Behandling af kronisk nyresygdom med dapagliflozin leder til færre hospitalsindlæggelser og dødsfald

En lang række studier har efterhånden vist, at behandling af personer med kronisk nyresygdom med eller uden diabetes med en SGLT-2-hæmmer kommer med mange positive effekter på både nyrefunktionen og hjerte-helbredet.

Det forbedrer også blodsukkerkontrollen hos personer med diabetes.

Nu viser et nyt studie, at effekten ikke bare kan måles i blodprøver og andre laboratorieundersøgelser, men at den også slår igennem på hospitalsindlæggelser og dødsfald.

Det er også interessant i en sundhedsøkonomisk kontekst, at behandling med en SGLT-2-hæmmer kan reducere presset på hospitalerne, simpelthen fordi personer med kronisk nyresygdom har færre indlæggelsesdage om året

Peter Rossing, overlæge, Steno Diabetes Center

Det nye studie konkretiserer på den måde, hvilken gavn den enkelte patient med kronisk nyresygdom kan få af at komme i behandling med en SGLT-2-hæmmer, og hvordan det også kan gavne samfundet økonomisk, når personer med kronisk nyresygdom har behov for færre årlige indlæggelsesdage.

»Det er klart, at det for mange personer med kronisk nyresygdom kan være svært at forholde sig til, at man med en SGLT-2-hæmmer får reduceret sin risiko for en halvering af sin nyrefunktion med 30 pct., men det er til at forstå, at man gennemsnitligt skal være indlagt tre dage mindre om året, eller at man har mindre risiko for at dø,« fortæller en af forskerne bag studiet, forskningsleder og overlæge ved Steno Diabetes Center Copenhagen Peter Rossing.

»Foruden at være interessant for den enkelte patient er det også interessant i en sundhedsøkonomisk kontekst, at behandling med en SGLT-2-hæmmer kan reducere presset på hospitalerne, simpelthen fordi personer med kronisk nyresygdom har færre indlæggelsesdage om året.«

Forskningen er offentliggjort i Annals of Internal Medicine.

Posthoc-analyse af data fra DAPA-CKD

Forskningsresultatet er baseret på en posthoc-analyse af data fra det store DAPA-CKD-studie, hvori 4.304 personer med kronisk nyresygdom med eller uden diabetes deltog og blev randomiseret til behandling med SGLT-2-hæmmeren dapagliflozin eller placebo.

Den primære analyse af studiet blev publiceret i New England Journal of Medicine.

Forsøgsdeltagerne var gennemsnitligt 61,8 år gamle, 33,1 pct. var kvinder, og de præsenterede med glomerular filtrationsrater på mellem 25 og 75 ml/min/1,73m2 og albumin-kreatinin-ratioer på mellem 200 og 5.000 mg/g.

I løbet af 2,4 års opfølgning blev der rapporteret om 2.072 hospitalsindlæggelser blandt 1.224 af forsøgsdeltagerne. Det svarer til, at 28,4 pct. af forsøgsdeltagerne blev indlagt i løbet af opfølgningsperioden.

I studiet undersøgte forskerne effekten af behandling med dapagliflozin på risikoen for første indlæggelse, på årsagsspecifikke indlæggelser og på risikoen for nogen hospitalsindlæggelse eller død.

»Vi ved, at dapagliflozin beskytter mod forværring af nyresygdom, mod diabetes og mod hjertesygdom. Det er blevet vist før, men her har vi så kigget på, om behandlingen har betydning for et mere alvorligt og forståeligt outcome, nemlig om man skal på hospitalet eller dør. Det er en anden måde at se tingene på, som for de fleste gør det meget nemt at forholde sig til,« siger Peter Rossing.

Tre dage mindre på hospitalet om året

Resultatet af undersøgelsen viser soleklart, at det kommer med lavere risiko for at blive indlagt, hvis man er i behandling for kronisk nyresygdom med dapagliflozin.

Risikoen for hospitalsindlæggelse første gang blev reduceret med 16 pct., mens risikoen for hospitalsindlæggelse generelt og død blev reduceret med 21 pct.

Risikoen varierede ikke mellem personer med eller uden diabetes, men til gengæld fandt forskerne, at risikoreduktionen også var årsagsspecifik på både nyresygdom, hjertesygdom, diabetes, urinvejssygdom, ernæringsrelateret sygdom og kræft.

En omregning viser, at risikoreduktionen svarer til, at den gennemsnitlige person med kronisk nyresygdom i behandling med dapagliflozin var indlagt tre dage mindre om året end en tilsvarende person, som ikke var i behandling med SGLT2-hæmmeren.

Peter Rossing fortæller, at han ikke er overrasket over resultatet, fordi det var forventet, at behandling med dapagliflozin ville forbedre netop risikoen for nyresygdom, hjertesygdom, diabetes og så videre, og at det derfor kun er naturligt, at det også slår igennem på risikoen for hospitalsindlæggelse for de nævnte sygdomme.

»Effekten på kræft har vi ingen forklaring på, og det skal også undersøges nærmere, før vi kan sige, at der er den observerede sammenhæng. Men studiet ligger på linje med andre lignende studier, hvor man har undersøgt effekten af en SGLT-2-hæmmer, blandt andet empagliflozin, på risikoen for hospitalsindlæggelse og død. Resultaterne gør det meget nemt for læger at forklare deres patienter, hvad de får ud af at begynde behandling med en SGLT2-hæmmer,« siger han.