Det store overblik: Her er de internationale højdepunkter fra EASD

Hvis man interesserer sig fagligt for diabetesforskning, er det nok ikke gået næsen fordi, at der for nyligt i Hamborg blev afholdt den årlige kongres for European Association for the Study of Diabetes (EASD), hvor summen af et internationalt forskningsår blev præsenteret.

EASD 2023:Dagens Medicins journalist Cecilie Krabbe rapporterer direkte fra årets EASD i Hamborg. Følg dækningen her.

Dagens Medicin var igen at finde mellem kongresdeltagerne, hvor vi talte om forskning med alt fra ph.d.-studerende og adjunkter til overlæger og professorer.

I en række artikler kan du læse om den mest interessante danske forskning, og i artiklen her kommer en potpourri af alt den internationale forskning, som tiltrak sig mest opmærksomhed i år.

1. Tirzepatide virker effektivt til personer med type 2-diabetes tidligt i livet

Som det har været de seneste år på de store diabeteskongresser, slås Eli Lilly og Novo Nordisk nærmest om at fremlægge flest data fra forsøg med deres respektive midler mod diabetes/overvægt.

Sådan var det også i år, hvor Eli Lilly blandt andet kunne fremlægge data med diabetesmidlet tirzepatide til behandling af personer med tidligt udviklet type 2-diabetes, hvilket ofte er en mere aggressiv form for sygdom, der også er sværere at behandle medicinsk.

Data er på linje med resultater fra kontrollerede forsøg og viser en langvarig og stabil effekt af ugentlig semaglutid

Avraham Karasik, forsker, Maccabi Health Services

I studiet indsamlede forskere data fra fire store studier med tirzepatide. Der er tale om studierne SURPASS 1, 2, 3 og 5, og her skelede forskerne til forskel i behandlingseffekt mellem personer, der havde udviklet type 2-diabetes før alderen 40 år, og personer, der havde udviklet type 2-diabetes efter alderen 40 år.

Forskerne sammenlignede ændringer i HbA1c, kropsvægt og andre kardiometaboliske markører mellem personer med tidlig eller sen udvikling af type 2-diabetes. 873 af forsøgsdeltagerne havde tidlig type 2-diabetes, mens 3.394 havde sen type 2-diabetes.

Resultatet af studiet viser, at tirzepatide er lige effektivt til personer med tidligt eller sent udviklet type 2-diabetes med sammenlignelige forbedringer i HbA1c og vægt mellem ældre og yngre forsøgsdeltagere efter behandling i 40 og 52 uger med forskellige doser af lægemidlet.

Tirzepatide forbedrede også livvidden, niveauerne af triglycerider, niveauerne af HDL-kolesterol og systolisk blodtryk lige meget mellem de to grupper.

Professor Melanie Davies fra University of Leicester, Storbritannien, stod bag analysen, og hun fortalte på kongressen, at fundet er opmuntrende, og at der er behov for flere forsøg til at belyse, om det at starte i behandling med tirzepatide eller lignende lægemidler tidligt forbedrer langtidsudsigterne for denne gruppe personer med type 2-diabetes.

2. Semaglutid har også god effekt efter tre år

Et af kongresbidragene fra Novo Nordisk kom fra en analyse af behandling af personer med type 2-diabetes med semaglutid i op til tre år i den virkelige verden.

23.442 israelere med type 2-diabetes deltog i studiet.

Forud for påbegyndt behandling med semaglutid havde 30 pct. af studiedeltagerne været i behandling med insulin, og 31 pct. havde været i behandling med en anden GLP-1-receptoragonist.

Den mediane opfølgning i studiet var 17,6 mdr., og blandt 75 pct. af studiedeltagerne holdt 60 pct. fast i behandlingen inden for de første seks måneder efter behandlingsopstart.

Resultatet af studiet viser, at efter seks mdr. efter behandlingsopstart havde studiedeltagerne i gennemsnit trimmet deres HbA1c med 0,77 procentpoint og reduceret deres kropsvægt med 4,7 kilo.

Både forbedringen i HbA1c og vægttab var størst blandt dem, som ikke førhen havde været i behandling med en anden GLP-1-receptoragonist.

»Data er på linje med resultater fra kontrollerede forsøg og viser en langvarig og stabil effekt af ugentlig semaglutid,« fortalte en af forskerne bag studiet, professor Avraham Karasik fra Institute of Research and Innovation ved Maccabi Health Services, Israel.

3. Lav muskelmasse øger risiko for død og hjertekardød ved type 2-diabetes

I et tredje studie, der blev publiceret data fra på EASD, kunne forskere fra Sydkorea vise, at lav muskelmasse øger risikoen for død og kardiovaskulær død hos personer med diabetes.

1.514 personer med diabetes, hvoraf 196 havde lav muskelmasse, blev i studiet fulgt i mediant 9,3 år.

I perioden døde 413 af forsøgsdeltagerne, hvoraf 147 dødsfald var på grund af kardiovaskulære årsager. Af dem var 105 blandt personer med normal muskelmasse, mens 42 var blandt personer med lav muskelmasse.

Efter forskerne havde justeret deres data for køn, alder, etnicitet, rygestatus, alkoholindtag, overvægt, historik med kræft, hypertension, dyslipidæmi, tidligere kardiovaskulære events, tid med diabetes, mikrovaskulær komplikationer og HbA1c, fandt de, at lav muskelmasse var associeret med højere risiko for død og kardiovaskulær død.

Personer med lav muskelmasse havde 44 pct. højere risiko for at være døde i løbet af followup sammenlignet med personer med normal muskelmasse. De havde også dobbelt så høj risiko for at være døde af hjertekarsygdom.

Bag studiet stod læge og professor Jae Myung Yu fra Hallym University, Seoul, Sydkorea.

