Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Diabetes

Antidepressiv medicin går ofte forud for diagnose med type 2-diabetes

Udgivet:
Kommentarer (0)

Næsten tre ud af ti personer med type 2-diabetes i Skotland fik antidepressiv medicin før diagnosen, viser forskning fra EASD.


Ny forskning viser, at rigtig mange personer, som får en diagnose med type 2-diabetes, forud for diagnosen har modtaget antidepressiv medicin eller antipsykotisk medicin. Forskningen er præsenteret på den årlige kongres for European Association for the Study of Diabetes (EASD).


EASD 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets EASD her.


I studiet har forskere benyttet data fra Scottish Care Information-Diabetes Collaboration (SCI-Diabetes), som indeholder information om næsten alle skotter med diabetes. Formålet med undersøgelsen var at kortlægge medicinforbruget fire år forinden en diagnose med type 2-diabetes. I alt 266.186 personer har været med i undersøgelsen.

Resultatet af undersøgelsen viser, at 22,5 pct. havde modtaget antidepressiv medicin i perioden op til fire år inden deres diagnose med type 2-diabetes. 5,3 pct. havde modtaget antipsykotisk medicin, og 6,6 pct. havde indløst recepter på begge dele.

Kvinder havde oftere end mænd modtaget antidepressiv eller antipsykotisk medicin, og det samme gjaldt for personer fra dårligere socioøkonomisk baggrund, rygere, svært overvægtige eller personer med højt blodtryk eller højt kolesteroltal.

Personer i behandling med antipsykotisk medicin havde også oftere været på hospitalet.

Der er behov for mere forskning i at undersøge forbruget af medicin efter en diagnose med diabetes for at se, om disse lægemidler også øger risikoen for komplikationer i relation til diabetes

Charlotte Greene, forsker, University of Edinburgh

Forskeren bag studiet fortæller i en pressemeddelelse, som er sendt ud fra EASD, at det på nuværende tidspunkt ikke er til at sige, hvorfor så mange, som får en diagnose med type 2-diabetes, forinden har taget enten antidepressiv eller antipsykotisk medicin. Et af svarene kan være, at personer med psykiske lidelser oftere end et bredt udsnit af befolkningen får stillet en diagnose med type 2-diabetes.

Personer med psykiske lidelser har som eksempler ofte dårligere diæt, er ofte mindre fysisk aktive, ryger oftere og har oftere et stofmisbrug. De kommer også oftere fra områder i samfundet med dårligere socioøkonomiske kår, hvilket øger risikoen for at få stillet en diagnose med type 2-diabetes.

»Derudover er der indikationer på, at nogle antidepressive og antipsykotiske lægemidler øger risikofaktorer relateret til udvikling af type 2-diabetes, herunder at det kan lede til vægtforøgelse uafhængigt af mental sygdom fortæller en af forskerne bag studiet,« Charlotte Greene fra University of Edinburgh.

»Der er behov for mere forskning i at undersøge forbruget af medicin efter en diagnose med diabetes for at se, om disse lægemidler også øger risikoen for komplikationer i relation til diabetes, eksempelvis kommer med øget risiko for slagtilfælde, hjertesygdom eller diabetisk øjensygdom.«

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere