Danske forskere går mod guidelines: Fodscreeninger årligt er overflødige for mange med diabetes

Fodscreeninger er en fast bestanddel af sundhedssystemets tilbud til personer med diabetes.

Årsagen er meget simpelt den, at personer med diabetes har høj risiko for at udvikle fodsår, der kan blive til kroniske sår, som kan lede til behov for amputation.

En stor del af danskere med diabetes har dog ikke brug for at få undersøgt deres fødder hvert eneste år, sådan som guidelines foreskriver, og kvalitetsdata kræver.

Det viser nye data fra Steno Diabetes Center Copenhagen.

Data viser desuden, hvor mange fodscreeninger der kan undværes, uden at det øger risikoen hos dem, der kun skal ses af en fodterapeut/sygeplejerske/læge hvert tredje år.

»Vi har længe haft en diskussion om, hvorvidt det er en god idé at screene alle med diabetes for diabetiske fodsår hvert eneste år, når vi nu kan se, at kun en lille del rent faktisk udvikler problematiske fodsår. Derfor ønskede vi med dette studie at se, om vi let kunne identificere en gruppe af vores patienter, der ikke har behov for årlige fodscreeninger, men kan få dem tilbudt med lidt flere år imellem for at spare både deres og vores tid,« fortæller en af forskerne bag studiet, konstitueret forskningschef på Steno Diabetes Center Copenhagen, overlæge og professor Peter Rossing, der også er formand for Dansk Diabetes Database.

Lars Gaardhøj (S), regionsrådsformand i Region Hovedstaden, er glad for initiativet fra Steno Diabetes Center Copenhagen, da det peger ind i ‘Vælg Klogt’-tankegangen, som de senere år er vundet frem i det danske sundhedsvæsenet, og som mange ser som en del af løsningen på bl.a. de ressourcemæssige udfordringer, sundhedsvæsenet står over for – både nu og i fremtiden.

»Det er det, vi har brug for: At vi i sundhedsvæsenet vælger klogt, når det gælder borgernes tid og helbred. Vi skal nedsætte antallet af fysiske konsultationer, så vi skaber plads til de mennesker, der virkelig har brug for at komme på hospitalet og lader dem, der ikke har brug for at komme, blive hjemme. Det, der kan måles hjemmefra og tales om hjemmefra, skal foregå der, så vi kan bruge vores sundhedsvæsen bedst muligt. Det er Steno Diabetes Center Copenhagens nye tiltag et godt eksempel på, og jeg håber, der kommer endnu flere,« siger Lars Gaardhøj i en pressemeddelelse fra Steno Diabetes Center Copenhagen.

Forskningen er i dag offentliggjort i Diabetes, Obesity and Metabolism.

Vi skal nok ikke vente ti år mellem hver screening hos denne gruppe, men vores konklusion er, at det formentlig er nok at screene lavrisikogruppen hvert tredje år

Peter Rossing, formand, Dansk Diabetes Database

Næsten 15.000 personer med i studie

I studiet har forskerne undersøgt, om det at undersøge puls og følesans i fødderne til at opdele personer med diabetes i en højrisikogruppe og en lavrisikogruppe er nok til, at læger kan vurdere, om en person med diabetes har behov for at komme til undersøgelse igen året efter, eller om der godt kan gå flere år.

Derfor valgte de at fokusere på kun to målepunkter.

I studiet indhentede forskerne data på 6.279 personer med type 1-diabetes og 8.330 personer med type 2-diabetes.

Forsøgsdeltagerne havde fået foretaget minimum to fodundersøgelser i perioden fra 1998 til 2020 på Steno Diabetes Center Copenhagen, og forskerne fulgte så deres forløb i registrene for at se, hvem der udviklede fodsår, og hvem der ikke gjorde.

Forskerne inddelte forsøgspersonerne i dem med bevaret puls og følesans i fødderne (lavrisikogruppen) og dem uden følesans og uden bevaret puls i fødderne (højrisikogruppen) og sammenlignede så de to grupper.

