3 ting alle (også læger og eksperter) glemmer om overvægt

1. Overvægt bliver skabt af et kalorieoverskud på under 1 pct.

»Når der er mere fedt på kroppen hos nogle end hos andre, så kommer det fedt ikke ud af det blå. Det skyldes, at der har været et kalorieoverskud i kroppen, som er blevet lagret i kroppens fedtvæv. Men overskuddet på daglig basis i gennemsnit er så utroligt lille, at det for langt de fleste overvægtige mennesker drejer sig om under 1 pct. af alt det, de har spist i løbet af udviklingen af fedmen. Det lærte jeg om som medicinstuderende i 1960’erne: Antal ophobede kalorier i fedtet divideret med, hvor mange kalorier man har spist gennem de år fedmen er opstået, bliver næsten altid til mindre end 1 pct., men det bliver ofte glemt. Vi ved heller ikke, hvorfor den lillebitte ubalance fortsætter og hos nogle ender med at udvikle sig til overvægt.«

»Derfor går det oplagte argument med, at overvægt selvfølgelig skyldes, at man har spist for meget og bevæget sig for lidt, slet ikke – for et kalorieoverskud under 1 pct. kan ingen jo holde styr på i det daglige. Jeg har ikke nogen god forklaring på, hvorfor den myte er så sejlivet at slippe af med, uanset om det handler om almindelige mennesker eller professorale kollegaer. Jeg tror dog, at det skyldes, at mange under udviklingen af fedme faktisk spiser meget mere end den ene pct., der aflejres, som nævnt under punkt 2.«

Læs også:

Fokus på mennesker i stedet for vægt

Mennesker med overvægt stigmatiseres i sundhedsvæsenet

Praktiserende læger må ikke blive bange for at tale om overvægt

2. For mange kalorier og for lidt bevægelse er en følge af overvægt – ikke en årsag

»Et menneske med overvægt eller fedme bevæger sig gennemsnitligt mindre og spiser mere end dem, der ikke har udviklet overvægt eller fedme. Det får alle til at tænke, at det selvfølgelig er derfor, de mennesker er blevet for tykke, og igen gælder det både den almindelige befolkning, læger og eksperter. Men det er en følge af ændringer i kroppen under udvikling af fedme, ikke en årsag.«

»Når det kommer til det forhøjede kalorieindtag, så handler det dog slet ikke om fedtet. Hvis man antager, at overvægten stagnerer, så vil mennesket nemlig stadig have et højere energibehov og spise mere, fordi man ganske enkelt har et større energibehov i den del af kroppen, der ikke er fedt, som organer og muskler. Så det, man spiser mere end gennemsnittet, når først man er overvægtig, er faktisk for at forsyne den magre del af kroppen med energi.«

I forhold til bevægelse, så er der nye måleteknikker, som viser, at når man måler på energiforbruget hos mennesker, der har udviklet fedme og sammenligner med dem, der ikke har, så bruger de samme mængde energi. Så selvom overvægtige bevæger sig mindre, så forbrænder de det samme, fordi en større vægt skal flyttes. Det er flere hundrede år siden, Newtons lov viste det. Den gælder stadig, og den gælder også for mennesker med overvægt. Jo større vægt du skal flytte, desto mere energi skal der bruges. Det ved alle og enhver fra dagligdagen, men vi glemmer det, når det kommer til mennesker med overvægt. Så når vi ser, at mennesker med overvægt bevæger sig mindre, så er det, fordi det koster mere energi, og samlet set bruger de samme mængde energi som gennemsnittet, og der er ikke noget, der tyder på, at det har bidraget til udvikling af fedmen.«

3. Nogle mennesker er mere disponeret for overvægt end andre som følge af forskelle i gener og i sociale forhold

»Når jeg er ude for at holde foredrag, hører jeg tit fra nogen, der selv har prøvet at spise mere og har taget på, hvorefter de har prøvet at spise mindre og har tabt sig. Men så er der tale om en krop, der reagerer helt normalt på at få flere kalorier eller færre kalorier. Pointen er, at det har ikke noget med fedme at gøre, fordi det er et bevidst kalorieoverskud, og vægten falder til normalen, når man spiser almindeligt igen.«

Thorkild I. A. Sørensen

2020: Professor emeritus

1993-2017: Leder af Institut for Sygdomsforebyggelse (nu en del af Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hospital)

1985: Speciallæge i hepatologi

1983: Speciallæge i intern medicin

1971: Læge fra Københavns Universitet

»For mennesker, som har oparbejdet overvægt eller decideret fedme, så fungerer det ikke sådan. Det ser vi igen og igen. Mennesker taber sig måske, men når de vender tilbage til deres normal, tager de det hele på igen.«

»Det betyder, at mennesker ikke har det samme udgangspunkt. Nogle udvikler aldrig fedme, mens andre gør, og vi forstår faktisk ikke præcis, hvad der er grunden til, at nogle kroppe gemmer det lillebitte overskud på under 1 pct., der over årene bliver til overvægt.«

Der er dog ikke tvivl om, at forskelle i arvemassen spiller en væsentlig rolle, uden at vi dog nærmere kan pege på, hvordan det sker. Derudover er der heller ikke tvivl om, at miljøet også spiller en rolle på flere forskellige måder, hvilket selve fedmeepidemien er udtryk for. For det første skal der være mad nok til at tilgodese det omtalte øgede kaloriebehov. For det andet er der forskellige endnu uafklarede samspil mellem de sociale forhold, psyken og hjernen, der er i spil, og som blandt andet kommer til udtryk i den overalt forekommende store sociale skævhed med meget større forekomst af fedme blandt de socialt mest udfordrede. Andre forhold kan også bidrage til forskellene i disposition til fedme.«