Alvorligt psykisk syge udvikler oftere diabetes-komplikationer

Personer med type 2-diabetes er i risiko for at udvikle senfølger til deres sygdom, eksempelvis diabetisk øjensygdom, diabetisk nyresygdom, amputationer eller forskellige hjerte-kar-sygdomme.

Værst ser det dog ud for personer med type 2-diabetes og en tillægsdiagnose i form af en alvorlig psykisk sygdom som skizofreni, bipolar eller svær depression. De har ifølge et nyt studie 15 til 40 pct. højere risiko for at udvikle komplikationer til type 2-diabetes sammenlignet med personer med type 2-diabetes uden psykisk sygdom.

Der er behov for, at sundhedsvæsenet over en bred kam er mere opmærksomme på personer med alvorlig psykisk sygdom og type 2-diabetes

Stine Scheuer, ph.d.-studerende, Klinisk Epidemiologisk Forskning, SDCC

Resultatet af det danske registerstudie peger på, at der skal gøres mere for personer med type 2-diabetes og en tillægsdiagnose i form af alvorlig psykisk sygdom.

»Der er behov for, at sundhedsvæsenet over en bred kam er mere opmærksomme på personer med alvorlig psykisk sygdom og type 2-diabetes. De skal i højere grad undersøges for udvikling af komplikationer til type 2-diabetes, og der skal være en opmærksomhed på det i en tidligere alder. Det vil gøre det muligt at fange nogle af disse personer med type 2-diabetes og svær psykisk sygdom tidligere, inden deres komplikationer udvikler sig alvorligt,« fortæller en af forskerne bag studiet, ph.d.-studerende Stine Scheuer fra Klinisk Epidemiologisk Forskning på Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC).

Forskningen, der er lavet i et samarbejde mellem Steno Diabetes Center Copenhagen, Region Hovedstadens Psykiatri, Københavns Universitet, Steno Diabetes Center Odense og Syddansk Universitet, er offentliggjort i Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism.

Alle med type 2 del af studiet

Studiet bygger på data fra en lang række danske registre.

Det drejer sig bl.a. om Lands­patientregisteret, Dødsårsagsregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og forskellige registre fra Danmarks Statistik.

I disse registre identificerede forskerne alle danskere med type 2-­diabetes i perioden fra 1996 til 2018.

Samtidig identificerede forskerne den del af undersøgelsesgruppen, som også havde fået diagnosticeret en alvorlig psykisk sygdom.

I alt havde forskerne data på 371.625 personer med type 2-diabetes. Ud af dem havde 30.102 personer en tillægsdiagnose i form af en alvorlig psykisk sygdom.

Forskerne gjorde i deres undersøgelse meget simpelt det, at de sammenlignede, hvor mange der udviklede komplikationer til type 2-diabetes blandt personer med og uden alvorlig psykisk sygdom. I data kunne forskerne følge personerne i op til 23 år.

Forskerne undersøgte også, om personer med type 2-diabetes og alvorlig psykisk sygdom fik komplikationer til type 2-diabetes i en tidligere alder end personer uden alvorlig psykisk sygdom.

»Det er vigtigt at få undersøgt, hvordan det ser ud i forhold til komplikationer til type 2-diabetes, hvis man samtidig har alvorlig psykisk sygdom. Det er det, fordi vi ved, at personer med alvorlig psykisk sygdom har meget kortere levetid end den generelle befolkning. Faktisk er det sådan, at personer med alvorlig psykisk sygdom lever 10 til 20 år ­kortere end alle andre,« forklarer Stine Scheuer.

»En stor del af forklaringen skal findes i, at personer med psykisk sygdom oftere dør af hjerte-kar-sygdom. Det kan være sygdom, der er forhøjet risiko for at udvikle, hvis man har type 2-diabetes. Samtidig ved vi også, at personer med alvorlig psykisk sygdom har to til tre gange højere risiko for at udvikle type 2-diabetes.«

Leder oftere til hjerte-kar-sygdom

Resultatet af undersøgelsen viser meget klart, at personer med type 2-diabetes og alvorlig psykisk sygdom langt hyppigere udvikler komplikationer til type 2-diabetes.

