Dansk topstudie på EASD undersøger effekten af hurtigtvirkende insulin hos gravide med diabetes

Et nyt studie kaster lys over, hvordan det påvirker kvinder med diabetes at tage hurtigtvirkende insulin under og efter en graviditet.

Det er et hold af forskere fra Rigshospitalet, som har undersøgt effekten af en ny hurtigtvirkende måltidsinsulin, der bliver solgt under navnet Fiasp.

EASD 2023:Dagens Medicins journalist Cecilie Krabbe rapporterer direkte fra årets EASD i Hamborg. Følg dækningen her.

De har sammenlignet effekten med en ældre hurtigtvirkende måltidsinsulin, som bliver solgt under navnet Novorapid, i et klinisk randomiseret forsøg med gravide kvinder med diabetes.

Lene Ringholm, som er klinisk forskningslektor og overlæge på Rigshospitalet, er en af forskerne bag studiet.

Hun præsenterede de nye forskningsresultater, som netop er publiceret i The Lancet Diabetes & Endocrinology, på fjerdedagen af den årlige kongres European Association of the Study of Diabetes (EASD).

»Den nye og hurtigere virkende måltidsinsulin (Fiasp, red.) er godkendt til at bruge under graviditet. Men der er endnu ikke nogen studier, som har undersøgt dens effekt hos kvinder med diabetes under en graviditet og efter fødslen. Og vi har brug for dokumentation,« siger Lene Ringholm og fortsætter:

»Vores studie har vist, at den nye version af hurtigere virkende måltidsinsulin er sikker at anvende. Og den er faktisk bedre til at forebygge lavt blodsukker sammenlignet med den konventionelle måltidsinsulin.«

Fiasp og Novorapid er såkaldt hurtigtvirkende måltidsinsulin, der betyder, at de sænker blodsukkeret efter et måltid og højest virker i fire timer. Det nyere medicin Fiasp virker hurtigere end Novorapid, ligesom Fiasp er hurtigere ude af kroppen.

Undersøgt hos type 1 og 2

Både kvinder med type 1- og type 2-diabetes deltog i forsøget. Forskerne har rekrutteret deltagere i perioden fra november 2019 og frem til maj 2022. I alt deltog 216 kvinder, hvoraf 203 gennemførte graviditeten.

I sidste ende har vi et ønske om, at kvinder med diabetes kan gennemføre en graviditet på samme vilkår som kvinder, der ikke har diabetes

Lene Ringholm, overlæge, Rigshospitalet

71 procent havde type 1-diabetes, mens 29 procent havde type 2-diabetes. I alt var der 109 kvinder i gruppen, som fik Fiasp. Mens 107 kvinder fik Novorapid.

Kvinderne blev rekrutteret til forsøget fra uge 8 af graviditeten og frem til uge 14, og de blev fulgt indtil 3 måneder, efter at de havde født.

»Vi har undersøgt Fiasp, som virker cirka ti minutter hurtigere og er cirka ti minutter hurtigere ude af kroppen sammenlignet med den konventionelle måltidsinsulin Novorapid. Fiasp er ligeså effektiv og sikker at anvende,« siger Lene Ringholm om studiets resultater.

Fødselsvægt og lavt blodsukker

Det er omkring halvdelen af alle kvinder med diabetes, som føder børn, der er overvægtige ved fødslen. Derfor undersøgte forskerne også, om den nye type insulin havde en effekt på fødselsvægten.

»Vi kunne ikke måle en signifikant forskel. Vi kunne se, at der var en lille tendens til, at børnene født af mødrene, som tog den nye insulin, vejede lidt mindre. Og der var lidt færre børn, der var for store ved fødslen. Men der var ikke nogen signifikant forskel,« siger Lene Ringholm.

Derimod kunne forskerne måle en statistisk signifikant forbedring, når det kom til at forebygge lavt blodsukker hos kvinderne, som fik måltidsinsulinet Fiasp.

Overordnet var der få af de deltagende kvinder, som oplevede at få for lavt blodsukker, og som havde brug for hjælp af andre.

I gruppen, som fik den konventionelle insulin Novorapid, oplevede syv kvinder at have brug for hjælp mindst en gang. I gruppen, som fik Fiasp, var der tale om én kvinde.

Ikke i mål endnu

På sigt håber Lene Ringholm, at deres forskning kan hjælpe gravide kvinder med diabetes med at få en graviditet, som minder om den, kvinder uden diabetes har.

»I sidste ende har vi et ønske om, at kvinder med diabetes kan gennemføre en graviditet på samme vilkår som kvinder, der ikke har diabetes. Vi er der ikke endnu. Men det er det, som vi arbejder hen imod,« siger Lene Ringholm.

Forskerholdet peger på, at der er brug for flere studier med større kohorter med gravide kvinder med diabetes for at kunne dokumentere resultaterne yderligere.

Studiet ‘Faster-acting insulin aspart versus insulin aspart in the treatment of type 1 or type 2 diabetes during pregnancy and post-delivery (CopenFast): an open-label, single-centre, randomised controlled trial’ kan læses i The Lancet Diabetes & Endocrinology.

Arbejdet er støttet af en bevilling fra Novo Nordisk. Bevillingen dækkede fuldtidsløn til to medforfattere og deltidsløn til tre medforfattere samt udgifter til produkter til det kliniske forsøg. Derudover har tre medforfattere opgivet en interessekonflikt.