»Problemet med vores nuværende tilgang er, at vi indkalder alle til årlige fodscreeninger. Det gælder både teenagere, der har haft type 1-diabetes i ét år, og som har rigtig fine fødder, og så dem, der har haft diabetes i 30 år og har flere komorbiditeter. Når vi indkalder alle til årlige undersøgelser, bruger vi meget tid på at undersøge fødderne hos en masse personer, der slet ikke har problemer med fødderne, ligesom vi spilder en masse menneskers tid,« forklarer Peter Rossing.

Lavrisikogruppe udvikler næsten aldrig fodsår

Resultatet af studiet viste, at der var meget stor forskel på udviklingen af diabetiske fodsår mellem de to grupper.

Blandt dem, der havde nedsat puls og manglede følesans i fødderne, udviklede én ud af 16 fodsår inden for fem år.

Omvendt udviklede blot én ud af 3.000 af personerne i lavrisikogruppen fodsår inden for fem år.

»Når vi kigger på, hvornår lavrisikogruppen har samme risiko som højrisikogruppen, går der ti år. Vi skal nok ikke vente ti år mellem hver screening hos denne gruppe, men vores konklusion er, at det formentlig er nok at screene lavrisikogruppen hvert tredje år,« siger Peter Rossing.

Vi kan spare selve fodundersøgelsen i to ud af tre år, men det vigtigste er, at vi kan spare både vores patienter og vores personale for den tid, som mange af de her besøg, hvor fødderne ser helt fine ud, kræver.

Peter Rossing, formand, Dansk Diabetes Database

Beregninger fra Steno Diabetes Center Copenhagen viser, at ud af 32.660 danskere med type 1-diabetes, vurderes 56,4 pct. at være i lavrisikogruppen.

Tilsvarende vil 27,3 pct. af de 330.513 danskere, der har type 2-diabetes, være i lavrisikogruppen.

I alt betyder det, at tæt på 110.000 personer formentlig kan nøjes med at få foretaget en fodscreening hvert tredje år, hvilket over en periode på tre år kan spare 220.000 fodscreeninger.

»Derudover er det formentlig sådan, at rigtig mange af de personer, der bliver tilset af egen læge, har lav risiko, da vi på de danske Steno Diabetes Centre tager os af de svære tilfælde af diabetes,« siger Peter Rossing.

Bliver implementeret allerede nu

Forskerne og lægerne på Steno Diabetes Center Copenhagen er nu gået i gang med at undersøge, hvordan en ny tilgang til fodscreeninger kan implementeres, så en stor andel af de patienter, der kommer på centeret, kan sendes hjem efter en fodscreening med beskeden om, at de ikke behøver komme tilbage før tre år senere, fordi deres fødder ser helt fine ud.

Det er et tiltag, som gerne skal ind i dagligdagen så hurtigt som muligt, og lægerne på Steno Diabetes Center Copenhagen er da også allerede nu i færd med at implementere det.

»Vi kan spare selve fodundersøgelsen i to ud af tre år, men det vigtigste er, at vi kan spare både vores patienter og vores personale for den tid, som mange af de her besøg, hvor fødderne ser helt fine ud, kræver,« siger Peter Rossing.

Ydermere er forskerne og lægerne også ved at kigge på, om der er andre områder, hvor der kan spares tid og besøg.

»Vi kigger også på urinundersøgelser og andre af vores screeninger for at se, om det er nødvendigt med så hyppige undersøgelser, som vi tilbyder i dag, og om noget af det kan klares på afstand, så vores patienter ikke behøver sætte en hel dag af til at køre 100 kilometer for at blive tilset,« siger Peter Rossing.

Ændringer i guidelines kan være på vej

Peter Rossing forventer også, at der i guidelines kommer til at ske forandringer i den kommende tid.

De seneste guidelines for fodundersøgelser holdt fast i screeninger hvert eneste år, men lod samtidig en dør stå på klem for, at der kunne komme ændringer i guidelines, hvis data kunne understøtte sådanne ændringer.

Specifikt stod der i guidelines, at der var data på vej, og at spørgsmålet om frekvensen af fodscreeninger ville blive genbesøgt, når de data blev fremlagt.

»Der var lagt op til, at når der kom data, kunne man kigge på det igen. De data kommer vi med nu, så nu håber vi, at der kommer til at ske noget, så vi kan spare os selv og vores patienter for en masse unødvendige fodscreeninger,« siger Peter Rossing.