Australske forsker begynder første humane forsøg med genterapi mod type 1-diabetes

Forskere fra Garvan Institute of Medical Research i Australien har fået tilladelserne og økonomien på plads til at igangsætte verdens første forsøg med behandling af personer med type 1-diabetes med genetisk modificerede bugspytkirtelceller med det formål at genskabe bugspytkirtlens insulinproduktion.

Det skriver Garvan Institute of Medical Research i en pressemeddelelse.

Vi har arbejdet på denne forskning i 20 år, og det er fantastisk at se, at vi nu er så tæt på at oversætte forskningen til brug i mennesker

Shane Grey, professor, Garvan Institute of Medical Research

Hvis forsøget falder ud, som forskerne håber, kan terapien eliminere behovet for behandling med insulin og reducere de alvorlige helbredsrisici, som følger med en diagnose med type 1-diabetes.

Forskerne kalder det for en ‘game-changer’.

»Vi har arbejdet på denne forskning i 20 år, og det er fantastisk at se, at vi nu er så tæt på at oversætte forskningen til brug i mennesker. Det er begyndelsen på en spændende rejse, men det er et meget opmuntrende skridt,« fortæller den ledende forsker bag udviklingen af genterapien, professor Shane Grey, der leder Translation Immunology Lab ved Garvan Institute, i pressemeddelelsen.

Afhængig af immundæmpende medicin

Genterapien sigter mod ikke bare at genstarte insulinproduktionen i bugspytkirtlen, men også gøre det uden at hænge patienten op på immundæmpende medicin resten af livet.

I dag er det muligt at transplantere celler fra bugspytkirtlen ind i patienter med type 1-diabetes, men denne behandling er afhængig af flere på hinanden følgende transplantationer og efterfølgende immundæmpende medicin, for at kroppen ikke skal afstøde transplantatet.

Ydermere forsvinder effekten af de transplanterede celler ofte inden for omkring fem år.

»Den hellige gral er at udvikle transplantérbare celler, som kroppen kan adoptere som sine egne, og som fungerer normalt og kan sanse sukker i omgivelserne og producere den nødvendige mængde insulin,« siger Shane Grey.

Protein regulerer immunforsvaret

I sin forskning har Shane Grey med sine kollegaer identificeret, at et nøgleprotein (A20) er involveret i inflammation og autoimmunitet.

Proteinet kan ifølge forskeren benyttes i det genterapeutiske arbejde med at lave insulinproducerende celler, som immunforsvaret ikke går til angreb på.

»A20 er som en termostat for immunsystemet. Det kan sænke temperaturen på immunforsvaret og få det til blot at simre, eller det kan skrue op for varmen og få det til at blive mere aggressivt. Hos personer med type 1-diabetes kan vi bruge det som en håndbremse til at stoppe immunforsvarets angreb på de insulinproducerende celler,« forklarer Shane Grey.

Lærer immunforsvaret at acceptere transplantation

I forskningsarbejdet har forskerne udviklet insulinproducerende bugspytkirtelceller med et højt udtryk af A20.

Cellerne ser ud til at uddanne immunforsvaret i at acceptere de transplanterede celler i sig selv. Det er en virkelig fantastisk opdagelse

Shane Grey, professor, Garvan Institute of Medical Research

I prækliniske forsøg, har det vist sig, at de transplanterede celler har høj grad af overlevelse på 80 til 100 pct. uden brug af immundæmpende medicin.

Forskerne har i de prækliniske forsøg også vist, at A20 ikke bare dæmper immunforsvaret, men også lærer det at genkende de transplanterede celler som noget ufarligt.

»Cellerne ser ud til at uddanne immunforsvaret i at acceptere de transplanterede celler i sig selv. Det er en virkelig fantastisk opdagelse, at transplantatet i sig selv kan ændre på hele immunreaktionen,« siger Shane Grey.

Hvis de første kliniske forsøg i mennesker falder ud, som forskerne håber på, kan det være med til at gøre transplantation af insulinproducerende celler mere sikkert og gøre det mere tilgængeligt for personer med type 1-diabetes.

»Det vil dramatisk ændre på den måde, hvorpå patienter er i stand til at kontrollere deres sygdomstilstand,« siger Shane Grey.