Danske forskere var flot repræsenteret på årets ESC

Årets store kongres for European Society of Cardiology (ESC) er slut.

Det har været en kongres med mange store forskningsresultater, der kommer til at sætte dagsordenen for behandling af en lang række sygdomme i fremtiden.

ESC 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ESC her.

Blandt de store internationale forskningsresultater var der også flere danske, som sprang i øjnene.

Vi har her samlet en buket af de mest interessante danske forskningsresultater fra dette års ESC-kongres.

Influenzavacciner beskytter mod kardiovaskulær død

Et af de helt store danske forskningsresultater kommer fra Ole Frøbert, der er læge og professor ved Örebro Universitet og Aarhus Universitet.

Ole Frøbert har været en af de ledende kræfter i et stort studie af influenzavacciners effekt på risikoen for kardiovaskulær død.

I studiet blev 2.571 patienter fra otte lande og 30 hospitaler, blandt andet fem danske hospitaler, rekrutteret til at deltage. Forsøgsdeltagerne var indlagt for behandling af en blodprop i hjertet og var ikke influenzavaccineret.

Forsøgsdeltagerne blev randomiseret til at modtage en influenzavaccine eller en saltvandsindsprøjtning inden for 72 timer af en ballonbehandling.

Efterfølgende fulgte forskerne patienterne i 12 måneder.

Resultatet af forsøget viste, at de vaccinerede forsøgsdeltagere havde 28 pct. lavere risiko for at ramme et samlet endepunkt af dødsfald, ny blodprop eller blodprop i et allerede behandlet kar. I hele tal mødte 5,3 pct. af patienterne i vaccinegruppen endepunktet, mens tallet var 7,2 pct. af patienterne i kontrolgruppen.

Det er så store tal, at man næsten kunne frygte, at de er for gode til at være sande. Men resultatet passer næsten på kommaet med tidligere metastudier af både registerdata og små kliniske forsøg

Ole Frøbert, læge og professor, Örebro Universitet og Aarhus Universitet

Da forskerne udelukkende kiggede på risikoreduktionen for død eller kardiovaskulær død, var den reduceret med 41 pct. i begge tilfælde. 2,9 pct. af patienterne i vaccinegruppen mod 4,9 pct. af patienterne i kontrolgruppen døde af alle årsager i de to grupper, mens tallene for kardiovaskulær død var 2,7 pct. og 4,5 pct.

»I vores verden er det en rigtig stor risikoreduktion, og det er så store tal, at man næsten kunne frygte, at de er for gode til at være sande. Men resultatet passer næsten på kommaet med tidligere metastudier af både registerdata og små kliniske forsøg, så resultatet virker solidt,« fortalte Ole Frøbert.

Ingen klar effekt af konstant monitorering af hjertet for atrieflimren

Et andet af de store danske forskningsresultater kommer fra overlæge og professor Jesper Hastrup Svendsen fra Rigshospitalet og Københavns Universitet.

I studiet ønskede forskerne at finde ud af, om de ved at monitorere patienters hjerte med en loop recorder tidligt kunne identificere atrieflimren og tidligt behandle sygdommen.

I studiet havde forskerne inkluderet 6.004 patienter over 70 år.

Patienterne havde mindst én diagnose med en sygdom, der øgede deres risiko for blodprop i hjernen: hypertension, diabetes, hjertesvigt eller tidligere slagtilfælde.

Gennemsnitsalderen for forsøgsdeltagerne var 74 år, og 52 pct. var mænd. Mere end 90 pct. havde forhøjet blodtryk, 28 pct. havde diabetes, 4 pct. havde hjertesvigt, og 17 pct. havde tidligere haft et slagtilfælde. Median BMI var 28.

Resultatet af studiet viste for det første, at lægerne identificerede betydeligt flere personer med atrieflimren i gruppen af forsøgspersoner under monitorering.

Her fik 32 pct. stillet diagnosen, mens tallet var 12 pct. i kontrolgruppen. I monitoreringsgruppen blev lige over 90 pct. af patienter med atrieflimren sat i behandling med blodfortyndende medicin, mens det samme gjaldt for lidt under 90 pct. i kontrolgruppen.

Vedrørende det primære outcome fandt forskerne, at 4,5 pct. af patienterne i monitoreringsgruppen oplevede et slagtilfælde eller systemisk emboli i undersøgelsesperioden. Tilsvarende oplevede 5,6 pct. af patienterne i kontrolgruppen det samme.

Forskellen repræsenterer en risikoreduktion på 20 pct. ved monitorering med en loop recorder, men denne reduktion er alligevel ikke signifikant.

»Monitorering med en implanteret loop recorder reducerer ikke signifikant risikoen for slagtilfælde eller systemisk emboli og heller ikke risikoen for dødsfald. Det står fast, selvom vi finder tre gange flere tilfælde af atrieflimren og behandler for det. Dog fandt vi, at hvis vi udelukkende kigger på den tredjedel af forsøgsdeltagerne, som havde det højeste blodtryk, var det en fordel at være i kontinuerlig monitorering,« sagde Jesper Hastrup Svendsen.

K2-vitamin kan ikke forhindre forkalkning af hjerteklapperne

Et andet imødeset dansk studie gik under navnet AVADEC. I studiet ønskede forskere at finde ud af, om man med behandling med K2-vitamin kan reducere forkalkningen af hjerteklapperne.

