Danske forskningsresultater tog kegler til EASD

Danske forskere var igen i år stærkt repræsenteret på den årlige kongres for European Association for the Study of Diabetes (EASD) med flere opsigtsvækkende forskningsresultater.

Hele 11 af de danske forskere var på scenen for at præsentere noget, der blev betegnet som ‘late breaking’.

Dagens Medicin har talt med flere af de danske forskere, og her er en opsamling på det mest interessante fra årets EASD.

1. Flere resultater fra FLOW-studiet

For det første var der de resultater, som forskningsleder på Steno Diabetes Center Copenhagen Peter Rossing præsenterede vedrørende FLOW-studiet. Her havde forskerne undersøgt muligheden for at behandle personer med type 2-diabetes og kronisk nyresygdom med semaglutid for at beskytte nyrerne.

EASD 2024:Dagens Medicins journalist Kristian Sjøgren rapporterer direkte fra årets EASD i Madrid. Følg dækningen her.

I et nyt dataudtræk fra FLOW ønskede forskerne at uddybe, om tillæg af semaglutid til i forvejen behandling med aldosteron-blokade gav nyrerne yderligere beskyttelse.

3.533 personer indgik i studiet, og af dem var 257 allerede i forudgående behandling med aldosteron-blokade.

Resultatet af hovedstudiet viste, at behandlingen med semaglutid reducerede risikoen for nyresvigt, reduktion i eGFR på mere end 50 pct. eller nyre-/hjertedød med 24 pct. sammenlignet med placebo.

Kombinationen af aldosteron-blokade og semaglutid reducerede risikoen for udvikling af nyresvigt med 49 pct. sammenlignet med placebo.

Behandling med kun semaglutid reducerede risikoen for nyresvigt med 21 pct.

»Det er rart, at vi med FLOW viser, at det giver ekstra god effekt at kombinere de forskellige nyrebeskyttende lægemidler. Det leder os hen imod en ny behandlingstilgang, hvor vi har mulighed for at give vores patienter lægemidler fra flere forskellige behandlingssøjler i kombination, hvis behandling med ét, to eller sågar tre lægemidler ikke er tilstrækkeligt,« fortalte Peter Rossing til Dagens Medicin.

2. Glukagon binder diabetes og demens sammen

Danske forskningsresultater belyste også den rolle, som glukagon kan spille ved udvikling af svær overvægt og associerede sygdomme.

Nicolai J. Wewer Albrechtsen, afdelingslæge ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, og lektor ved Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research på Københavns Universitet, kunne med sin forskning pege på den rolle, som glukagon formentlig spiller i koblingen mellem diabetes og demens.

I studiet havde Nicolai J. Wewer Albrechtsen med sine kolleger undersøgt humane hjerner for tilstedeværelsen af glukagonreceptorer og fundet, at glukagonreceptorer både er udtrykte og funktionelle i den frontale cortex, som er ansvarlig for kognition, herunder hukommelse.

De havde også i UK Biobank identificeret, at personer med nedsat glukagonsignalering i den frontale cortex har øget risiko for også at have kognitiv dysfunktion.

Resultaterne fra studiet peger i retning af, at det med terapi målrettet glukagon måske er muligt at behandle både diabetes, svær overvægt og demensudvikling.

Det skal forskerne faktisk selv til at undersøge i et nyt stort dansk studie.

»Vi har manglet en forståelse af, hvorfor personer med diabetes har øget risiko for udvikling af demens, og her kommer vi med en ny forklaring. Vores resultater peger også på, at det måske er muligt med glukagon i behandlingen af diabetes at reducere risikoen for udvikling af demens hos denne gruppe patienter. Muligvis kan glukagon også benyttes i behandlingen af demens hos personer uden diabetes,« forklarede Nicolai J. Wewer Albrechtsen.

3. Glukagon-receptoragonister er nok til at banke mængden af fedtlever helt ned

Ph.d.-studerende Marie Winther-Sørensen fra Klinisk Biokemisk Afdeling på Bispebjerg Hospital stod også på scenen og snakkede om glukagon.

Det er klart, at hvis man screener udvalgte grupper, vil man finde personer med type 2-diabetes tidligere, end man ellers ville, og så kan de komme i behandling tidligere

Nuri Cayuelas i Mateu, senior forskningskonsulent, Diabetesforeningen

Det gjorde hun, fordi hendes studie viste, at behandling med en glukagon-receptoragonist alene er tilstrækkeligt til at banke mængden af leverfedt helt i bund hos personer behandlet med en kombination af en glukagon-receptoragonist og en GLP-1-receptoragonist.

Studiet blev foretaget på overvægtige mus, som forskerne gav enten placebo, en GLP-1-receptoragonist, en glukagon-receptoragonist eller en kombination af de to.

