Opfordring til behandlere: Indberet hudreaktioner på diabetesteknologi som bivirkning

I takt med at insulinpumper og sensorer bliver mere og mere normalt blandt personer med type 1-diabetes, er der opstået et nyt problem: Rigtig mange oplever at udvikle eksem eller andre hudreaktioner, der hvor insulinpumpen eller sensoren er sat fast på huden.

Ny dansk forskning peger på, at fedtcreme måske kan afhjælpe eller forebygge hudproblemerne hos nogle børn og unge, der er brugere at diabetesteknologi.

Samtidig kommer der en opfordring fra forskeren bag undersøgelsen, om at behandlere bliver bedre til at indberette hudreaktioner på diabetesteknologi som bivirkninger.

Min opfordring er, at behandlere i hvert fald indberetter svære reaktioner. Det kan patienter eller deres familier også gøre, og det er vejen frem til at få gjort noget ved problemet

Anna Korsgaard Berg, læge og ph.d.-studerende, Steno Diabetes Center Copenhagen

»Det er et ret stort problem for mange børn og unge med type 1-diabetes og deres familier. Derudover har nogle personer med hudreaktioner en form for berøringsangst i forhold til at sige det til deres behandlere. Derfor skal behandlerne være bedre til at kigge på patienternes hud og indberette hudreaktioner, så producenter af diabetesteknologien bliver opmærksomme på problemet,« fortæller læge og ph.d.-studerende Anna Korsgaard Berg fra Steno Diabetes Center Copenhagen.

Anna Korsgaard Berg har for nylig præsenteret sine midlertidige resultater fra studiet på en kongres for Advanced Technologies & Treatments for Diabetes. Forskningen er støttet af Danish Diabetes Academy (DDA).

Fedtcreme kan være en hjælp

I studiet følger Anna Korsgaard Berg med sine kollegaer 170 børn og unge det første år, efter de er startet med brug af pumpe og sensor i forbindelse med en type 1-diabetesdiagnose.

Anna Korsgaard Berg fortæller, at hos børn og unge kan berøringsfladen med huden være forholdsmæssig stor, idet nogle af de plastre, som benyttes i forbindelse med diabetesteknologien, har et areal på mere end 10 cm2. Derudover skal plastrene blot skiftes hver tredje til 14. dag og sættes et nyt sted. Det betyder, at de sidder i lang tid ad gangen på det samme sted på huden.

Tidligere har Anna Korsgaard Bergs forskning vist, at hos børn og unge beskrev hver tredje at have synlig eksem der, hvor sensoren havde siddet, mens hver femte beskrev at have tydelig eksem der, hvor pumpen havde siddet.

I det nye studie ønsker forskerne at finde ud af, om det med fedtcreme er muligt at reducere risikoen for udvikling af eksem hos børn og unge, der er brugere af diabetesteknologi.

To tredjedele af forsøgsdeltagerne er i forsøget randomiseret til brug af fedtcreme, mens en tredjedel agerer kontrolgruppe.

Vi skal huske på, at hvis man som barn og ung begynder at bruge diabetesteknologi, kan man se frem til rigtig mange år med hudproblemer, hvis der ikke bliver gjort noget ved det

Anna Korsgaard Berg, læge og ph.d.-studerende, Steno Diabetes Center Copenhagen

På kongressen for Advanced Technologies & Treatments for Diabetes fremlagde Anna Korsgaard Berg data efter seks måneder, og her kunne hun vise, at ti pct. af forsøgsdeltagerne i kontrolgruppen havde udviklet eksem, mens tallet for gruppen af børn og unge, der havde fået fedtcreme, blot var fire til seks pct.

»Allerede efter seks måneder så vi en forskel, selvom den på dette tidspunkt endnu ikke var signifikant. Men hudproblemer opstår oftest først efter mellem 6 og 12 måneder, så min forventning er, at vi nok vil se en effekt, når studiet er afsluttet, om ikke andet hos nogle af forsøgsdeltagerne,« siger Anna Korsgaard Berg.

»Derudover er der ingen bivirkninger forbundet med brug af fedtcreme. Det vil sige, at hvis man har hudproblemer i forbindelse med brug af diabetesteknologi, vil jeg anbefale, at man prøver det.«

En hudreaktion efter brug af diabetesteknogi og det tilhørende plaster.Foto: Steno Diabetes Center Copenhagen

Opfordring: indberet problemer

Anna Korsgaard Berg peger på udfordringen ved, at vi på nuværende tidspunkt ikke har nogen særligt gode behandlinger til hudproblemer i forbindelse med brug af diabetesteknologi. Samtidig er teknologien så god, at næsten ingen stopper med at bruge den på grund af hud­problemer.

Hun appellerer derfor meget til ­firmaer, der udvikler diabetes­teknologi, om at lave bedre pro­dukter med lavere risiko for eksem.

»Jeg er ret sikker på, at hvis det var sådan, at folk stoppede med at bruge teknologien, når de oplevede hudproblemer, havde firmaerne løst dette problem for mange år siden,« siger Anna Korsgaard Berg.

Forskeren opfordrer også både patienter og behandlere til at indberette hudproblemer i forbindelse med brug af diabetesteknologi.

Såfremt flere indberetter problemer, kan Lægemiddelstyrelsen bedre lægge pres på firmaerne.

»Min opfordring er, at behandlere i hvert fald indberetter svære reaktioner. Det kan patienter eller deres familier også gøre, og det er vejen frem til at få gjort noget ved problemet,« siger Anna Korsgaard Berg og afslutter:

»Vi skal huske på, at hvis man som barn og ung begynder at bruge diabetesteknologi, kan man se frem til rigtig mange år med hudproblemer, hvis der ikke bliver gjort noget ved det. Derudover ved vi faktisk ikke, hvad eksem på huden betyder for bl.a. optaget af insulin.«