Monitorering med en implanteret loop recorder reducerer ikke signifikant risikoen for slagtilfælde eller systemisk emboli og heller ikke risikoen for dødsfald. Det står fast, selvom vi finder tre gange flere tilfælde af atrieflimren og behandler for det

Jesper Hastrup Svendsen, overlæge og professor, Rigshospitalet og Københavns Universitet

I studiet havde forskerne inviteret 400 danske mænd i alderen 65 til 74 år til at blive randomiseret til behandling med enten store doser K2-vitamin eller placebo dagligt i to år.

Alle forsøgsdeltagerne havde nogen grad af forkalkning på deres hjerteklapper.

Ved forsøgets start, efter ét år og efter to år CT-skannede forskerne forsøgsdeltagernes hjerter for at vurdere graden af forkalkning på hjerteklapperne.

Desværre havde behandling med K2-vitamin ingen effekt på graden af forkalkning.

»Vores resultater viser, at forkalkningsgraden blev lidt nedsat ved indtag af K2-vitamin, men det var ikke signifikant, og så siger vi, at studiet var negativt. Det er da træls, når man nu har brugt så meget energi på noget, som vi havde større forhåbninger til,« fortalte en af forskerne bag studiet, klinisk professor Axel Cosmus Pyndt Diederichsen fra Odense Universitetshospital.

Mange andre interessante danske studier

De danske læger og forskere har også fremlagt mange interessante forskningsresultater fra blandt andet de danske registre, og herunder er et udpluk:

Medicinstuderende Christian Suppli Benson fra Kardiologisk Afdeling på Gentofte Hospital viste i et studie, at antallet af patienter med KOL og hjerteflimren i behandling med betablokkere er steget til 60 pct. fra 1999 til 2015.

»Man plejede at sige, at patienter med KOL ikke skulle behandles med betablokkere, da det kunne forværre deres KOL. Men når vi kigger på udviklingen i brugen af betablokkere til patientgruppen, ser vi, at det bliver der stillet spørgsmålstegn ved i dag, hvor størstedelen af patienter med både KOL og hjerteflimmer bliver behandlet med betablokkere,« fortalte Christian Suppli Benson.

Læge Anders Holt fra Hjertemedicinsk Afdeling ved Herlev og Gentofte Hospital viste i det ene af sine præsenterede studier, at forbruget af potensmidler blandt personer i behandling med nitratpræparater er steget voldsomt de seneste år. De to midler skal ellers ikke blandes. Forbruget af potensmidler i perioden fra 2000 til 2018 var 20-doblet fra 0,9 recepter pr. 100 personer pr. år i 2000 til 19,5 recepter pr. 100 personer pr. år i 2018. Effekten er dog ikke så negativ som frygtet.

Vi kan i hvert fald konkludere, at selv de store doser af K2-vitamin ikke har nogen negativ effekt på helbredet, og at behandlingen muligvis har en lille, dog ikke signifikant, positiv effekt på forkalkningen af hjerteklapperne

Axel Cosmus Pyndt Diederichsen, klinisk professor, Odense Universitetshospital

»Vi kan se, at selvom der har været en voldsom stigning i antallet af mænd, der får recept på både potensmidler og nitratbehandling, har det ikke resulteret i en øget risiko for at komme galt afsted. Det kunne man have forventet, men det kan vi ikke se i de omfattende danske registre, og det kan der være flere forklaringer på,« fortalte Anders Holt.

Lektor Peter Brønnum Nielsen fra Klinisk Institut ved Aalborg Universitet viste i sit studie, at behandling med edoxaban for atrieflimren er lige så sikkert som behandling med warfarin. Resultatet af undersøgelsen viste, at der ingen forskel var på risikoen for hospitalskrævende blødninger eller blodpropper mellem patienter i behandling med warfarin eller forskellige af doser af edoxaban.

»Det er altid godt at få efterprøvet lægemidler, som er godkendt og frigivet på markedet, på baggrund af kliniske forsøg med andre befolkningsgrupper. I den sammenhæng har der manglet data på risikoprofilen for edoxaban på europæere eller kaukasiere. Den gode risikoprofil fra kliniske studier kan vi bekræfte i dette studie,« fortalte Peter Brønnum Nielsen.

Ph.d.-studerende Alexander Falkentoft fra Kardiologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Roskilde, kunne i sin præsentation på ESC vise, at socialt dårligere stillede i Danmark sjældnere får ny diabetesmedicin sammenlignet med deres mere velstillede landsmænd. I forskningen har Alexander Falkentoft undersøgt overgangen fra metforminbehandling til behandling med et andenlinjepræparat, herunder SGLT-2-hæmmere og GLP-1-analoger, blandt 49.035 danskere med type 2-diabetes. Forskningen viste, at i perioden fra 2018 til 2020 kom 66,3 pct. af personerne i højindkomstgruppen i behandling med et af de nye lægemidler, mens tallet blot var 53,8 pct. for lavindkomstgruppen.

»Overordnet set er det godt, at flere og flere kommer i behandling med disse lægemidler, men det er selvfølgelig ikke så hensigtsmæssigt, at der er en socioøkonomisk ulighed på denne del af sundhedsområdet, og at det primært er personer med høj indkomst, som får gavn af det. På sigt kan det potentielt være med til at øge den sociale ulighed i udviklingen af hjerte-kar-sygdom,« sagde Alexander Falkentoft.