

EASD 2023:Dagens Medicins journalist Cecilie Krabbe rapporterer direkte fra årets EASD i Hamborg. Følg dækningen her.

De 15 studier har undersøgt 4 nøgleområder inden for personlig medicin – forebyggelse, diagnose, behandling og prognose – inden for de fire diabetesområder monogenetisk, type 1-, type 2- og graviditetsdiabetes.

Jordi Merino, som er lektor på Københavns Universitet (KU), er en af førsteforfatterne til det omfattende arbejde. Dagens Medicin møder ham på årets EASD, hvor han fremhæver det store samarbejde mellem forskerne, som han kalder ‘ekstraordinært’.

»Cirka 200 diabetesforskere med meget forskellige baggrunde og perspektiver fra meget forskellige regioner og lande er blevet enige om at definere manglerne og mulighederne inden for præcisions-diabetesmedicin.«

»Det har været et treårigt projekt med månedlige møder. Arbejdsindsatsen og samarbejdet har været ekstraordinært,« siger Jordi Merino.

Arbejdsgrupper

Samtidig med konsensusrapporten er der publiceret 9 ud af de 15 systematiske reviews. De resterende seks bliver publiceret senere.

Hele arbejdet med de 15 evidensgennemgange og konsensusrapporten har været 3 år undervejs. Det meget store forskerhold har været inddelt i arbejdsgrupper, som har arbejdet på diabetes præcisionsmedicin-initiativet.

Vi har brug for at øge repræsentationen. Der er en kæmpestor underrepræsentation og skævhed på det her område

Jordi Merino, lektor, Københavns Universitet

Udover at være en af førsteforfatterne på konsensusrapporten har Jordi Merino også været co-chair for en af arbejdsgrupperne. I den gruppe undersøgte de dokumentation for personaliserede strategier til at forebygge type 2-diabetes.

»Vi udarbejdede et systematisk review af alle de studier, som har været publiceret på området for forebyggelse af type 2-diabetes indtil nu. Vi undersøgte så, hvorvidt alder, køn, BMI og andre specifikke personlige karakteristika havde indflydelse på, hvordan personer responderer på forebyggende strategier rettet mod type 2-diabetes,« fortæller Jordi Merino.

Arbejdsgruppen kunne konkludere, at: Studier, som er specifikt designet til at undersøge, hvorvidt personlige faktorer kan bruges til at give individer specifikke forebyggelsesstrategier rettet mod type 2-diabetes, er berettigede.

Studier designet til personlig medicin

De 15 review-studier adresserer centrale punkter i, hvordan man overfører forskning i personlig medicin til praksis. Resultaterne fra dem er samlet i konsensusrapporten.

Her fremhæver Jordi Merino tre hovedfund eller budskaber, om man vil. Det første budskab er, at der er et behov for flere studier, som understøtter initiativer inden for personlig medicin.

»Størstedelen af de separate review-studier konkluderede, at med de studier, som er tilgængelige, er det svært at understøtte personlig medicin inden for eksempelvis forebyggelse af diabetes og diabetesbehandling,« siger Jordi Merino og understreger:

»Vi har brug for studier, som er designet til at adressere spørgsmål inden for personlig medicin.«

Et eksempel kunne være et studie, som undersøger, hvorvidt det er bedst at træne om morgenen eller om aftenen som en metode til at forebygge type 2-diabetes.

Mangel på repræsentation

Det andet hovedbudskab er, at der mangler repræsentation og diversitet i de grupper, som er med i forskningen. Størstedelen af de studier, som er udført på de fire udvalgte diabetesområder, er udført på hvide mennesker, fortæller Jordi Merino.

»Vi har brug for at øge repræsentationen. Der er en kæmpestor underrepræsentation og skævhed på det her område,« siger Jordi Merino.

Han påpeger, at hvis vi kigger 20 år frem, så vil størstedelen af nye diabetestilfælde komme til at være i områder som Sydamerika, Afrika og Asien.

»Og de mennesker er ikke inkluderet i forskningen.«

Det tredje og sidste hovedbudskab fra konsensusrapporten er en køreplan for, hvordan forskningsfeltet skal bevæge sig fremad og blive klar til personlig medicin.

Med få undtagelser kan den forskning, som er tilgængelig, nemlig ikke understøtte personlig medicin inden for diabetes.

»Derfor har vi defineret områder, hvor vi kan forbedre os og gøre systemet mere egnet til at forske i personlig medicin,« fortæller han.

I alt har 194 akademiske institutioner været involveret i arbejdet. De breder sig ud over 28 forskellige lande.

‘Second international consensus report on gaps and opportunities for the clinical translation of precision diabetes medicine’ kan læses i Nature Medicine.

Den amerikanske diabetes-association ADA og EASD samarbejder om et initiativ med fokus på diabetes og personlig medicin, som arbejdet har været udført i regi af.

Nogle af de første publicerede review-studier kan læses i The Lancet Diabetes & Endocrinology.

Den første konsensusrapport ‘Precision Medicine in Diabetes: A Consensus Report From the American Diabetes Association (ADA) and the European Association for the Study of Diabetes (EASD)‘ blev udgivet i 2020 i tidsskriftet Diabetes Care.