9 danske højdepunkter fra EASD: Danmark dominerede 

EASD er slut, og det er tid til at gøre status over, hvad årets kongres for European Association for the Study of Diabetes har lært os.

EASD 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets EASD her.

Blandt de mange forskningsbidrag var der er en overflod af danske, som primært kom fra Steno Diabetes Centrene. Faktisk var der så mange, at vi her på Dagens Medicin kun kunne rapportere om en brøkdel af dem. Danmark var også blandt de lande, som bidrog med absolut flest oplæg på kongressen.

Her gennemgår ni af de mest interessante danske højdepunkter.

1: Dapagliflozin beskytter mod type 2-diabetes

Forskningsleder og overlæge ved Steno Diabetes Center Copenhagen Peter Rossing var på EASD medforfatter på to virkelig interessante studier vedrørende behandling af komorbiditeter til diabetes.

I det ene studie analyserede forskerne på data fra to studier med behandling med SGLT2-hæmmeren dapagliflozin, som har vist sig at være både nyre- og hjertebeskyttende.

De to studier er hhv. DAPA-CKD og DAPA-HF.

Udtrækket af data på 4.003 personer uden diabetes ved baseline viste, at dapagliflozin ikke bare beskytter hjertet og nyrerne, men også ydermere reducerer risikoen for udvikling af diabetes med 33 pct.

»De her studier viser, at dapagliflozin virker beskyttende mod hjertesvigt, nyresygdom og nu også udvikling af type 2-diabetes hos en bred vifte af patienter. Effekten af dapagliflozin er heller ikke afhængig af langtidsblodsukkeret, graden af nyresygdom, eller om man har haft hjertekarsygdom eller været indlagt for hjertesvigt eller ej. Samtidig virker behandlingen sikker til alle grupper af patienter, og det er meget lovende for, hvordan indikationen af behandlingen kan udbredes i fremtiden. Det er store resultater, som fremadrettet kommer til at ændre praksis på området,« fortalte Peter Rossing til Dagens Medicin.

2: Finerenone beskytter hjerte og nyrer

Det andet studie, som Peter Rossing havde en finger med i, viste, at aldosteron-agonisten finerenone kan noget af det samme som dapagliflozin.

13.000 patienter med diabetes og hjertesygdom eller nyresygdom blev randomiseret til behandling med finerenone, som viste sig at kunne reducere risikoen for at møde nyre- eller hjerteendepunkterne med hhv. 15 pct. og 18 pct.

»Derudover viser en delundersøgelse af knap 1.000 patienter, som i tillæg til finerenone også har været i behandling med en SGLT2-hæmmer eller en GLP1-receptoragonist, at lægemidlernes effekter ikke overlapper. Det vil sige, at selv patienter i behandling med eksempelvis dapagliflozin eller semaglutid også har gavn af også at blive behandlet med finerenone. Det er meget interessant, fordi det peger på, at vi med en kombination af behandlingerne måske kan få en endnu større effekt på nyre- og hjerteendepunkterne,« sagde Peter Rossing.

3: SGLT2 reducerer fedtlagring

I det hele taget har der igen været stor interesse for SGLT2-hæmmerne, og det gælder også fra dansk side.

Blandt andet viste et dansk studie, at genekspression og proteinekspression af GLUT4 i fedtvævet falder ved behandling med en SGLT2-hæmmer.

Det betyder, at kapaciteten for at optage sukker i fedtvævet også falder. For at kunne lagre fedt i fedtvævet skal man bruge glukose, som bliver nedbrudt til glycerol, der er en af komponenterne i fedtvævets byggesten triglycerid.

»Så når man optager mindre sukker, vil man også have mindre fedtlagring. Det er med til at forklare det vægttab, som sker i forbindelse med behandling med en SGLT2-hæmmer. Indsigten i mekanismerne er interessant, fordi vi ser ind i en fremtid, hvor flere og flere får behov for behandling for overvægt. For at kunne imødekomme det behov har vi brug for at vide, hvordan mekanismerne bag et vægttab ser ud,« forklarede læge og ph.d. Katrine Meyer Lauritsen fra Steno Diabetes Center Aarhus og Aarhus Universitet, da Dagens Medicin havde en snak med forskeren om det spændende resultat.

