Behandlingen af hjertekarsygdom ved type 1-diabetes går tilbage

Tendensen var ellers så god, da det kom til behandling af risikofaktorer for hjertekarsygdom hos personer med type 1-diabetes.

Fra midten af 1990’erne og fremefter blev flere og flere personer med type 1-diabetes sat i behandling med blandt andet kolesterolsænkende- og blodtrykssænkende medicin, og der kom bedre styr på blodsukkeret.

I 2010 fladede kurven imidlertid ud, og inden for de seneste par år er tendensen faktisk vendt. Færre personer med type 1-diabetes er i dag i behandling med kolesterolsænkende og blodtrykssænkende medicin sammenlignet med for 10 år siden.

Svækket opmærksomhed

Den kedelige konklusion stammer fra et nyt studie offentliggjort i Cardiovascular Diabetology, hvori forskere har kortlagt indsatsen i forhold til at behandle risikofaktorerne for hjertekarsygdom hos personer med type 1-diabetes.

»Vi har måske haft en lidt svækket opmærksomhed på at behandle risikofaktorer for hjertekarsygdom hos personer med type 1-diabetes – måske fordi vi inden for de seneste år har haft så stort et fokus på blandt andet sensorer og pumpeteknologi til at holde styr på blodsukkeret,« fortæller en af forskerne bag studiet, professor og overlæge Marit Eika Jørgensen fra Steno Diabetes Center Grønland.

»Men vi må ikke glemme, at når vi sidder overfor en person med type 1-diabetes, at personen, på trods af at han eller hun ser sund og slank ud, mange gange har levet med en metabolisk sygdom i årtier, hvilket sætter sig spor i risikoen for hjertekarsygdom, hvis vi ikke behandler for det,« siger hun.

Risiko glemmes ofte for

Marit Eika Jørgensen fortæller, at der i mange år har været meget stort fokus på at behandle risikofaktorer for hjertekarsygdom hos personer med type 2-diabetes, men at det notorisk har haltet efter hos personer med type 1-diabetes.

Hun peger på, at studier i risikofaktorer for hjertekarsygdom hos personer med type 1-diabetes for det første ikke er så store om omfattende som de tilsvarende studier med personer med type 2-diabetes. For det andet bliver type 1-diabetes stadig af mange betragtet som en næsten udelukkende insulinmangel-sygdom, som også behandles derefter.

Men det er vigtigt at behandle risikofaktorerne for hjertekarsygdom hos personer med type 1-diabetes, siger Marit Eika Jørgensen, netop fordi forhøjet blodsukker i sig selv øger risikoen for sygdom i både små og store kar.

Guidelines på området dikterer også, at risikofaktorer for hjertekarsygdom skal behandles aggressivt hos personer med type 1-diabetes.

»Selvom guidelines er ens på mange punkter, når det kommer til at behandle risikofaktorer for hjertekarsygdom hos personer med type 1- eller type 2-diabetes, har vi set, at læger er mindre tilbøjelige til at følge retningslinjerne for type 1-diabetes. I dette studie var vi interesseret i at undersøge, hvordan det store billede ser ud,« forklarer Marit Eika Jørgensen.

Færre har dysreguleret blodsukker

I studiet har forskerne trukket data fra en række danske registre, herunder den Nationale Laboratoriedatabase, Landspatientregisteret og Lægemiddelstatistikregisteret.

Registerdata strækker sig fra 1996 og frem til 2017, og i data kunne forskerne blandt andet identificere målinger af risikofaktorer for hjertekarsygdom samt brug af medicin for at modvirke risikofaktorerne hos 41.630 danskere med type 1-diabetes.

Marit Eika Jørgensen hæfter sig for det første ved, at det i det store hele ser godt ud.

»Over hele perioden har personer med type 1-diabetes opnået et fald i langtidsblodsukkeret, LDL-kolesterol og blodtryk. Der er også færre rygere og færre personer med dysreguleret blodsukker, dyslipidæmi og forhøjet blodtryk. Det er alt sammen godt,« siger hun.

Samtidig peger undersøgelsen dog på, at en femtedel af undersøgelsesgruppen pr. 1. januar 2017 stadig havde alvorligt dysreguleret langtidsblodsukker.

Behandlings-gab skal gøres mindre

På samme side af mønten var der over perioden sket en lille stigning i det gennemsnitlige BMI og i albumin-kreatinin-ratioen såvel som et fald i eGFR.

En fjerdedel af undersøgelsesgruppen havde 1. januar 2017 eGFR under 60ml/min/1,73m2. Faldet i nyrefunktion kan dog ifølge Marit Eika Jørgensen skyldes, at personer med type 1-diabetes lever længere og dermed også længe nok til at udvikle nyresygdom.

Et blik på medicinforbruget blandt personer med type 1-diabetes viser, at andelen af personer med type 1-diabetes i behandling med kolesterolsænkende medicin var steget fra fem pct. i 2000 til 30 pct. i 2010, hvilket dog blev efterfulgt af et plateau og så et lille fald. Det samme gjaldt for personer med type 1-diabetes i behandling med blodtrykssænkende medicin, som var steget fra 28 pct. i 1996 til 42 pct. i 2010 efterfulgt af et plateau og så et lille fald.

»Der er sket en forbedring i behandlingen af risikofaktorer for hjertekarsygdomme hos personer med type 1-diabetes, men der er stadigvæk et gab mellem anbefalingerne på området og den tilbudte behandling. Det gab skal gøres mindre,« siger Marit Eika Jørgensen.

Guidelines bliver ikke fulgt

Ifølge Marit Eika Jørgensen er det ærgerligt at se, at de ellers ret præcise guidelines på området ikke bliver fulgt i det omfang, som de burde.

Den årlige risikoforøgelse er muligvis ikke særlig stor, men akkumuleringen over 30 år eller mere er markant og signifikant.

»Uanset hvad bør man altid lave et estimat for risikoen for at udvikle hjertekarsygdom, og der har vi et rigtig godt scoringssystem for personer med type 1-diabetes. Det skal benyttes, som det står i vejledningen, og så skal flere i behandling med de relevante kolesterolsænkende og blodtrykssænkende lægemidler,« siger Marit Eika Jørgensen.