Diabetesforeningen råber på mere sammenhængskraft i sundhedsvæsenet

En ny analyse fra Diabetesforeningen blandt foreningens medlemmer viser, at en forsvindende lille andel føler, at der er god sammenhæng i deres behandling på tværs af sundhedssystemet.

En endnu mindre andel føler, at der bliver fulgt op på de kommunale patientforløb, og at praktiserende læger kommunikerer om deres patienter med relevante øjenlæger, fodlæger og tandlæger.

Analysen fik i dag, 26. september, Diabetesforeningen til at fremlægge 20 løsningsforslag på seks grundlæggende problemer i sundhedsvæsenet. Det gjorde de til den sundhedspolitiske åbningsdebat, der blev arrangeret af foreningen og afholdt på Christiansborg.

»Vi bliver nødt til at have en anden struktur i sundhedsvæsnet, fordi det ellers kommer til at koste samfundet dyrt, når der mangler sammenhængskraft, sådan som der gør i dag. Vores tal viser med al tydelighed, at personer med type 2-diabetes bliver tabt mellem sektorerne, hvilket svækker behandlingen og er uholdbart,« fortæller administrerende direktør i Diabetesforeningen Claus Richter.

6.000 med type 2-diabetes med i undersøgelse

Hvert andet år laver Diabetesforeningen en stor undersøgelse blandt 6.000 af deres medlemmer. Det bliver til rapporten ‘Livet med diabetes’.

Tallene i årets undersøgelse er dyster læsning, hvis man spørger Claus Richter.

Når der ikke bliver fulgt op på patientforløbene i kommunen, bliver folk mere syge, og det leder til flere indlæggelser, og så stiger sundhedsudgifterne endnu mere

Claus Richter, administrerende direktør, Diabetesforeningen

Blot 37 pct. af de adspurgte personer med diabetes oplever, at der er god sammenhængskraft i sundhedsvæsenet, og at hospitaler, praktiserende læger, kommuner, ambulatorier og andre dele af sundhedsvæsenet tager patienterne i hånden på tværs af sektorerne.

Samtidig svarede sølle 15 pct. af de adspurgte i en anden ny analyse, at de føler, at de praktiserende læger følger op på deres patienters forløb i kommunen, hvor personer med diabetes bliver vejledt i kost, motion, sygdommen og livet med diabetes.

»Fordi type 2-diabetes er så kompleks en sygdom, har personer med diabetes behov for at lære noget om kost, motion og sygdommen, og i dag ligger det tilbud hos kommunen. Men hvis ikke den praktiserende læge følger op på tilbuddet i kommunen, får personer med diabetes ikke det fulde udbytte af tilbuddene, og det kommer til at koste samfundet. Lige netop det her er noget af det, som presser vores i forvejen pressede sundhedssystem,« forklarer Claus Richter.

Udgifterne til dårligt reguleret diabetes eksploderer

Ifølge Claus Richter er det dybt problematisk, at personer med type 2-diabetes ikke får den nødvendige hjælp til at håndtere sygdommen.

Det leder ofte til udvikling af flere følgesygdomme til type 2-diabetes, og for hver gang en person har tre kroniske sygdomme, for eksempel type 2-diabetes, hjertekarsygdom og nyresygdom, bliver sundhedsudgifterne til den person 11 gange større sammenlignet med en person uden kroniske sygdomme.

Claus Richter fortæller, at det allerede i dag er sådan, er hver gang tre personer får stillet en diagnose med type 2-diabetes, har den ene af dem ved diagnosetidspunktet allerede udviklet en følgesygdom til diabetes.

»Når der ikke bliver fulgt op på patientforløbene i kommunen, bliver folk mere syge, og det leder til flere indlæggelser, og så stiger sundhedsudgifterne endnu mere. En central del af det at få type 2-diabetes er at komme ud i patientforløb i kommunen, og det sker ikke i tilstrækkelig grad i dag, ligesom der bagefter ikke bliver fulgt op på patienterne. Det er helt afgørende for behandlingens kvalitet, at vi indretter et sundhedsvæsen, der samarbejder om sammenhæng,« siger han.

Vil have grundpakkeforløb ved kronisk sygdom

Et andet tal fra den nye rapport er tallet 25 pct. Det er den lille andel af personer med type 2-diabetes, som oplever, at andre behandlere, for eksempel fodlægen, øjenlægen og tandlægen, bliver informeret om deres sygdom.

»Personer med type 2-diabetes skal ofte til øjenlæge, fodlæge og tandlæge, men når de dukker op, ved ingen noget om deres sygdom. Det er frustrerende for dem selv, men det er også et klart tegn på, at de her personer bliver tabt mellem sektorerne og oplever manglende sammenhæng,« siger Claus Richter.

Han mener dog ikke, at ansvaret for den manglende sammenhæng ligger hos de praktiserende læger, men hos politikerne, som skal udstikke en mere ambitiøs retningslinje.

Her ser han gerne, at man på diabetesområdet laver noget lignende kræftpakkerne, hvor personer med kræft helt automatisk bliver fulgt på tværs af sektorer fra første dag på hospitalet.

»Vi bør helt generelt have et grundpakkeforløb til personer med kroniske sygdomme, og at de grundpakkeforløb stiller helt konkrete krav til sammenhæng på tværs af sektorerne. Det skal være som et vejkort gennem behandlingen for både patienter og alle behandlere. Det er det ene af vores forslag. Et andet er, at vi samler patienternes kontakter i sundhedsvæsenet i både tid og sted, så der kommer færre indgange og færre steder, som personer med kroniske sygdomme skal holde styr på. Og så skal vi have en national plan for kronisk sygdom, og vi skal have den nu, fordi der kun kommer flere personer med kronisk sygdom i fremtiden,« siger Claus Richter.

Slutteligt viser rapporten, at 96 pct. af patienter, som oplever god sammenhængskraft i sundhedsvæsenet, er tilfredse med deres behandling. Det samme gælder kun 52 pct. af dem, der ikke oplever sammenhæng.