Diabetesforeningen om nye regler for medicintilskud: Bedre, men ikke godt nok

Lægemiddelstyrelsen ændrer fra 19. september 2022 på tilskudsordningen for en række lægemidler til behandling af diabetes. Det skriver Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse.

Ændringen betyder blandt andet, at en lang række lægemidler, der tidligere har modtaget generelt tilskud, fremadrettet ikke vil modtage tilskud eller vil modtage generelt klausuleret tilskud.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen kommer ændringen i tilskud til at berøre 58.000 danskere. 51.000 personer indløser i dag recepter på medicin, der har generelt tilskud, men som fremadrettet får klausuleret tilskud. 6.700 danskere indløser i dag recepter på diabetesmedicin, som efter 19. september i år mister det generelle tilskud.

Oprindeligt var det Medicintilskudsnævnets anbefaling, at langt flere danskere skulle miste muligheden for at få generelt eller generelt klausuleret tilskud til deres diabetesmedicin. Det beskrev vi i en artikel på Dagens Medicin i maj sidste år, hvor flere parter skyder forslaget ned.

Lægemiddelstyrelsen har i sidste ende lagt sig et sted, hvor ‘kun’ 12 pct. af danskere med diabetes mister deres tilskud og står over for at skulle skifte insulin mod 25 pct., hvis Medicintilskudsnævnets oprindelige anbefalinger var blevet fulgt.

Den del glæder chef for Forskning & Analyse i Diabetesforeningen Tanja Thybo.

»Det er gode nyheder, at det ikke bliver så slemt, som det oprindeligt så ud til. Mange mennesker, som har været bekymrede for deres muligheder for fremtidig behandling, kan nu slappe af, fordi de får lov til at beholde deres medicin. Men det er stadig en tilbagegang for fremtiden for den personlige medicin og behandlingen af personer med diabetes i Danmark,« siger hun.

Mange kan fortsætte deres behandling

I Lægemiddelstyrelsen endelig dokument for tilskudsstatus for lægemidler til behandling af diabetes fremgår det, hvordan forskellige former for medicin får ændret tilskudsstatus.

Blandt andet står det klart, at de fleste danskere, som er velbehandlet med forskellige lægemidler for deres diabetes, får lov til at beholde deres ret til medicin gennem generelt klausuleret tilskud. Det vil sige, at de kan fortsætte med deres nuværende behandling. Du kan finde Diabetesforeningens egen opstilling af de nye tilskudsregler her.

Der vil dog være nogle, som i dag bliver behandlet med medicin, der helt mister tilskuddet, og de skal i samråd med deres læge finde nye løsninger til at holde sygdommen og blodsukkeret i ro.

Personer, der skal opstarte behandling med et lægemiddel mod diabetes, kan heller ikke regne med at få tilskud til mange af de moderne former for behandling. De skal starte med de billigste først, og den del ærgrer Tanja Thybo.

»Problemet er, at vi i fremtiden kommer til at opleve et større volumen af personer, der ikke fra start kan få den bedste behandling, før deres diabetes ikke er velreguleret. Det betyder, at mange kommer til at have dårligt reguleret blodsukker i lang tid, før de kan ‘gøre sig fortjent’ til at få den gode behandling. Det er skidt, fordi vi ved, at det både øger risikoen for komplikationer og i sidste ende også kommer til at koste samfundet mange penge, hvis personer med diabetes går i lang tid uden at være velregulerede,« siger Tanja Thybo.

Savner regnestykket

Selvom Tanja Thybo synes, at der er grund til at være lettet, savner hun stadig at blive præsenteret for det regnestykke, der viser, hvad vi som samfund kan forvente at spare ved at justere i tilskudsstatus for en række diabetesmidler.

Det er givet, at hvis flere bruger billigere former for lægemidler, vil det spare sundhedsvæsnet for nogle penge, men 58.000 patienter og deres læger skal nu i gang med at undersøge, om de nye tilskudsregler gælder for dem, eller om der er behov for at sadle om i forhold til den valgte behandling.

Den slags manøvrer koster tid og penge.

Derudover er der hele omkostningen ved at lade folk være dårligt reguleret i for lang tid.

Det er altså en opvejning mellem omkostningen nu og omkostningen på den lange bane.

»Vi har i dag en masse muligheder for behandling med forskellige moderne insuliner, der virker rigtig godt i forhold til at kontrollere blodsukkeret hos personer med diabetes. Der bliver lagt op til, at brugen af disse midler begrænses gevaldigt, og jeg kan godt være bange for, at vi på den måde sætter hele Danmarks førerposition inden for behandling af diabetes over styr, samtidig med at det i den sidste ende faktisk bare kommer til at blive dyrere for samfundet,« siger Tanja Thybo.

Tanja Thybo er også bekymret for, hvad der skal ske med de personer, som gennem lang tid har måtte forsøge sig frem til den rette behandling for netop dem.

»For nogle personer er det en langvarig proces at finde frem til det rette lægemiddel, og hvis de nu mister det generelle tilskud og skal ud og lede efter noget, som virker lige så godt, kan det også her sætte deres kontrol med sygdommen over styr,« siger hun.