Samtalekort skal gøre snakken om atopisk eksem mere patientrelevant

Der er ikke altid overensstemmelse mellem det, som lægen eller sygeplejersken synes er det vigtigste at tale om, når snakken falder på atopisk eksem, og så det, som patienten synes.

Lægen eller sygeplejersken vil måske gerne tale om symptomer, behandling og bivirkninger, mens det for patienten måske er vigtigere at tale om, hvordan sygdommen påvirker deres intimitet med deres partner eller deres økonomi.

For at danne bro mellem patienter og sundhedspersonale har forskere nu udviklet en serie samtalekort, der skal hjælpe begge parter med at tale om det, der er vigtigst.

Forskerne har allerede testet kortene klinisk, og de er blevet taget godt imod på begge sider af konsultationsbordet.

Det er vigtigt inden for de fleste kroniske sygdomme, at vi bliver bedre til at tale med vores patienter om det, som betyder noget for dem, og det er ikke altid det samme som det, vi synes er vigtigt

Anna Krontoft, klinisk sygeplejerskespecialist, Herlev og Gentofte Hospital

»Konsultationer omkring atopisk eksem er tidsafgrænsede, så der er ikke tid til at tale om det hele. Mange patienter har måske behov for at tale om, hvordan sygdommen påvirker forskellige dele af deres liv, men de kan være i tvivl om, hvorvidt det er okay for dem at tage det op til konsultationen. Med samtalekortene skaber vi en fælles agenda for patienter og sundhedspersonale,« forklarer klinisk sygeplejerskespecialist og ph.d.-studerende Anna Krontoft fra Herlev og Gentofte Hospital og Københavns Universtet.

Forskningen vedrørende udviklingen og afprøvningen af samtalekortene er publiceret i Journal of Dermatological Treatment.

Kort åbner op for samtale om otte emner

De udviklede samtalekort skal sikre, at når en patient med atopisk eksem forlader konsultationen med enten en læge eller sygeplejersker, føler de, at de har fået talt om de aspekter at livet med sygdommen, som er vigtige for dem.

Samtidig skal behandleren også sidde tilbage med en følelse af, at han eller hun har fået snakket om det, der er vigtigt at adressere fra deres side af bordet.

De otte samtalekort er meget simpelt udformet, og på dem er både afbilledet og skrevet forskellige emner.

Emnerne er: Tanker og følelser, socialt samvær og intimitet, hverdagslivet med atopisk eksem, udgifter, medicinsk behandling og videre forløb, arbejde/studie/skole, høfeber/astma/fødevareallergi og andet.

Kortene er udviklet på to workshops med hospitalslæger, privatpraktiserende speciallæger, sygeplejersker og personer med atopisk eksem.

»Inspirationen til kortene fik vi fra Steno Diabetes Center, der havde lavet nogle lignende kort til samtaler med personer med diabetes. Det er vigtigt inden for de fleste kroniske sygdomme, at vi bliver bedre til at tale med vores patienter om det, som betyder noget for dem, og det er ikke altid det samme som det, vi synes er vigtigt,« siger Anna Krontoft.

Hun uddyber, at kortene skal bruges på den måde, at ved en konsultation mellem sundhedspersonale og en person med atopisk eksem bliver kortene lagt frem på bordet, og patienten kan så vælge de kort, som er vigtige for dem at tale om. Det samme kan behandleren.

Pilotstudie: Benyttet samtalekort i 11 konsultationer

For at validere værdien af kortene har forskerne indtil videre lavet et pilotstudie, hvor de er blevet brugt i konsultationer.

Kortene blev benyttet i 11 konsultationer, og forskerne interviewede efterfølgende både sundhedspersonale og patienter om deres oplevelser med kortene.

Forskerne har også observeret, hvilke kort der har dannet grundlag for konsultationerne, og om brugen af kortene gjorde konsultationerne længere eller kortere.

»For læger eller sygeplejersker er det en anden måde at gøre tingene på, end de er vant til. Derfor kræver det noget tilvænning at tage kortene frem i konsultationen fremfor bare at snakke om det, som man plejer at snakke om. Det kræver en tilvænningsperiode,« siger Anna Krontoft.

13-årig ville tale om økonomi

De indledende resultater fra afprøvningen af kortene er positive.

Fra de sundhedsprofessionelle er tilbagemeldingen, at kortene er lette at bruge. Konsultationerne tager heller ikke længere tid.

På samme måde har patienterne også taget godt imod kortene, og Anna Krontoft fortæller, at flere patienter har fortalt, at de har fået lov til at tale om ting, som er vigtige for dem, men som de ellers ikke havde bragt op, hvis de ikke gennem samtalekortene var blevet præsenteret for muligheden.

En mor til et barn med eksem fortalte som eksempel, at hun sov dårligt om natten, fordi hun frygtede, at hun ikke gjorde tingene godt nok.

En dreng på 13 år ville gerne snakke om udgifter, fordi han var bekymret for, hvor meget det kostede hans familie, at han havde atopisk eksem. Han var også bekymret for, hvem der skulle betale for det alt sammen, når han blev voksen.

»Det viser, at kortene inviterer til at tale om nogle emner, der normalt ikke kommer op under en konsultation. Nogle patienter fortalte også, at de måske ikke havde lyst til at tale om et givent emne den pågældende dag, men at de synes, at det var rart, at de vidste, at det var en mulighed ved en senere konsultation. De følte, at det var rart, fordi kortene viser, at sundhedspersonalet tænker på hele patientens liv, når det kommer til det at leve med atopisk eksem, og ikke bare sygdommen og medicin,« Anna Krontoft.

Samtalekort kan være en god idé ved mange kroniske sygdomme

Samtalekortene vil forskerne nu validere i et større studie, hvor de også vil tilknytte en fast kontaktsygeplejerske til patienter med atopisk eksem.

Ligesom med samtalekortene er intentionen, at patienterne skal have mulighed for og føle sig komfortable med at tale om det, der er vigtigt for dem.

Anna Krontoft ser gerne, at samtalekort bliver en helt normal del af tilgangen til patienter med atopisk eksem på både hospitaler og i specialpraksis.

»De her kort er udviklet til personer med atopisk eksem, men det er min tese, at det her er en problemstilling, som mange personer med forskellige kroniske sygdomme kan nikke genkendende til. Derfor ser jeg også gerne, at vi på sigt kan udvikle samtalekort til alle mulige patientgrupper, så flere patienter får muligheden for at tale med sundhedspersonalet om, hvad der faktisk er det vigtigste for dem,« siger hun.