Dansk forskning fører til europæisk anbefaling af influenzavacciner som hjertemedicin

Personer med hjertekarsygdom bør én gang om året lægge skulder til en influenzavaccine for at mindske risikoen for død. Som noget nyt anbefaler European Society of Cardiology i deres opdaterede retningslinjer, at personer, der bliver indlagt med en blodprop i hjertet, også får et stik med en influenzavaccine, inden de sendes ud af døren igen.

Patienter, der tidligere har haft en blodprop i hjertet, skal ifølge de nye retningslinjer også huske at få den årlige influenzavaccine.

Baggrunden for de ændrede anbefalinger, der er kommet trinvist over de seneste to år, er et banebrydende delvist dansk studie på området.

Studiet viste, at hvis personer med hjertekarsygdom bliver vaccineret med influenzavaccinen, reducerer det risikoen for død med hele 41 pct. Den beskyttende effekt varer desuden ikke kun i influenzasæsonen, men hele året rundt.

Det er sjældent, at man får lov til at lave et studie, der får så tydelig indvirkning på det, som kommer med i guidelines, og det er vi meget stolte af

Ole Frøbert, professor, Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitet

For initiativtageren til det delvist danske studie, der nu har ledt til ændringer i de europæiske guidelines, professor Ole Frøbert fra Steno Diabetes Center Aarhus, Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet samt Örebro Universitetssjukhus i Sverige, er de ændrede guidelines kulminationen på mange års arbejde.

»Det ekstraordinære er, at influenzavaccinen er blevet til hjertemedicin i de europæiske guidelines på området. Det er sjældent, at man får lov til at lave et studie, der får så tydelig indvirkning på det, som kommer med i guidelines, og det er vi meget stolte af,« siger Ole Frøbert.

Chokerende stor gavn på risikoen for død

I studiet, som ligger til grund for ændringerne i guidelines, blev 2.571 patienter fra otte lande og 30 hospitaler, blandt andet fem danske hospitaler, rekrutteret til at deltage. Forsøgsdeltagerne var indlagt for behandling af blodprop i hjertet og var ikke influenzavaccineret.

Forsøgsdeltagerne blev randomiseret til at modtage en influenzavaccine eller en saltvandsindsprøjtning inden for 72 timer af en ballonbehandling.

Efterfølgende fulgte forskerne patienterne i 12 mdr.

Resultatet af forsøget viste, at de vaccinerede forsøgsdeltagere havde en 28 pct. lavere risiko for at ramme et samlet endepunkt af dødsfald, ny blodprop eller blodprop i et allerede behandlet kar. I hele tal mødte 5,3 pct. af patienterne i vaccinegruppen endepunktet, mens tallet var 7,2 pct. af patienterne i kontrolgruppen.

Da forskerne udelukkende kiggede på risikoreduktionen for død eller kardiovaskulær død, var den reduceret med 41 pct. i begge tilfælde. 2,9 pct. af patienterne i vaccinegruppen mod 4,9 pct. af patienterne i kontrolgruppen døde af alle årsager i de to grupper, mens tallene for kardiovaskulær død var 2,7 pct. og 4,5 pct.

I omegnen af 9.000 danskere bliver årligt behandlet for en blodprop i hjertet, og hvis man kan reducere risikoen for død med to pct., vil det ifølge Ole Frøbert lede til op imod et par hundrede reddede liv om året, hvis alle bliver influenzavaccineret inden udskrivning.

»Det giver et fingerpraj om, hvor mange liv der kan reddes i ikke bare Danmark, men på globalt plan, ved at give folk en vaccine, der er helt sikker at modtage, og som kun koster i omegnen af 50 kr. Vi har allerede implementeret det på mit hospital i Sverige, og jeg ved, at man mange andre steder også allerede nu giver patienter med blodprop i hjertet en influenzavaccine, inden man sender dem hjem igen,« siger Ole Frøbert.

Han uddyber, at det tidligere forskningsarbejde også viste, at den beskyttende effekt af vaccinen allerede sætter ind efter to uger, altså før vaccinen egentlig bør have sin fulde effekt, og at effekten varer året ud, altså til efter influenzasæsonen for længst er slut.

»Den beskyttende effekt har ikke kun noget at gøre med beskyttelse mod influenza. Der er også noget helt andet på spil,« siger Ole Frøbert.

Reducerer inflammation i kroppen

Allerede under den spanske syge fra 1918 til 1920 blev læger opmærksomme på en kobling mellem influenza og påvirkning af hjertet.

Da datidens læger obducerede mange af dem, der var døde på grund af influenzaen, opdagede de, at mange døde på grund af blodprop i hjertet.

Siden da har tanken været efterprøvet i små studier i blandt andet Polen, Argentina og Thailand, hvor forskere har sandsynliggjort, at vaccinering med en influenzavaccine har potentialet til at være hjertebeskyttende.

Først med det delvist danske studie blev det slået helt fast.

Ole Frøbert forklarer, at et senere canadisk studie har vist, at influenzavaccinen ser ud til at reducere inflammation i kroppen, og netop inflammation er et kendetegn ved både influenza og ved hjertekarsygdom.

»Den hjertebeskyttende effekt af influenzavaccinen kan være gennem en inflammationsmodulerende effekt,« siger han.

Skal testes hos børn med type 1-diabetes

Netop den inflammationsmodulerende effekt kan være interessant ved andre sygdomme, der er koblet til øget inflammation i kroppen.

Derfor er forskerne fra Steno Diabetes Center Aarhus også i færd med et studie, der skal undersøge potentialet i at give børn med nydiagnosticeret type 1-diabetes en influenzavaccine i håbet om, at vaccinen kan bremse ødelæggelsen af de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen.

Måske kan vaccinen endda sikre, at en rest af insulinproduktionen bliver reddet.

Ole Frøbert fortæller, at forskere i et nyligt studie i Science pegede på 50 inflammationsmarkører som interessante i forbindelse med udvikling af type 1-diabetes. Influenzavaccinen ser ud til at kunne reducere i hvert fald de tre af dem, viste det føromtalte canadiske studie.

»Det er en harmløs intervention at give børn med nydiagnosticeret type 1-diabetes en årlig influenzavaccine. Men kan vi vise en påvirkning på nedbrydningen af de insulinproducerende celler eller bare redde en lille rest af insulinproduktionen, vil det være et proof-of-principle, at der er noget at komme efter, og det vil være et område, hvor man kan sætte massivt ind med yderligere forskning for at finde ud af, hvordan man kan bruge den viden til at lave bedre medicin til denne gruppe børn med type 1-diabetes,« siger Ole Frøbert.

Om hjertekarsygdom i Danmark

Mere end halvdelen af danskere over 55 år rammes af en hjertekarsygdom. Det modsvarer, at omkring 524.000 danskere lever med en hjertekarsygdom.

Hvert år rammes cirka 56.000 danskere af en hjertekarsygdom, og 9.000 personer rammes af en blodprop i hjertet.

Antallet af dødsfald, som skyldes hjertekarsygdom, er halveret siden 1995, men stadig hver femte dansker dør på grund af netop en hjertekarsygdom. Det er cirka 12.000 danskere i løbet af et år.

Åreforsnævring i hjertet er den hjertekarsygdom, som flest danskere dør af.