Banebrydende dansk-norsk forsøg: Antiviral medicin bremser udvikling af type 1-diabetes

Forskere har i et banebrydende forsøg haft succes med at bremse udviklingen af type 1-diabetes hos børn med nydiagnosticeret sygdom.

Det har forskerne gjort ved meget simpelt at behandle børnene med antiviral medicin.

Forsøget er meget tæt på at bekræfte den hypotese, at virusinfektioner spiller en vigtig rolle i igangsættelsen af immunforsvarets angreb på de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen ved udvikling af type 1-diabetes.

Det er et kæmpe gennembrud, fordi det giver os troen på, at hvis vi kan bremse virusinfektionen og immunforsvarets modsvar, kan vi også hjælpe børn med type 1-diabetes til at bevare så meget af deres insulinproduktion som muligt med de positive konsekvenser, som det vil havde for deres liv

Jesper Johannesen, professor, Steno Diabetes Center Copenhagen

Derfor giver det også kun god mening, at antiviral medicin, der bekæmper virusinfektionen i de insulinproducerende celler, dæmper immunforsvarets angreb på kroppens egne celler og derved bevarer en rest af insulinproduktionen.

Ifølge en af forskerne bag studiet er det med armene over hovedet, at der nu ser ud til på sigt at være åbnet op for mulige behandlinger til både børn og voksne med nydiagnosticeret type 1-diabetes.

»Det er ikke nok bare at behandle nydiagnosticeret type 1-diabetes med vanlig insulinbehandling og antivirale lægemidler, der dog synes at have en effekt på størrelsen på resten af egen insulinproduktion. Personer med større egen insulinproduktion opnår ofte lettere blodsukkerniveauer i det nær-normale område med mindre udsving. Nu er vores næste mål at finde ud af, om vi kan bevare endnu mere af insulinproduktionen ved at kombinere antiviral medicin med immundæmpende behandling til personer med nydiagnosticeret type 1-diabetes,« fortæller professor og overlæge Jesper Johannesen fra Steno Diabetes Center Copenhagen og Børne-Ungeafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital.

Forskningen er offentliggjort i Nature Medicine.

Forskningen er udført i et nordisk samarbejde med udgangspunkt i Oslo ved professor Knut Dahl-Jørgensen og overlæge Lars Krogsvold fra Universitetet i Oslo og Oslo Universitetshospital.

Forskere fra Tampere University i Finland, Linköping University i Sverige og Cambridge University i Storbritannien har også bidraget, ligesom over 20 internationale forskningslaboratorier har deltaget i forskningsarbejdet.

Virus mistænkt for at stå bag type 1-diabetes

Baggrunden for hele forskningsarbejdet er hypotesen, at virusinfektioner spiller en vigtig rolle ved udvikling af type 1-diabetes.

Tanken har været den, at en indledende virusinfektion i bugspytkirtlen stimulerer et angreb fra immunforsvaret på bugspytkirtlens insulinproducerende betaceller.

Forskellige studier har da også vist, at mange mennesker udvikler type 1-diabetes efter en virusinfektion, og blandt andet har infektion med enterovirus været i fokus.

Enterovirus lever normalt i tarmen, men det er hypotesen, at de kan lække fra tarmen, inficere de insulinproducerende celler og derved igangsætte et angreb fra immunforsvaret på bugspytkirtlen.

»Tanken bag dette forskningsarbejde var den, at vi muligvis kunne bremse immunforsvarets angreb på de insulinproducerende celler ved at mindske den virale infektion. Kan vi bremse immunforsvarets angreb, kan vi muligvis også bevare en rest af insulinproduktionen, hvilket vil få store gavnlige konsekvenser for den, som har fået stillet en diagnose med type 1-diabetes,« forklarer Jesper Johannesen.

Klinisk relevant effekt på insulinproduktionen

For at underbygge hypotesen inkluderede forskerne 96 børn i alderen seks til 16 år med nydiagnosticeret type 1-diabetes i studiet.

Halvdelen af børnene blev behandlet med de to antivirale lægemidler pleconaril og ribavirin dagligt, mens den anden halvdel modtog placebo.

Når først immunforsvaret har besluttet sig for at angribe kroppens egne celler, stopper det ikke igen, men man kan måske mindske angrebet med immundæmpende medicin

Jesper Johannesen, professor, Steno Diabetes Center Copenhagen

Behandlingen varede i seks mdr., og forskerne undersøgte så betydningen af behandlingen på insulinproduktionen efter ét år.

Her fandt de, at de børn, som havde været i antiviral behandling, havde bevaret 20 til 30 pct. mere af egen insulinproduktion.

»Det er et kæmpe gennembrud, fordi det giver os troen på, at hvis vi kan bremse virusinfektionen og immunforsvarets modsvar, kan vi også hjælpe børn med type 1-diabetes til at bevare så meget af deres insulinproduktion som muligt med de positive konsekvenser, som det vil havde for deres liv og helbred fremadrettet.,« siger Jesper Johannesen.

Han uddyber, at forskerne nu følger børnene i hvert fald to år for at se, hvilken effekt interventionen har på den lange bane.

Forskerne har også taget en masse blodprøver, spytprøver og afføringsprøver fra børnene, som de vil undersøge for ændringer i virusindhold og andre biomarkører.

Vil også begrænse immunforsvarets angreb

Jesper Johannesen fortæller, at andre forskningsgrupper også arbejder på at bevare type 1-diabetespatienters egen insulinproduktion efter diabetesdebut.

I stedet for at behandle virusinfektionen forsøger disse forskningsgrupper på forskellige måder at hæmme immunforsvaret og dets angreb på de insulinproducerende betaceller.

Netop denne tilgang vil forskerne bag det dansk-norske forsøg afprøve i tillæg til behandling af virusinfektionen i den næste række af forsøg, som er planlagt allerede til næste år.

Her vil forskerne både behandle med antiviral medicin og lægemidler, der binder immunforsvarets hænder bag ryggen.

»Når først immunforsvaret har besluttet sig for at angribe kroppens egne celler, stopper det ikke igen, men man kan måske mindske angrebet med immundæmpende medicin. Hvis vi både kan eliminere virusinfektionen og dæmme op for immunforsvarets angreb, kan det være, at det vil have en meget gavnlig effekt på den rest af insulinproduktion, som børnene skal leve med. Kan vi forøge den, vil det have markant indflydelse på børnenes liv fremadrettet,« siger Jesper Johannsen.