4. Lægemidler øger risikoen for død blandt personer med type 2-diabetes

Når det kommer til risikoen for død hos personer med diabetes, fandt et fjerde studie, at visse former for antibiotika, antipsykotisk medicin og prokinetiske lægemidler er associeret med øget risiko for pludseligt hjertestop hos personer med type 2-diabetes.

Vores resultater understreger behovet for, at praktiserende læger er opmærksomme på risikoen ved for stram glykæmisk kontrol og ved udskrivning af almindeligt benyttede antibiotika, antipsykotisk medicin og prokinetisk medicin

Peter Harms, forsker, Amsterdam UMC

Forskerne bag studiet havde inkluderet data fra 3.919 personer med type 2-diabetes i deres undersøgelser og undersøgt for forskelle mellem personer, der oplevede et pludseligt hjertestop, og personer, der ikke gjorde.

Blandt andet fandt forskerne, at historik med hjertearytmi øgede risikoen for pludseligt hjertestop med 68 pct. Brug af insulin øgede risikoen med 138 pct., og brug af QTc-forlængende prokinetisk medicin øgede risikoen med 66 pct. Ukendt rygestatus var i undersøgelsen associeret med 40 pct. øget risiko for pludseligt hjertestop.

Studiet viste desuden, at blandt personer med forudgående hjertekarsygdom var moderat albuminuri associeret til 54 pct. forøget risiko for pludseligt hjertestop. Alvorlig albuminuri var associeret til 55 pct. forhøjet risiko, og ukendt albuminuri var forbundet med 90 pct. forøget risiko. Hjertesvigt var forbundet med 85 pct. forøget risiko for pludseligt hjertestop.

Blandt personer med type 2-diabetes uden hjertekarsygdom var specielt lavt fasteglukose associeret til pludseligt hjertestop (150 pct.), alvorligt forhøjet systolisk blodtryk (121 pct.), lavt HDL-kolesterol under 1,0 mmol/l (35 pct.), højt LDL-kolesterol over 2,6 mmol/l (64 pct.), brug af QTc-forlængende antipsykotisk medicin (187 pct.) og brug af QTc-forlængende antibiotika (66 pct.).

»Vores resultater understreger behovet for, at praktiserende læger er opmærksomme på risikoen ved for stram glykæmisk kontrol og ved udskrivning af almindeligt benyttede antibiotika, antipsykotisk medicin og prokinetisk medicin,« fortalte en af forskerne bag studiet, Peter Harms fra Amsterdam UMC, Holland.

5. Stamceller kurerer tre med type 1-diabetes

Alt på EASD handlede dog ikke om type 2-diabetes, for der var også flere interessante resultater inden for forskning i type 1-diabetes.

Et af de mest interessante af den slags kom fra forskere fra Canada, der havde haft succes med behandling af personer med type 1-diabetes med stamcelleterapi (VX-880) til at erstatte ødelagte insulinproducerende celler i budspytkirtlen.

Syv patienter havde deltaget i studiet, og af dem var tre blevet insulinuafhængige i op til 24 mdr. indtil videre, mens alle patienter havde oplevet forbedringer i deres insulinbehov, glykæmiske kontrol og reduktioner i blodsukker.

Alligevel er det endnu ikke tid til, at behandlingen kommer på markedet, da det fortsat er nødvendigt for forsøgsdeltagerne at være i immundæmpende behandling, for at immunforsvaret ikke skal angribe og ødelægge de nye insulinproducerende celler.

»Det fremtidige mål er at skabe en version af behandlingen, der ikke kræver immunsupprimerende terapi. Udviklerne af VX-880 arbejder blandt andet på at indkapsle cellerne i en anordning, så de ikke kan blive angrebet af immuncellerne, ligesom de også ser på genetisk at modificere cellerne, så de ikke vil igangsætte et angreb fra immunforsvaret,« fortalte Professor Trevor Reichman fra Toronto General Hospital, Canada.

6. Teknologi hjælper gravide med type 1-diabetes

Endelig præsenterede forskere også data fra et studie, hvori de havde undersøgt effekten af brug af et hybrid closed-loop-system til kontrol med blodsukkeret hos gravide med type 1-diabetes.

I studiet deltog 124 gravide kvinder med type 1-diabetes i alderen 18 til 45 år. Kvinderne havde inden studiet selv holdt hånd i hanke med deres blodsukkermålinger og insulin, men i studiet blev halvdelen randomiseret til hybrid closed-loop-systemet.

Forsøget varede, indtil kvinderne fødte.

Resultatet af studiet viser, at kvinder, der brugte hybrid closed-loop-systemet, i en større del af dagen lå inden for de anbefalede værdier. Kvinder, der brugte hybrid closed-loop, lå inden for målværdierne i 68 pct. af tiden mod 56 pct. af tiden for kvinder, der selv holdt styr på deres blodsukker og insulin.

Det modsvarer at være inden for målområdet i 2,5 til 3 timer mere om dagen.

Kvinder, der brugte closed-loop, tog også 3,5 kilo mindre på i vægt under graviditeten og havde mindre tilbøjelighed til at udvikle problemer med blodtrykket i forbindelse med graviditeten.

Forskerne bag studiet sagde på kongressen, at teknologien vil give flere kvinder mulighed for at få sikrere, sundere og mere behagelige graviditeter med potentiale for livslange fordele for deres babyer.

»I lang tid har der været begrænsede fremskridt med at forbedre blodsukkeret for kvinder med type 1-diabetes, så vi er virkelig glade for, at vores undersøgelse tilbyder en ny mulighed for at hjælpe gravide kvinder med at håndtere deres diabetes,« fortalte Professor Helen Murphy fra University of East Anglia, Storbritannien.