Visse vævstyper har bedre effekt af biologisk behandling ved psoriasis

Psoriasis er ikke bare psoriasis.

Hudsygdommen kommer i forskellige sværhedsgrader, ligesom personer med psoriasis har forskellige vævstyper.

Netop når det kommer til de forskellige vævstyper, viser et nyt dansk studie, at det kan have betydning for, hvor godt forskellige behandlinger virker på psoriasis.

Ifølge en af forskerne bag studiet er det vigtig viden, fordi flere studier har vist, at hvis man kan ramme rigtigt med behandlingen i første hug, er der større chance for, at behandlingseffekten varer ved.

»Vi har i undersøgelser set, at hvis personer med psoriasis har et godt respons på behandlingen i de første tre til seks måneder af behandlingen, holder effekten af behandlingen bedre. Derfor er vi i stigende grad begyndt at tænke i personlig medicin, og her er det relevant at finde ud af, om vi kan forudsige, hvem der vil have et godt respons på den ene eller anden behandling. Dette studie viser, at vi faktisk har mulighed for at forudsige responset hos nogle patienter,« fortæller overlæge Lone Skov fra Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme ved Herlev og Gentofte Hospital samt professor ved Københavns Universitet.

Forskningen er offentliggjort i Journal of Dermatology.

Kan være behandlingsmarkør ved psoriasis

Flere forskningsgrupper har undersøgt, om forskellige biomarkører kan benyttes til at forudsige, hvem der vil have det bedste respons ved givne psoriasisbehandlinger.

Resultatet er ikke revolutionerende, men det bekræfter det, som andre studier har indikeret tidligere

Lone Skov, overlæge, Herlev og Gentofte Hospital

Blandt andet har et engelsk studie indikeret, at hvis patienter er positive for den vævstype, der hedder HLA-C*06:02, får de et lidt bedre respons ved behandling med IL12/23-hæmmere, men et lidt ringere respons ved behandling med TNF-hæmmere.

HLA-C*06:02 er en kendt vævstype inden for dermatologien, og det er også en hyppig vævstype blandt personer med tidlig debut med psoriasis og ved svær psoriasis.

»Vi er desværre i dag i en situation, hvor vi ikke har gode biomarkører for effekt af behandlinger til personer med psoriasis. Jeg har selv deltaget i et stort EU-støttet projekt, hvor vi har forsøgt at finde biomarkører, der var valideret, og i disse studier har vævstypen HLA-C*06:02 stået frem som en mulig lovende markør,« forklarer Lone Skov.

648 danskere med i studie

I det danske studie ønskede forskerne at finde ud af, om de i danske data kunne se, om nogle biologiske behandlinger så ud til at virke bedre eller værre til patienter med eller uden HLA-C*06:02-vævstypen.

Forskerne indhentede data på 648 danskere med psoriasis og undersøgte, hvad de var blevet behandlet med, og hvilken effekt det havde haft på udtrykket af sygdom i huden.

Forskerne kiggede særskilt på effekten af TNF-hæmmere til personer, som var hhv. positive/negative for HLA-C*06:02, og på effekten af andre biologiske behandlinger, herunder IL-12/23-hæmmere, IL-17-hæmmere og IL-23-hæmmere, til samme opdeling af personer efter vævstype.

I de danske data var 289 HLA-C*06:02-positive, mens 359 var HLA-C*06:02-negative.

469 blev behandlet med TNF-hæmmere, 92 blev behandlet med IL-12/23-hæmmere, 78 blev behandlet med IL-17-hæmmere og 9 blev behandlet med IL-23-hæmmere.

»TNF-hæmmere er førstevalget i Danmark, og hvis det ikke virker, kan vi kigge mod de andre behandlinger, som dog er væsentligt dyrere og koster op imod 100.000 kr. pr. patient om året,« siger Lone Skov.

Betydning for effekt af biologisk behandling

Resultatet af undersøgelsen viste, at HLA-C*06:02-positive personer med psoriasis havde bedre respons af biologisk behandling med IL-12/23-hæmmere sammenlignet med HLA-C*06:02-negative personer med psoriasis.

Vi vil gerne gøre behandlingen af psoriasis så personlig som mulig

Lone Skov, overlæge, Herlev og Gentofte Hospital

Forskerne fandt dog ingen forskel i effekt afhængigt af vævstype for personer i behandling med TNF-hæmmere eller IL-17-hæmmere.

Forskerne havde ikke nok data til at kunne sige noget om effekten af IL-23-hæmmere.

Resultaterne bekræfter på den måde de engelske data, der viste, at HLA-C*06:02-positivitet korrelerer med bedre effekt af behandling med IL-12/23-hæmmere.

Til gengæld kunne forskerne i de danske data ikke genfinde, at HLA-C*06:02-vævstypen havde betydning for effekten af TNF-hæmmere.

»Resultatet er ikke revolutionerende, men det bekræfter det, som andre studier har indikeret tidligere, nemlig at vævstype har betydning for effekten af biologisk behandling ved psoriasis,« siger Lone Skov.

Et skridt på vejen mod personlig medicin

Ifølge Lone Skov er studiet et skridt på vejen mod mere personlig medicin til personer med psoriasis.

I betragtning af prisen vil det i så fald give bedre mening at tilbyde en anden biologisk behandling end IL-12/23-hæmmere til personer, der er HLA-C*06:02-negative, da de formentlig vil have mindre gavn af denne behandling.

Omvendt løber nogle af de biologiske lægemidler også snart af patent, og det kan betyde, at billigere alternativer måske kan komme ind i behandlingen på linje med TNF-hæmmere.

Her er det dog igen vigtigt at vide, hvem der vil have bedst gavn af behandlingerne, og hvem der ikke vil.

»Vi vil gerne gøre behandlingen af psoriasis så personlig som mulig. Nogle personer vil måske have bedre gavn af behandling med IL-12/23 hæmmere, fordi de er HLA-C*06:02-positive, mens andre vil have bedre gavn af behandling med TNF-hæmmer, fordi vi ved, at det også virker mod psoriasisgigt, der er en hyppig komorbiditet til psoriasis. Jo mere viden vi får om de enkelte behandlinger, jo mere personlig kan vi gøre behandlingen til de enkelte patienter,« siger Lone Skov.

Vil have flere studier

Lone Skov håber på, at der vil blive lavet flere studier inden for området, og at nogle af disse studier også vil se på, hvad det kan have af betydning at være i behandling med det ene eller andet lægemiddel for risikoen for at udvikle følgesygdomme på den lange bane.

Det kan for eksempel være, at behandling med TNF-hæmmere reducerer risikoen for at udvikle psoriasisgigt, mens andre behandlinger kan ændre sygdomsforløbet på andre måder.

»Vi vil rigtig gerne vide, hvad det har af effekt, hvis vi tidligt går ind og bringer sygdommen under langvarig kontrol. Måske kan det betyde, at sygdommen og følgevirkningerne til sygdommen får et helt andet forløb, og at det derfor kan give mening at vælge et lidt dyrere lægemiddel til at starte med. Det er den slags, som vi rigtig gerne vil blive klogere på,« siger Lone Skov.