Efter fire uger havde kontrolmusene et fedtleverindhold på 122 mikrogram fedt i leveren pr. gram lever.

De tilsvarende tal for de 3 andre grupper var 10 mikrogram fedt i leveren pr. gram lever, 26 mikrogram fedt i leveren pr. gram lever og 10 mikrogram fedt i leveren pr. gram lever.

Der var altså ingen forskel på behandling med en glukagon-receptoragonist og kombinationen af en glukagon-receptoragonist og en GLP-1-receptoragonist, når man udelukkende ser på leverfedtindholdet.

Mus i behandling med kombinationen af en glukagon-receptoragonist og en GLP-1-receptoragonist tabte sig dog mere end mus i behandling med hver af de to typer lægemidler.

»Ved man, at en person med svær overvægt også har forhøjet fedtlever, for eksempel MASLD, kan det være, at man i tillæg til behandling med en GLP-1-receptoragonist for at bringe vægten ned også skal behandle med en glukagon-receptoragonist. Det er også i den retning, at flere og flere firmaer laver deres undersøgelser. Det handler ikke længere kun om vægten, men også om alle de andre følgevirkninger ved svær overvægt,« fortalte Marie Winther-Sørensen, da vi talte med hende.

4. Ketogen diæt kan måske beskytte mod demens

Postdoc Mads Svart fra Steno Diabetes Center Aarhus var taget til EASD med et interessant forskningsresultat, som viste, at en ketogen diæt kan øge blodgennemstrømningen i hjernen og derigennem formentlig beskytte mod udvikling af neurodegenerative sygdomme associeret til det at have diabetes, blandt andet demens.

I studiet inkluderede forskerne 11 danskere i alderen 60 til 65 år med et BMI på omkring 30.

Denne gruppe er typisk dem, som inden for en årrække vil udvikle de første tegn på milde kognitive forandringer.

Forsøgsdeltagerne skulle i to gange tre uger spise det, som de plejede, eller en ketogen diæt, og forskerne undersøgte efter hver periode blodgennemstrømningen i hjernen med PET og MR.

Studiet viste, at den ketogene diæt var associeret med 22 pct. stigning i blodgennemstrømningen i hjernen, hvilket ifølge Mads Svart er klinisk relevant for især personer med en blodgennemstrømning på et niveau, hvor det begynder at blive kritisk i forhold til risiko for udvikling af neurodegeneration.

»Det peger på, at det måske er muligt at opretholde en god blodgennemstrømning via en ketogen diæt og dermed forhindre udvikling af milde kognitive forandringer eller udskyde, at de forekommer. Det vil være højaktuelt til personer, der måske har høj risiko for at udvikle kognitive forandringer eller er begyndt at udvikle dem,« sagde han.

5. God økonomi i at screene for type 2-diabetes

Endelig var senior forskningskonsulent Nuri Cayuelas i Mateu fra Diabetesforeningen taget til EASD med resultatet fra et pilotforsøg, hvor forskerne ønskede at undersøge, om der er god økonomi i at screene danskere i alderen 50 til 75 år for type 2-diabetes med et testkit sendt til hjemmeadressen.

Vi har søgt om etablering af et screeningsprogram for type 2-diabetes, og vi har vist, at det kan betale sig økonomisk

Tanja Thybo, chef for Forskning & Viden, Diabetesforeningen

»Det er klart, at hvis man screener udvalgte grupper, vil man finde personer med type 2-diabetes tidligere, end man ellers ville, og så kan de komme i behandling tidligere. Men det har ikke før nu været klart, om det også kan betale sig økonomisk,« fortalte hun.

Diabetesforeningen havde sendt 8.000 testkits hjem til danskere, der inden for de seneste to år ikke havde fået undersøgt deres blodsukker, og forsøgsdeltagerne blev så bedt om at benytte test-kittet til at sende en lille prøve blod retur.

Det gjorde 38 pct. af forsøgsdeltagerne, hvis blod forskerne derfor kunne undersøge langtidsblodsukkeret i.

Studiet viste, at 1,7 pct. havde type 2-diabetes uden at vide det, mens 11,0 pct. havde prædiabetes uden at vide det.

Den samlede beregning i studiet blotlagde også, at samfundet kan spare 1,28 kr. i udgifter til personer med type 2-diabetes for hver krone investeret i et nationalt målrettet screeningsprogram ved brug af den metode, der blev benyttet i studiet.

Diabetesforeningen er nu i dialog med Sundhedsstyrelsen om netop etablering af det foreslåede screeningsprogram.

»Lige nu afventer vi Sundhedsstyrelsen. Vi har søgt om etablering af et screeningsprogram for type 2-diabetes, og vi har vist, at det kan betale sig økonomisk. Nu er det et spørgsmål om, hvorvidt man vil prioritere det,« fortalte Tanja Thybo, chef for Forskning & Viden i Diabetesforeningen.