Dansk forskning: Metabolisk kontrol bør være et mål ved behandling af kræft

Der eksisterer et dødeligt samspil mellem kræft og metaboliske sygdomme som diabetes.

Blandt andet har det været kendt længe, at type 2-diabetes og svær overvægt kan øge risikoen for udvikling af forskellige former for kræft, ligesom danske forskere for nogle år siden fandt ud af, at patienter med kræft faktisk også har øget risiko for udvikling af type 2-diabetes.

Indtil nu har forskere dog ikke haft den fulde forståelse af, hvad der kobler kræft til metaboliske sygdomme og omvendt.

Det bliver der dog løftet sløret for i et nyt studie, som også peger på mulige behandlinger, der kan øge overlevelsen hos nogle patienter med kræft og udfordret metabolisme.

»Vores studie viser, at enzymet AMPK spiller en vigtig rolle i samspillet mellem kræft og risikoen for forringet metabolisk kontrol. Blandt andet har vi fundet, at AMPK-mangel giver nedsat insulinfølsomhed, dårligere glukosekontrol og øger tabet af muskelmasse hos personer med kræft. Det kan alt sammen have betydning for et kræftforløb, og den opdagelse lukker et hul i vores viden om, hvorfor patienter med kræft har øget risiko for udvikling af metaboliske sygdomme,« fortæller en af forskerne bag studiet, lektor Lykke Sylow fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Det peger på, at der kan være et klinisk potentiale i at aktivere AMPK hos en gruppe af patienter, hvor deres kræft ellers kommer med risiko for blandt andet udvikling af type 2-diabetes eller stort vægttab

Lykke Sylow, lektor, Københavns Universitet

Forskningen, der for en stor dels vedkommende er udført af postdoc Steffen Raun i Lykke Sylows gruppe, er offentliggjort i Journal of Cachexia, Sarcopenia and Muscle.

AMPK er centralt i den metaboliske kontrol

AMPK er et af kroppens vigtigste enzymer, når det kommer til regulering af den cellulære metabolisme.

AMPK mærker blandt andet, om der er for meget eller for lidt energi i cellerne og hjælper til med at få niveauerne i balance. På den måde spiller enzymet en helt central rolle i insulinfølsomheden med dertilhørende risiko for udvikling af type 2-diabetes.

I studiet undersøgte forskerne fra Københavns Universitet i samarbejde med forskere fra Maastricht Universitet muskelbiopsier fra lårmusklerne hos personer med lungekræft og fra raske kontroller.

Muskelbiopsierne undersøgte forskerne for blandt andet niveauerne af AMPK og forskellige underenheder af AMPK.

Denne del af forskningen viste, at niveauerne af AMPK er opreguleret hos personer med lungekræft, hvilket rent faktisk indikerer øget insulinfølsomhed.

Hæmmede AMPK i kræftsyge mus

I næste del af studiet arbejdede forskerne med en musemodel for lungekræft, og i musene fjernede de funktionen af AMPK, hvilket betød, at musene ikke længere kunne opregulere enzymet.

Denne del af studiet viste, at AMPK-mangel i musenes muskler ledte til mere negativ metabolisk påvirkning af kræftsygdom sammenlignet med mus uden AMPK-mangel.

Mus med AMPK-mangel havde blandt andet ringere insulinfølsomhed, ringere glukosekontrol og et større tab af muskelmasse, hvilket i forbindelse med kræft giver dårligere prognose.

»Vores resultater antyder, at opregulering af AMPK er en forsvarsmekanisme for at opretholde den cellulære metabolisme og modvirke kræftens effekt på insulinfølsomhed, glukosekontrol og vægt,« forklarer Lykke Sylow.

Opregulering af AMPK stabiliserer metabolismen

I den næste del af studiet undersøgte forskerne, hvad der skete med mus med lungekræft, når de blev behandlet med et lægemiddel til at opregulere aktiviteten af AMPK.

Dette delforsøg viste, at opregulering af AMPK også stabiliserede den metaboliske kontrol og reducerede graden af insulinresistens samt tab af glukosekontrol.

»Vi fandt en delvis genopretning af et stofskifte, der var under pres på grund af kræft. Det peger på, at der kan være et klinisk potentiale i at aktivere AMPK hos en gruppe af patienter, hvor deres kræft ellers kommer med risiko for blandt andet udvikling af type 2-diabetes eller stort vægttab. Ufrivilligt vægttab er hos en stor gruppe af patienter med kræft associeret med færre behandlingsmuligheder, og mange patienter dør endda af dette vægttab,« siger Lykke Sylow.

Muligheder for nye behandlinger

Lykke Sylow mener, at der er et stort potentiale i at behandle insulinresistens hos personer med visse former for kræft, blandt andet lungekræft, brystkræft og kræft i bugspytkirtlen, som alle er associeret med øget risiko for udvikling af metaboliske sygdomme.

Insulinresistens kan være svært at opdage hos patienter med kræft, fordi kroppen kompenserer ved at lave mere insulin, men hvis læger opdager insulinresistens og behandler det med den medicin, som allerede findes til personer med diabetes, kan det være en vej til at sikre, at personer med kræft ikke udvikler type 2-diabetes eller oplever et uhensigtsmæssigt og potentielt set farligt vægttab.

Derudover er forhøjede niveauer af insulin i sig selv forbundet med øget kræftvækst.

Lykke Sylow er med sine kollegaer selv i færd med at lave studier, hvor de ser på mulig aktivering af musklernes AMPK med motion hos patienter med kræft.

Motion kan på samme måde som medicin, for eksempel diabeteslægemidlet metformin, aktivere AMPK.

»Men det er også vigtigt, at vi får identificeret, hvilke patienter der er i særlig risiko for udvikling af insulinresistens og vægttab. Drejer det sig om særlige kræftformer eller særlige risikofaktorer? Den viden kan være vigtig for at identificere de patienter, hvor det i særdeleshed giver mening at se på deres metaboliske kontrol eller mangel på samme,« siger Lykke Sylow.