4: SGLT2- øger ilt i nyrerne

Et andet SGLT2-resultat viste, at dapagliflozin formentlig udøver en del af sin nyrebeskyttende effekt ved at øge iltmætningen i nyrerne.

I studiet havde klinisk assistent Jens Christian Laursen fra Steno Diabetes Center Copenhagen behandlet 15 patienter med type 1-diabetes med både placebo og dapagliflozin.

Forskerne fandt, at iltmætningen i nyrerne var signifikant og markant højere i nyrebarken efter seks timer ved behandling med dapagliflozin sammenlignet med behandling med placebo.

Ifølge Jens Christian Laursen er der ingen umiddelbar anden forklaring på fænomenet, end at forskerne har afkoblet SGLT2-receptorerne i nyrerne med dapagliflozin.

»Vores resultater bekræfter, at der kan være noget om snakken, og det har givet anledning til, at vi nu vil lave et større studie, hvor vi kigger på effekten af dapagliflozin på nyrernes iltniveauer over længere tid,« fortalte Jens Christian Laursen.

5: Diabetikere screenes ikke for tarmkræft

Et andet interessant dansk studie på EASD viste, at personer med diabetes ikke er særligt gode til at lade sig screene for tarmkræft.

I studiet havde læge og ph.d. Tinne Laurberg fra Steno Diabetes Center Aarhus gennemgået den andel af danskere mellem 50 og 74 år, der i perioden fra 2014 til 2017 fik tilbud om at bliver screenet for tarmkræft.

I perioden fik 1,6 mio. danskere tilbud om screeningen, og af dem havde ni pct. type 2-diabetes på invitationstidspunktet.

Resultatet af undersøgelsen viste, at for den generelle befolkning tog 64 pct. af de inviterede imod tilbuddet om at blive screenet for tarmkræft. Det tilsvarende tal for personer med type 2-diabetes var blot 55 pct.

»Personer med type 2-diabetes har ekstra god grund til at blive screenet for tarmkræft, og derfor er det bekymrende, at de i mindre grad deltager i screeningsprogrammet. Det lægger op til, at der skal gøres en ekstra informationsindsats i forhold til at informere personer med diabetes om vigtigheden af at blive screenet,« fortalte Tinne Laurberg.

6: Alendronat reducerer risiko for type 2-diabetes

Et studie, som også blev fremhævet af EASD selv, kom læge og ph.d.-studerende Rikke Viggers fra Steno Diabetes Center Nordjylland med.

I forskningen havde Rikke Viggers været dybt i de danske registre for at finde data, der kunne afklare, om der er en fugls føde på hypotesen om, at midlet alendronat mod knogleskørhed muligvis kan have en beskyttende effekt på risikoen for at udvikle type 2-diabetes.

Data på 640.000 danskere var med i studiet.

For det første viste studiet, at tidligere brug af alendronat kan reducere risikoen for at udvikle type 2-diabetes betydeligt med 30 pct.

Derudover viste analysen også, at jo længere tid en person har været i behandling med alendronat, des lavere er personens risiko for at udvikle type 2-diabetes.

»Man kan sige, at vores resultater giver stof til eftertanke, og det giver nogle ideer til, hvordan man kan designe kliniske studier i fremtiden for at undersøge sammenhængen nærmere,« sagde Rikke Viggers.

7: Tidlige nerveskader ved type 1-diabetes

Selvom type 2-diabetes overskyggede type 1-diabetes i kvantum, når det gjaldt forskning på EASD, var de danske forskere også i vælten med resultater, der kastede lys over den mindre udbredte af diabetesformerne.

Et dansk studie viste blandt andet, at nerveskader i forbindelse med diabetes allerede opstår tidligt i sygdomsforløbet.

I studiet testede forskere en ny metode med et prik med histamin på fødderne til at finde nerveskader i fødderne i relation til diabetes. I studiet deltog:

• 20 personer med type 1-diabetes og smertefuld neuropati i fødderne.

