Danmark besætter to ledige bestyrelsesposter hos EASD

Vi kan bare noget i Danmark, når det gælder forskning i og behandling af alle aspekter af diabetes.

Det stod lysende klart, da der i år var valg til to bestyrelsesposter i European Association for the Study of Diabetes (EASD) – den førende sammenslutning for diabetesforskere og -behandlere på vores side af Atlanten.

I bestyrelsen for EASD sidder 12 medlemmer, og i år var to poster ledige og skulle besættes. Kollegaer fra hele Europa pegede på en lang liste af forskere og klinikere, som blev opfordret til at indsende en motivation med deres visioner for EASD fremadrettet.

Blandt de mange motivationer skulle medlemmerne af EASD vælge to nye medlemmer til bestyrelsesposterne, og begge gik til Danmark. Det er i mangel på bedre begreber en cementering af Danmarks førerposition inden for diabetesområdet.

Indtrædelsen i bestyrelsen er fireårig og strækker over perioden fra 1. januar 2022 til 31. december 2025.

Særligt i forhold til samarbejdet med lægemiddelindustrien vil jeg arbejde for, at vi udformer en ‘code of conduct’, så vi alle sammen kan få gavn af hinandens ekspertiser

Allan Flyvbjerg, klinisk professor og direktør ved Steno Diabetes Center Copenhagen

Vil samle interessenter inden for diabetes

Den første af bestyrelsesposterne gik til Allan Flyvbjerg, som er klinisk professor og direktør ved Steno Diabetes Center Copenhagen. Han har tidligere været formand for Diabetesforeningen og også været dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet.

Allan Flyvbjerg skulle i forbindelse med valget til bestyrelsen i EASD udfærdige en motivation, og i den beskrev han, hvilke visioner han har for EASD fremadrettet. Han vil med sin ledende position i europæisk diabetesforskning blandt andet gerne sætte fokus på at udvikle en femårig strategi for organisationen og derunder uddybe plejen af en bred vifte af stakeholders inden for diabetesområdet.

»EASD og den årlige kongres er meget præget af akademisk forskning, og der har jeg en vision om, at vi i højere grad får hele paletten af interesser i diabetes med. Det gælder en bred vifte af patientforeninger, interesseorganisationer og NGO’er, men også i forhold til lægemiddelindustrien. Særligt i forhold til samarbejdet med lægemiddelindustrien vil jeg arbejde for, at vi udformer en ‘code of conduct’, så vi alle sammen kan få gavn af hinandens ekspertiser. Det kræver selvfølgelig høj grad af transparens,« siger Allan Flyvbjerg.

»EASD og den årlige kongres er meget præget af akademisk forskning, og der har jeg en vision om, at vi i højere grad får hele paletten af interesser i diabetes med,« siger Allan Flyvbjerg om sin bestyrelsespost i EASDFoto: SDCC

Allan Flyvbjerg fortæller ydermere, at han som bestyrelsesmedlem i EASD også vil forsøge at bane vejen for større implementering af forskningen i den kliniske praksis. Han uddyber, at når 15.000 forskere hvert år mødes for at dele den nyeste viden inden for diabetesområdet, bør det være naturligt, at der på kongressen også er fokus på, hvordan den viden kan komme personer med diabetes til gavn i dagligdagen.

»Jeg vil prøve at påvirke EASD i retning af, at vi både inkluderer alle interessenter i vores årlige kongresser, og at vi i fællesskab finder ud af, hvordan den enorme mængde viden, der præsenteres på mødet, kan indgå hurtigere i den kliniske hverdag. Det er det, som forskningen er til for, og der er behov for et skarpere fokus på at overføre viden til klinisk praksis,« forklarer Allan Flyvbjerg.

Vil bygge bro mellem forskere

Den anden forsker, som er blevet valgt ind i EASD’s bestyrelse, er professor, forskningsleder og vicedirektør Ruth Loos fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet. Ruth Loos er først for nylig flyttet fra New York til Danmark, og både hendes forskning og formål med at ansøge om at blive medlem af EASD’s bestyrelse er at skubbe til diabetesforskningens fokus på præcisionshelbred.

Hun fortæller, at hun under den nyligt overståede kongres for EASD var til et symposium, der netop handlede om præcisionshelbred, og det var et af de mest besøgte symposier på kongressen.

Derudover har Ruth Loos også en særlig interesse i at fremme karrieren for den næste generation af diabetesforskere.

»Jeg vil som bestyrelsesmedlem arbejde aktivt for at udvikle den yngre generation af forskere og deres muligheder ved at bygge bro mellem dem og deres ældre og mere erfarne kollegaer. Det gælder ikke bare inden for det enkelte land, men også på tværs af lande, da det vil være med til at styrke europæisk diabetesforskning både i dag, men også langt ud i fremtiden,« siger Ruth Loos.

Jeg vil som bestyrelsesmedlem arbejde aktivt for at udvikle den yngre generation af forskere og deres muligheder ved at bygge bro mellem dem og deres ældre og mere erfarne kollegaer

Ruth Loos, professor, forskningsleder og vicedirektør, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet

Ruth Loos glæder sig også meget til at være aktivt med til at planlægge indholdet og strukturen af de kommende kongresser for EASD, der er med til at udstikke retningen for europæisk diabetesforskning.

Blåstempling af dansk diabetesforskning

Allan Flyvbjerg mener, at det er en meget solid blåstempling af dansk diabetesforskning og -behandling, at begge bestyrelsesposter går til forskere herhjemme.

Den danske ekspertise udspringer fra en lang tradition for diabetesforskning og verdensklassebehandling, som ikke er kommet af sig selv, men som har placeret os i en international førerposition, selvom vi er et lille land. Derfor skal vi ifølge Allan Flyvbjerg også sørge for, at vi som land får det maksimale ud af den position.

»Når vi i Danmark har så mange dygtige forskere og klinikere med så stor en vidensbase, har vi en forpligtelse i forhold til at sikre, at den viden bliver forvaltet på den bedst mulige måde. Det gælder både i forhold til at sikre det fortsatte arbejde med diabetesforskning her i landet, men også at sikre, at vi er et foregangsland i forhold til, hvordan diabetesforskning og -behandling skal se ud i fremtiden internationalt,« siger Allan Flyvbjerg og afslutter:

»I Danmark er vi så begunstiget, at vi er stærke på både den basale forskning, men også på den translationelle og kliniske forskning. Derfor er vi forpligtet i forhold til at være med til at sikre, at forskningen kommer hele vejen fra laboratorierne til det kliniske arbejde.«