Det kan betale sig at screene for type 2-diabetes

Det kan betale sig at screene udvalgte danskere for type 2-diabetes.

Det viser et nyt pilotstudie fra Diabetesforeningen.

Studiet viser, at hvis man sender et testkit for type 2-diabetes ud til voksne danskere i alderen 50 til 70 år, vil man kunne identificere mange personer, der har type 2-diabetes uden at vide det, og endnu flere med prædiabetes.

EASD 2024:Dagens Medicins journalist Kristian Sjøgren rapporterer direkte fra årets EASD i Madrid. Følg dækningen her.

Når personer med diabetes eller prædiabetes kommer tidligere i behandling, kan det forhindre udvikling af en lang række komorbiditeter til det at have forhøjet blodsukker, og det kan spare det offentlige for store sundhedsudgifter senere hen.

Faktisk er besparelsen så stor, at det kan dække prisen for testkits, undersøgelser, forsendelser og alt det andet, der koster penge i et screeningsprogram – og der er stadig penge i overskud.

National screening for type 2-diabetes kan altså være en win-win-situation.

»Det er klart, at hvis man screener udvalgte grupper, vil man finde personer med type 2-diabetes tidligere, end man ellers ville, og så kan de komme i behandling tidligere. Men det har ikke før nu været klart, om det også kan betale sig økonomisk. Dette pilotstudie viser, at det kan det,« fortæller ledere af studiet, senior forskningskonsulent Nuri Cayuelas Mateu fra Diabetesforeningen.

Nuri Cayuelas Mateu har netop fremlagt de positive resultater på den årlige kongres for European Association for the Study of Diabetes (EASD).

8.000 testkits sendt ud til danskerne

I studiet udsendte Diabetesforeningen 8.000 testkits til tilfældigt udvalgte danskere mellem 50 og 75 år uden en diagnose med type 2-diabetes.

Studiet var afgrænset til personer, der ikke havde fået foretaget en måling af deres langtidsblodsukker inden for de seneste to år. Derved blev personer, hvor der allerede var mistanke om diabetes, og personer, der med stor sikkerhed ikke havde type 2-diabetes, udelukket fra undersøgelsen.

Det er også den målgruppe, som ifølge Diabetesforeningen vil være relevant for et nationalt screeningsprogram.

Med de tilsendte testkits kunne deltagerne prikke sig i fingeren med en nål, opsamle lidt blod i et kapillærrør og returnere det med posten til laboratoriet på Steno Diabetes Center Copenhagen, som tog del i undersøgelsen.

I de tilfælde, hvor langtidsblodsukkerværdien viste tegn på type 2-diabetes, blev deltagerne kontaktet af en læge tilknyttet projektet.

»Vi havde forinden testet indsamlingsmetodens nøjagtighed. De resultater viste, at vi får et lige så præcist mål for langtidsblodsukkeret som med de undersøgelsesmetoder, der anvendes i sundhedssystemet i dag,« forklarer Nuri Cayuelas i Mateu.

Besparelse på 28 pct.

38 pct. af forsøgsdeltagerne sendte testen retur.

Resultatet af screeningen viste, at 1,7 pct. havde type 2-diabetes uden at vide det, mens 11,0 pct. havde prædiabetes.

De tal modsvarer meget godt det, som er set i andre studier, hvor det er estimeret, at 1,8 pct. af danskere i denne aldersgruppe lever med type 2-diabetes uden at vide det, og at 8,5 pct. lever med prædiabetes uden at vide det.

I dag har omkring 35 pct. af de nydiagnosticerede med type 2-diabetes en eller flere følgesygdomme på diagnosetidspunktet. Det tyder på, at de har haft sygdommen længe. I alt estimerer forskere, at 100.000 danskere lever med ikke-diagnosticeret type 2-diabetes, hvilket i så fald er forbundet med store omkostninger for samfundet og for den enkelte.

Kraka Economics har ifølge Nuri Cayuelas i Mateu beregnet omkostningerne til opsporing af personer med type 2-diabetes og sammenholdt det med tidligere studiers skøn for de samfundsøkonomiske gevinster ved diagnosticering af personer med type 2-diabetes og prædiabetes tre år tidligere, end de ellers ville have fået stillet diagnosen.

Hvis man tre år tidligere kan sætte ind med behandling og derigennem forhindre udvikling af omkostningstunge komorbiditeter til diabetes kan samfundet spare 1,28 kr. i udgifter til personer med type 2-diabetes for hver krone investeret i et nationalt, men målrettet, screeningsprogram ved brug af den metode, der er benyttet i studiet.

»Med i beregninger er både sundhedsudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Derudover må vi forvente, at det også forbedrer livskvaliteten for flere af de personer, der bliver diagnosticeret tidligere og derfor reducerer deres risiko for følgesygdomme,« forklarer Nuri Cayuelas i Mateu.

Ansøgt om etablering af screeningsprogram

I Diabetesforeningen håber de på, at vi inden for de kommende år vil se et screeningsprogram for type 2-diabetes blive rullet ud i Danmark.

Det kan i hvert fald betale sig.

Derfor er Diabetesforeningen også i dialog med Sundhedsstyrelsen om netop etablering af det foreslåede screeningsprogram.

»Lige nu afventer vi Sundhedsstyrelsen. Vi har søgt om etablering af et screeningsprogram for type 2-diabetes, og vi har vist, at det kan betale sig økonomisk. Nu er det et spørgsmål om, hvorvidt man vil prioritere det,« siger Tanja Thybo, der er chef for Forskning & Viden i Diabetesforeningen.