Forskerne opdelte komplikationerne i de mikrovaskulære og de makrovaskulære, og resultatet stod klart: Vedrørende de makrovaskulære komplikationer til type 2-diabetes, herunder iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt, atrieflimren, cerebrovaskulær sygdom og makrovaskulær aterosklerotisk sygdom, fandt forskerne, at risikoen for at udvikle komplikationerne var 10 til 15 pct. forøget for personer, der er i tillæg til deres type 2-diabetes også havde en alvorlig psykisk sygdom.

Stine Scheuer forklarer, at der i risikoen for at udvikle makrovaskulære komplikationer var en variation i aldersspændet. Forskerne fandt, at personer med alvorlig psykisk sygdom i alderen 35 til 50 år havde hele 15 til 25 pct. forøget risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdom sammenlignet med personer uden alvorlig psykisk sygdom.

Vi taler meget om at gøre noget ved ulighed i sundhed, og her kan vi dokumentere, at der er et behov for at udligne uligheden, når det kommer til personer med type 2-diabetes og alvorlig psykisk sygdom

Stine Scheuer, ph.d.-studerende, Klinisk Epidemiologisk Forskning, SDCC

»Resultatet skyldes formentlig en kombination af forskellige faktorer, såsom livsstil, herunder usund kost, rygning og lavere fysisk aktivitet blandt personer med alvorlig psykisk sygdom. Vi ved også, at nogle former for antipsykotisk medicin har en negativ effekt på metabolismen. En lavere kvalitet af diabetesbehandlingen blandt personer med psykisk sygdom kan også være en mulig ­forklaring, ligesom biologiske fak­torer også kan spille ind,« siger Stine Scheuer og fortsætter:

»Disse forskellige faktorer kan have betydning for risikoen for at udvikle komplikationer til type 2-diabetes, og hvor tidligt i livet man udvikler dem. Det er noget, vi kigger nærmere på i igangværende studier i forskningsgruppen.«

Mikrovaskulære komplikationer

I forhold til de mikrovaskulære komplikationer til type 2-diabetes, herunder diabetisk øjensygdom, diabetisk nyresygdom og amputationer, fandt forskerne, at personer med alvorlig psykisk sygdom og type 2-diabetes også her havde større risiko for at udvikle næsten alle komplikationer sammenlignet med personer uden alvorlig psykisk sygdom.

Vedrørende diabetisk nyresygdom fandt forskerne, at det at have en tillægsdiagnose i form af en alvorlig psykisk sygdom øgede risikoen for nyrekomplikationer med 15 pct. Denne risiko blev forhøjet til 40 pct. forøget risiko for personer i alderen 35 til 50 år.

Også i forhold til amputationer fandt forskerne, at risikoen for amputation var forøget med omkring 15 pct. for personer med både type 2-diabetes og alvorlig psykisk sygdom.

Forskerne fandt dog, at når det kom til diabetisk øjensygdom, havde personer med alvorlig psykisk sygdom faktisk 25 pct. lavere risiko for at få stillet en diagnose sammenlignet med personer uden alvorlig psykisk sygdom.

»Diabetisk øjensygdom er en komplikation, som ofte ikke præsenterer med så mange symptomer. Vi har derfor en formodning om, at mange personer med type 2-diabetes og alvorlig psykisk sygdom går rundt med uopdaget diabetisk øjensygdom, fordi de ikke kan mærke det og ikke bliver screenet. Det kan forklare dette delresultat. Vi er netop i gang med at undersøge, om personer med alvorlig psykisk sygdom i mindre grad bliver screenet for mulige komplikationer til type 2-diabetes, herunder øjensygdom, og vores indledende resultater understøtter dette perspektiv,« siger Stine Scheuer.

Indsats for at udligne ulighed

Ifølge Stine Scheuer peger resultatet af studiet på, at der skal gøres mere for personer med type 2-diabetes og alvorlig psykisk sygdom.

Denne indsats skal bl.a. være rettet mod at opdage type 2-diabetes tidligere blandt personer med alvorlig psykisk sygdom samt at identificere potentielle komplikationer hurtigst muligt, så de kan blive behandlet.

»Vi taler meget om at gøre noget ved ulighed i sundhed, og her kan vi dokumentere, at der er et behov for at udligne uligheden, når det kommer til personer med type 2-diabetes og alvorlig psykisk sygdom. Vi skal derfor være mere opmærksomme på symptomer på type 2-diabetes hos personer med alvorlig psykisk sygdom og også være særligt obs på at undersøge dem for komplikationer, når de har fået stillet diagnosen,« siger Stine Scheuer.