Overlæge: Om ikke andet bør risikogrupper tilbydes vaccination mod helvedesild

Helvedesild er hyppigt.

Forekomsten stiger typisk efter 50-årsalderen, og inden vi går i graven, vil mellem 20 og 30 pct. af os have haft sygdommen med de karakteristiske smertefyldte blærer på huden.

Er vi så heldige at blive over 80 år gamle, vil 50 pct. af os have haft helvedesild. Er man uheldig, kan eftervirkningerne efter helvedesild være langvarige nervesmerter.

Sådan behøver det dog ikke være, da det i dag er muligt at blive vaccineret mod helvedesild. Vaccination sker dog på egen regning, men det bør ændres.

Det mener i hvert fald overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, Carsten Schade Larsen.

»Vi skal bevæge os imod, at flere ældre bliver vaccineret mod helvedesild. Det kan betale sig samfundsøkonomisk, og det vil også sikre, at langt færre bliver ramt af nogle af de alvorlige komplikationer, der kan opstå i forbindelse med helvedesild. Om ikke andet bør risikopersoner i hvert fald vaccineres,« fortæller han.

Data viser god effekt af vaccine

Helvedesild skyldes varicella-zoster-virus, som er den samme virus, der giver skoldkopper.

Har man haft skoldkopper som barn, ligger virus altså latent i kroppen og kan udløse helvedesild senere i livet.

Specielt personer i immunsupprimerende behandling er i risiko for udvikling af helvedesild, men alle kan få det.

Skal man gøre noget ved helvedesild og den byrde, som det påfører samfundet, skal der være nogle nationale anbefalinger og tilskud til vaccinering af ældre eller risikopersoner

Carsten Schade Larsen, overlæge, Aarhus Universitetshospital

I mange år var den dominerende vaccine mod helvedesild Zostavax, men den gav kun mellem 50 og 60 pct. beskyttelse, ligesom effekten blot varede i fem til otte år.

I dag er den foretrukne vaccine mange steder i verden GSKs Shingrix, der giver meget bedre beskyttelse og også gennem flere år.

Et studie viste for nyligt, at Shingrix giver effektiv beskyttelse mod helvedesild i mere end 10 år.

Effektiviteten af vaccinen var i studiet 82 pct. 11 år efter vaccination i hele gruppen af forsøgspersoner og 79,7 pct. i delgruppen over 50 år.

For forsøgsdeltagere over 70 år var beskyttelsen 73,1 pct.

Resultaterne af studiet begejstrer hos GSK.

»Disse data går langt ud over den typiske langsigtede opfølgningsperiode for et forsøg og sporer effekten af vaccination for nogle deltagere, i takt med at de blev 70, 80 og 90 år gamle. Da vaccinen nu indgår i mange nationale immuniseringsprogrammer rundt om i verden, er disse data endnu et bidrag til mængden af beviser for den udvidede langtidsbeskyttelse mod helvedesild og giver yderligere tillid til offentlige immuniseringsstrategier,« siger Phil Dormitzer, der er senior vice president, head of vaccine R&D i GSK, i en pressemeddelelse fra lægemiddelproducenten.

I Danmark er Shingrix godkendt til personer over 50 år eller yngre immunsupprimerede patienter over 18 år.

Gode grunde til at vaccinere mod helvedesild

Carsten Schade Larsen mener, at der er god grund til at gøre vaccinering mod helvedesild mere udbredt i Danmark.

For det første er helvedesild forbundet med store smerter, som kan vare i flere måneder.

For det andet eksisterer der en kobling mellem helvedesild og for eksempel risikoen for stroke. Har man haft helvedesild, er risikoen for stroke forhøjet med 38 pct. i det efterfølgende år.

Helvedesild kan også ramme for eksempel ansigtet og hovedet og give arvæv på hornhinden, ansigtslammelser og svimmelhed.

For det tredje vil forekomsten af helvedesild kun stige i fremtiden, hvis vi ikke forsøger at bremse udviklingen. Det skyldes, at der kommer flere ældre, og jo ældre man bliver, des større er risikoen for at udvikle helvedesild.

Desuden er flere og flere personer i immundæmpende behandling.

»Blandt andet organtransplanterede patienter har høj risiko for at udvikle helvedesild, og det samme har personer med hudsygdomme, der kræver immundæmpende behandling, eller personer med gigt i samme form for behandling. Det er sjældent, at folk dør af helvedesild, men det er klart, at er man i immundæmpende behandling og får helvedesild, kan det godt kræve en indlæggelse,« siger Carsten Schade Larsen.

Adgang til vacciner skaber ulighed i sundhed

Situationen i Danmark er lige nu den, at der ikke er tilskud til vaccinering med Shingrix, som koster i omegnen af 3.500 kr. ud af egen lomme.

Det er et stort beløb for mange mennesker, som derfor hellere er vaccinen og dens beskyttende effekt foruden.

Enkelte nyretransplanterede og hjertetransplanterede patienter får tilbudt vaccinen, men Carsten Schade Larsen ser gerne, at et tilbud bliver rakt ud til langt flere danskere.

Allerhelst skulle det være til alle over 50 år, men da det ikke umiddelbart er på tegnebrættet at gøre Shingrix til en del af det nationale vaccineringsprogram, kan han til at starte med godt nøjes med et tilbud om vaccinering til risikopersoner, altså organtransplanterede patienter, personer i immundæmpende behandling og de allerældste i samfundet.

»Skal man gøre noget ved helvedesild og den byrde, som det påfører samfundet, skal der være nogle nationale anbefalinger og tilskud til vaccinering af ældre eller risikopersoner,« siger Carsten Schade Larsen.

Han uddyber, at da vaccinering blev et tilbud til organtransplanterede, skete det på initiativ fra Dansk Selskab for Infektionsmedicin i samarbejde med Dansk Transplantationsselskab.

Den slags fremmende samarbejde håber han på mere af.

»Jeg tror, at gigtlægerne også er i færd med at se på mulighederne for at gøre vaccinering til et tilbud til personer med gigt, men hvis det skal gøres til et bredt tilbud, skal det op i Vaccinerådet. Det er også problematisk, at som det ser ud lige nu, er det dyrt at blive vaccineret mod helvedesild, og det er med til at skabe ulighed i sundhed. Regeringen var for nylig ude og tale om, at der skulle ses på initiativer til at minimere netop ulighed i sundhed. Der kunne lige adgang til vaccinering mod helvedesild være et sted at starte,« siger Carsten Schade Larsen.