• 20 personer med type 1-diabetes og neuropati, men ingen smerter.

• 20 personer med type 1-diabetes, men hverken nedsat følesans eller smerter.

• 20 personer uden diabetes.

Resultatet af undersøgelsen viste meget klart, at personer med nerveskader har et svagere respons på testen end personer uden nerveskader.

Forskerne fandt desuden, at smerter ikke ser ud til at have indflydelse på responset, idet både personer med nedsat følesans, men uden smerter, og personer med smertefuld neuropati udviste et lignende respons.

Forskerne fandt også, at personer med type 1-diabetes, men uden hverken smerter eller nedsat følesans, havde et nedsat respons på at blive prikket med histamin. Dog var responsen ikke så markant nedsat som hos deltagere med smerter eller nedsat følesans.

»Det får da en til at tænke på, hvad der driver sammenhængen mellem graden af nerveskade og responsen i den her undersøgelse,« sagde læge og ph.d.-studerende Johan Møller Røikjer fra Steno Diabetes Center Aalborg

8: Mors type 1-diabetes giver barnet type 2

Et andet dansk studie med personer med type 1-diabetes viste, at der formentlig er en epigenetisk kobling mellem mors type 1-diabetes og barnets risiko for at udvikle type 2-diabetes eller fedme.

I deres undersøgelser af den mulige sammenhæng havde forskere fra Steno Diabetes Center Aarhus og Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital ledt efter epigenetiske mismatch mellem 20 børn af mødre med type 1-diabetes og 20 børn af mødre uden type 1-diabetes.

Forskerne havde specifikt kigget på de epigenetiske forandringer, som kaldes for methyleringer.

Resultatet af undersøgelsen viser, at der mellem børn af mødre med og uden type 1-diabetes findes forskelle i det epigenetiske aftryk i 14 forskellige områder på arvemassen.

Da forskerne undersøgte de områder af epigenetikken, der var anderledes hos personer af mødre med type 1-diabetes, fandt de desuden, at de epigenetiske forandringer passede med ændringer i seks gener. Det ene gen var TPM1-genet, der i forvejen er kendt som værende associeret med udvikling af metabolisk sygdom. Et andet gen var CIITA, der er associeret med adipøs inflammation og insulinresistens.

»Vi har fundet nogle epigenetiske forskelle i nogle gener, som er ret relevante i forhold til risikoen for at udvikle type 2-diabetes eller overvægt. Det er dog vigtigt at slå fast, at vi faktisk ikke kan sige noget om, hvorvidt den anderledes epigenetik øger risikoen for udvikling af overvægt og type 2-diabetes, eller om epigenetikken er beskyttende. Det er noget, som vi skal kigge på fremadrettet,« fortalte Sine Knorr, der er læge og postdoc ved Steno Diabetes Center Aarhus.

9: Nye internationale guidelines for type 1-diabetes

Som rosinen i pølseenden har en dansk forsker også været med til at lave de første internationale guidelines for behandling af personer med type 1-diabetes.

Det første udkast til de nye guidelines blev præsenteret på den årlige kongres for ADA (American Diabetes Association) i juni, og efter review og kommentarer fra kolleger var det endelige resultat klar til at blive præsenteret på kongressen for EASD. Guidelines blev samtidig publiceret i både Diabetologia og Diabetes Care.

Guidelines peger blandt andet på, at Danmark skal være bedre til at benytte kontinuerlige blodsukkermålere, som er den nye guldstandard inden for området. Derudover er der mere fokus på individuel tilgang til patienter med type 1-diabetes og det psykosociale aspekt af at leve med sygdommen.

»Det er guidelines, som nu kan benyttes i store dele af verden, og bag alle elementerne i guidelines ligger der mange videnskabelige studier. Selvom guidelines i et vist omfang er baseret på holdning, har vi været meget forsigtige og gjort guidelines meget evidensbaserede,« fortalte overlæge og forskningsleder på Steno Diabetes Center Copenhagen samt professor på Københavns Universitet Kirsten Nørgaard.