COVID-19 har ikke påvirket behandling af diabetiske fodsår

Belgien blev i højere grad end mange andre lande ramt hårdt af COVID-19-pandemien, som i stort omfang lukkede samfundet ned. Det samme gjorde en stor del af sundhedsvæsenet, der udskød alt andet end akutte problemer.

EASD 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets EASD her.

Klinikker til behandling af diabetiske fodsår blev dog anbefalet at anse behandling af diabetiske fodsår som akutte, og nu viser forskning, som er blevet præsenteret på den årlige kongres for European Association for the Study of Diabetes (EASD), at det har været en succes.

»I takt med at pandemien foldede sig ud, var der bekymringer om effekten på belgiere med diabetiske fodsår. Patienter har behov for hurtigt at blive tilset, hvis de begynder at se et sår, og det giver samtidig de diabetiske fodklinikker de bedste forudsætninger for med succes at behandle fodsåret,« siger læge An-Sofie Vanherwegen fra Sciensano, Belgien, i en pressemeddelelse, som er sendt ud af EASD. Hun fortsætter:

»Takket være indsatsen fra de diabetiske fodklinikker forblev det muligt at behandle diabetiske fodsår under lockdown, dog med mindsket kapacitet, og det er muligvis en af grundene til, at vi ikke ser senere præsentation med diabetiske fodsår, og at effekten af lockdown primært ramte personer med alvorlige diabetiske fodsår. Vores fund vil forhåbentlig guide diabetiske fodklinikker i at servicere deres patienter med innovative strategier såsom telemedicin under den nuværende og eventuelle fremtidige sundhedskriser.«

Holdt åben under lockdown

For at undersøge effekten af pandemien på forekomsten og behandlingen af fodsår har forskerne bag det nye studie sendt spørgeskemaer ud til 24 klinikker for behandling af diabetiske fodsår i Belgien.

Vores fund vil forhåbentlig guide diabetiske fodklinikker i at servicere deres patienter med innovative strategier såsom telemedicin under den nuværende og eventuelle fremtidige sundhedskriser

An-Sofie Vanherwegen, læge, Sciensano

23 af klinikkerne forblev under lockdown åbne for akutte tilfælde. 71 pct. af klinikkerne udvalgte patienter til behandling baseret på risiko for dannelse af fodsår, samt hvor presserende behandlingen var påkrævet. 79 pct. af klinikkerne rapporterede, at de i perioden skiftede til telekonsultationer. 13 klinikker reducerede frekvensen af konsultationer, og halvdelen af klinikkerne spredte patienter ud over et større tidsrum i løbet af dagen for at kunne holde fysisk afstand mellem patienter.

Mellem 1. januar 2020 og 30. september 2020 blev 887 på hinanden følgende patienter behandlet på 22 diabetiske fodklinikker. Patienterne blev behandlet for mild, mellem eller alvorlig grad af diabetisk fodsår, og forskerne bag studiet fortæller, at antallet af patienter er højt nok til at være repræsentativt for hele Belgien. Patienterne blev inddelt i grupper ud fra det tidspunkt, hvor de var blevet behandlet. 322 patienter var blevet behandlet før lockdown, 93 under lockdown og 472 efter lockdown. Data blev sammenlignet med en lignende periode i 2018.

Forskeren fandt, at sammenlignet med den samme periode i 2018 blev patienter tilset sjældnere under lockdown. Antallet af gennemsnitlige ugentlige besøg på en klinik for behandling af diabetiske fodsår faldt fra 1,4 til 0,6. Der blev dog ikke rapporteret om forsinkelser i forhold til præsentationen med diabetiske fodsår, selvom patienter under og efter lockdown havde tendens til at præsentere med lidt større fodsår. Der blev ikke observeret signifikante forskelle i fodsårets dybe, infektioner eller tab af følelser i fødderne mellem de tre grupper.