Overlæge i opråb inden høring på Christiansborg: Samfundet taber på underbehandlede patienter med hudsygdom

I årevis har det dermatologiske område været underprioriteret i Danmark, og det betyder, at mange tusinder af danskere med sygdomme som psoriasis, eksem og hidradenitis suppurativa er underbehandlede.

De falder også ofte uden for arbejdsmarkedet, kommer på førtidspension og har øget risiko for psykiske problemer og selvmord.

Deltag i den politiske høring

28. november arrangerer Dagens Medicin en politisk høring på Christiansborg, hvor du kan deltage i debatten om fremtidens behandling af psoriasis, atopisk eksem og HS patienter.

Det er gratis for målgruppen at deltage. Tilmeld dig her.

Alt det bliver adresseret til en høring arrangeret af Dagens Medicin på Christiansborg 28. november, hvor overlæger og forpersoner fra forskellige patientforeninger prøver at råbe politikerne op, så der kan ske ændringer inden for området.

En af dem, der deltager i høringen, er overlæge, professor og afgående formand for Dansk Dermatologisk Selskab Simon Francis Thomsen fra Dermatologisk Afdeling ved Bispebjerg Hospital.

Han fortæller, at når det kommer til at få personer med hudsygdomme i Danmark til at være velbehandlede, er der mange barrierer, som skal nedbrydes.

»Personer med hudsygdomme slås med strukturelle barrierer i sundhedsvæsnet og i samfundet, og dem er vi nødt til at hjælpe dem til at få nedbrudt. Det skal ikke være sådan, at man lider af en sygdom, som vi faktisk godt kan gøre noget ved, men at man ikke får den diagnosticeret og behandlet. Det er et stort problem for patienterne, men også for samfundet som helhed, fordi vi alle sammen taber på det,« siger Simon Francis Thomsen.

Kommer med mange komorbiditeter

Simon Francis Thomsen fortæller, at det er vigtigt at være særligt opmærksom på personer med svær hudsygdom, fordi hudsygdommen ofte kun er én af flere problemstillinger, som denne patientgruppe slås med.

Vi kan konstatere, at udviklingen inden for medicinsk behandling af flere hudsygdomme har været rigtig god, men at det ikke kommer vores patienter til gavn.

Simon Francis Thomsen, overlæge, Bispebjerg Hospital

Personer med hudsygdomme som for eksempel psoriasis og hidradenitis suppurativa slås også med en lang række følgesygdomme som hjertekarsygdom, depression, gigt, tarmsygdom, diabetes, overvægt og forhøjet blodtryk.

Fælles for mange personer med hudsygdom er også, at de tit slås med psykiske sygdomme, og at både psykiske og somatiske sygdomme ofte er ubehandlede.

»Det udgør en bombe under deres helbred, fordi mange faktisk ikke ved, at de har anden sygdom. Dem, der ved det, er ofte heller ikke velbehandlede for deres sygdom,« forklarer Simon Francis Thomsen.

Diagnose forsinkes med op til 10 år

Ifølge Simon Francis Thomsen er der også ofte langt fra at have en alvorlig hudsygdom til at være velbehandlet.

Ofte slås personer med hudsygdom med mange forskellige udfordringer, der kan være svære at overkomme eller nedbryde.

Blandt andet føler mange med svær hudsygdom det enormt stigmatiserende og flovt, og det kan afholde dem fra at søge lægehjælp.

En anden barriere kan være, at læger i almen praksis ofte kan være i tvivl om, hvordan de skal stille en diagnose med en sjælden hudsygdom.

Det gør det også svært at behandle den.

Faktisk går der ofte syv til 10 år fra de første symptomer på hidradenitis suppurativa, til diagnosen bliver stillet.

»Det er rigtig lang tid at bevæge sig rundt i sundhedsvæsnet, og det er et problem for patienterne, fordi de ikke får den rigtige behandling, hvilket er dyrt for samfundet. Der er et stort behov for både at uddanne flere speciallæger inden for dermatologien og klæde de alment praktiserende læger bedre på til at stille diagnoser på patienter med hudsygdomme, så de også ved, hvad de skal behandle dem med, og hvilket perspektiv der er i at viderehenvise dem,« siger Simon Francis Thomsen.

Medicinrådet blokerer for effektiv behandling

Får patienter med svær hudsygdom endelig stillet den rette diagnose, er det dog slet ikke sikkert, at de kan modtage den bedst mulige behandling.

Simon Francis Thomsen fortæller, at der inden for behandling af mange hudsygdomme er sket store fremskridt de seneste år med flere rigtig effektive behandlinger på markedet.

Desværre har Medicinrådet været en stopklods for mange af disse lægemidler, der ofte også er ret dyre.

»Det betyder, at vores patienter med hudsygdom ikke får gavn af de fremskridt, som er sket inden for området. Vi kan konstatere, at udviklingen inden for medicinsk behandling af flere hudsygdomme har været rigtig god, men at det ikke kommer vores patienter til gavn. Derfor ønsker vi en hurtigere behandlingstid i Medicinrådet og også, at det dermatologiske område helt generelt bliver prioriteret højere økonomisk, når der skal fordeles ressourcer til de forskellige sygdomsområder,« siger Simon Francis Thomsen.

Dyrt for samfundet

Simon Francis Thomsen forklarer, at fordi rigtig mange personer med svær hudsygdom ikke er i en effektiv behandling og kommer det i tide, falder en stor udgift tilbage på samfundet.

Jeg håber, at vi til høringen kan få politikerne til at blive opmærksomme på, at sygdom i huden er alt andet end ligegyldigt, og at de problemer, som folk med hudsygdom har, også smitter af på samfundet.

Simon Francis Thomsen, overlæge, Bispebjerg Hospital

Ubehandlet hudsygdom øger risikoen for udvikling af en lang række komorbiditeter fra hjertekarsygdom og diabetes til KOL og psykisk sygdom.

Udvikler personer med hudsygdom først de sygdomme, stiger omkostningen for sundhedsvæsenet, og hvis de samme personer samtidig falder ud af arbejdsmarkedet og skal på førtidspension, er det dyrt i begge ender.

»Det kan formentlig meget bedre betale sig at give disse patienter en dyrere, men mere effektiv behandling til at starte med i stedet for at tro, at man kan spare nogle penge ved at lade være. Det kan man ikke, og det koster tabt arbejdskraft, tabt uddannelse, tabt familieliv og tabt liv,« siger Simon Francis Thomsen.

Han uddyber, at besparelsen også bare gør, at der bliver skubbet en pukkel af sygdom foran lægerne i sundhedsvæsenet.

»Vi skal have hjulpet disse patienter meget hurtigere igennem med en hurtigere diagnose og hurtigere og bedre behandling. Jeg håber, at vi til høringen kan få politikerne til at blive opmærksomme på, at sygdom i huden er alt andet end ligegyldigt, og at de problemer, som folk med hudsygdom har, også smitter af på samfundet. Jeg håber også, at vi kan lave nogle tiltag, som vil gøre det mindre stigmatiserende at leve med en hudsygdom, fordi det formentlig også vil være med til at afhjælpe mange af de problemer, som personer med hudsygdom har,« siger Simon Francis Thomsen.