Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Diabetes

10,5 millioner kroner uddelt til forskning i diabetes og hormonrelaterede sygdomme

Udgivet:
Kommentarer (0)

14 unge forskningstalenter og to gæsteprofessorer modtager i alt 10,5 mio. kr. fra Danish Diabetes and Endocrine Academy til forskning i diabetes og hormonrelaterede sygdomme.

Danish Diabetes and Endocrine Academy uddeler 10.5 mio. kr. til 14 unge forskningstalenter og to gæsteprofessorer.


10,5 mio. kr. er på vej til 14 unge forskningstalenter og to gæsteprofessorer. Danish Diabetes and Endocrine Academy (DDEA) har bevilget pengene, som i år går til klinisk forskning. Det skriver DDEA i pressemeddelelse.

»Klinisk forskning udføres ofte af læger. Når de har afsluttet deres første forskningsprojekt – deres ph.d. – forlader de ofte forskningen for at fortsætte deres kliniske karriere på fuld tid. Med vores fleksible kliniske stipendier får de mulighed for at fortsætte deres forskning og kombinere den med deres kliniske karriere. Jeg tror, dette vil føre til mere kompetente forskere og læger og på sigt til bedre forebyggelse, behandling og pleje af mennesker med diabetes og hormonrelaterede sygdomme,« siger DDEA’s bestyrelsesformand, Allan Flyvbjerg og fortsætter:

»Nogle forskere vil forbedre vores grundlæggende viden, mens andre vil undersøge udviklingen af konkrete værktøjer og behandlinger. Vi har brug for begge dele for at styrke forebyggelse, behandling og pleje af mennesker, der lever med diabetes og hormonrelaterede sygdomme«


Syv læger har fået del i bevillingen

Simon Chang, MD, PhD

Forskningsbevilling: Postdoc-stipendie, to års fuld finansiering, 1.200.000 kr.

Projektittel: Klinefelter syndrome and male hypogonadism – a human disease model for investigating genotype-phenotype relations associable with cardiometabolic risk and testosterone replacement therapy

Rasmus Sandsdal, MD

Forskningsbevilling: To-tredjedel finansieret PhD-stipendie, 1.100.000 kr.

Projekttitel: Disrupting the Neuroendocrine Body Weight Defense System of Childhood-onset Obesity

Anna Korsgaard Berg, MD, PhD

Forskningsbevilling: Klinisk postdoc-stipendie, to år med 20 pct. finansiering, 240.000 kr.

Projekttitel: Contact Dermatitis caused by Diabetes Devices in Children and Adolescents with Type 1 Diabetes

Anne Sølling, MD, PhD

Forskningsbevilling: Klinisk postdoc-stipendie, to år med 20 pct. finansiering, 240.000 kr.

Projekttitel: Denosumab for the treatment of osteoporosis – DENOPOS

Diana Hedevang Christensen, MD, PhD

Forskningsbevilling: Klinisk postdoc-stipendie, to år med 20 pct. finansiering, 240.000 kr.

Projekttitel: Early-onset type 2 diabetes: Distinct phenotype, socioeconomic inequalities, and diabetes complications

Johan Onslev, MD, PhD

Forksningsbevilling: Klinisk postdoc-stipendie, to år med 20 pct. finansiering, 240.000 kr.

Projekttitel: From correlation to causation: Illuminating the role of mTORC1 signaling in muscle insulin action in man

Nicklas Rasmussen, MD, PhD

Forskningsbevilling: Klinisk postdoc-stipendie, to år med 20 pct. finansiering, 240.000 kr.

Projekttitel: Pioneering Solutions for Diabetic Bone Disease and Falls via Unraveling Neuropathy’s Conductive Mystery



Om Danish Diabetes and Endocrine Academy

DDEA er et akademi, som vil fremme forskning i verdensklasse for at forbedre forebyggelsen og

behandlingen af diabetes og klassiske hormonsygdomme. Akademiet støtter unge forskertalenter i Danmark gennem uddannelses- og netværksaktiviteter samt forskningsbevillinger. DDEA er støttet af Novo Nordisk Fonden 2023-2027.

Om forskningsbevillingerne

  • I alt har DDEA uddelt 10.450.000 kr.

  • Projekterne er blevet gennemgået af et international ekspertpanel. Anmelderne har udtrykt, at alle projekter har potentiale til at yde betydelige bidrag til at forbedre forebyggelse og behandling af diabetes og hormonrelaterede sygdomme.

  • Af de 16 forskere er ni kvinder og syv mænd. De skal forske på institutioner på tværs af Sjælland, Jylland og Fyn.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere