Børn og unge med type 1-diabetes kæmper ofte med metabolisk syndrom

Inden for behandling af personer med diabetes er nogle læger og forskere begyndt at tale om en tendens til, at flere personer med type 1 diabetes også udvikler karakteristika, man normalt forbinder med type 2 diabetes. I nogle videnskabelige undersøgelser betegnes det som ‘dobbelt diabetes’.

Vi skal blive bedre til at forstå, at børn og unge med type 1-diabetes ikke er en homogen gruppe, men at der kan være forskelle mellem dem i deres sygdomsbillede

Freja, Barrett Mørk, læge og forsker, Steno Diabetes Center København og Herlev og Gentofte Hospital

Nu viser et nyt dansk forskningsresultat, at når det gælder børn og unge med type 1-diabetes i Danmark, har en forholdsmæssig stor andel af dem metabolisk syndrom, hvilket hos personer uden diabetes kan være en forløber til senere udvikling af type 2-diabetes.

Ifølge en af forskerne bag studiet er der behov for i højere grad at være opmærksomme på, at børn og unge med type 1-diabetes også kan have metabolisk syndrom. Erkendelsen skal også gerne afstedkomme udvikling af nye interventioner til netop denne gruppe af børn og unge.

»Vi skal blive bedre til at forstå, at børn og unge med type 1-diabetes ikke er en homogen gruppe, men at der kan være forskelle mellem dem i deres sygdomsbillede, og at vi også skal gå forskelligt til dem i vores behandling. Når vi identificerer børn og unge med type 1-diabetes og metabolisk syndrom, skal vi i højere grad have et tillæg til behandlingstilbuddet eller måske behandle dem med noget andet end bare det, som vi behandler deres type 1-diabetes med,« fortæller læge og forsker Freja Barrett Mørk fra Steno Diabetes Center Copenhagen og Børne- og Ungeafdelingen på Herlev og Gentofte Hospital.

Forskningen er offentliggjort i Pediatric Diabetes.

Ledte efter metabolisk syndrom

I studiet har Freja Barrett Mørk med sine kollegaer sammenlignet forekomsten af metabolisk syndrom mellem 277 børn og unge med type 1-diabetes og 967 børn og unge fra kohorteundersøgelsen CHAMPS Study-DK, der er udført på folkeskoler i og omkring Svendborg.

Gennemsnitsalderen for de unge med type 1-diabetes var 14,4 år i spændet fra tre år til 20 år. De havde mediant haft type 1-diabetes i fire år.

Forskerne undersøgte både børn og unge med type 1-diabetes og kontrolgruppen for forskellige markører for metabolisk syndrom. Det drejede sig om blodtryk, lipidniveauer i blodet, HDL, triglycerider og mængden af abdominalt fedt.

Præsenterede de med parametre på over givne niveauer inden for to eller flere af markørerne, definerede forskerne det som metabolisk syndrom.

»Type 1-diabetes er karakteriseret ved insulinmangel, men vi ved, at mange børn og unge med type 1-diabetes også har nedsat insulinfølsomhed. Metabolisk syndrom knytter sig til insulinfølsomhed, og derfor er det interessant at få kortlagt, hvordan det ser ud med metabolisk syndrom i denne gruppe af børn og unge,« forklarer Freja Barrett Mørk.

Dobbelt så mange

Resultatet af undersøgelsen viser, at dobbelt så mange børn og unge med type 1-diabetes præsenterer med metabolisk syndrom sammenlignet med den brede gruppe af børn og unge.

Måske skal vi være endnu mere opmærksomme på, at børn og unge med type 1-diabetes og metabolisk syndrom får mere bevægelse ind i hverdagen

Freja, Barrett Mørk, læge og forsker, Steno Diabetes Center København og Herlev og Gentofte Hospital

Tallet for kontrolgruppen var 7,3 pct. mod 13 pct. blandt gruppen med type 1-diabetes.

Freja Barrett Mørk fortæller, at forskerne blev overrasket over, at tallet var så højt.

De havde forventet, at det ville være højere, men ikke at dobbelt så mange børn og unge med type 1-diabetes ville have metabolisk syndrom.

»De har jo en metabolisk forstyrrelse i forvejen, så det er ikke så underligt, at de også har højere forekomst af metabolisk syndrom. Men forekomsten er alligevel højere end forventet,« siger Freja Barrett Mørk.

Der er behov for interventioner

Ifølge Freja Barrett Mørk skal resultatet af undersøgelsen bruges til at skabe opmærksomhed omkring den forholdsvis høje forekomst af metabolisk syndrom blandt børn og unge med type 1-diabetes.

Forskningsresultatet peger på den måde også på, at ikke alle børn og unge med type 1-diabetes er ens og derfor heller ikke skal behandles ens i klinikken.

»Vi skal blive bedre til at være opmærksomme på, at børn og unge med både type 1-diabetes og metabolisk syndrom er her, og hvordan vi kan hjælpe dem. Vi skal også blive klogere på, hvordan nedsat insulinfølsomhed gør gruppen af børn og unge med type 1-diabetes meget mere heterogen, end vi måske forestiller os,« siger Freja Barrett Mørk.

Hun uddyber, at metabolisk syndrom har potentialet til at udvikle sig over tid og lede til blandt andet hjertekarsygdomme, hvilket børn og unge med type 1-diabetes i forvejen er i risiko for at udvikle.

»Vi skal karakterisere denne gruppe af børn og unge med type 1-diabetes og finde ud af, hvordan vi skal gå til behandlingen af dem. Vi ved, at helt lavpraktiske ting som kost og motion virker på metabolisk syndrom, så måske skal vi være endnu mere opmærksomme på, at børn og unge med type 1-diabetes og metabolisk syndrom får mere bevægelse ind i hverdagen. Og så skal vi også forske mere i de bagvedliggende årsager til, at flere børn og unge med type 1-diabetes udvikler metabolisk syndrom,« siger Freja Barrett Mørk.