Ingen kobling mellem type 1-diabetes og atopisk eksem

Øger type 1-diabetes risikoen for udvikling af allergiske sygdomme som atopisk eksem, høfeber og astma?

Det spørgsmål har læger stillet sig selv i årtier, og mens nogle studier har fundet, at type 1-diabetes øger risikoen for udvikling af allergiske sygdomme, har andre studier fundet det modsatte, altså at type 1-diabetes faktisk sænker risikoen for udvikling af allergiske sygdomme.

Med data kan vi nu fortælle forældre til børn med type 1-diabetes, at deres barns sygdom ikke øger risikoen for også at få stillet en diagnose med atopisk eksem, høfeber eller astma, men at type 1-diabetes heller ikke sænker risikoen

Anna Korsgaard Berg, læge og ph.d., Steno Diabetes Center Copenhagen

Nu har et dansk studie med data fra hele 1,5 mio. danske børn undersøgt sagen, og studiet kan demonstrere, at det at have type 1-diabetes ikke ser ud til hverken at øge eller sænke risikoen for udvikling af atopisk eksem, høfeber eller astma hos børn efter femårsalderen.

Dog fandt forskerne en sammenhæng mellem det at have type 1-diabetes og risikoen for at udvikle astmatisk bronkitis inden femårsalderen.

»I forskergruppen var vi faktisk ikke enige om, hvorvidt vi skulle forvente en positiv sammenhæng mellem type 1-diabetes og allergiske sygdomme eller en negativ sammenhæng. Med data kan vi nu fortælle forældre til børn med type 1-diabetes, at deres barns sygdom ikke øger risikoen for også at få stillet en diagnose med atopisk eksem, høfeber eller astma, men at type 1-diabetes heller ikke sænker risikoen, sådan som nogle læger ellers troede,« forklarer en af forskerne bag studiet, læge og ph.d. Anna Korsgaard Berg fra Steno Diabetes Center Copenhagen.

Forskningen, som er en del af Anna Korsgaard Bergs ph.d.-afhandling, der er støttet af Danish Diabetes Academy, er offentliggjort i Scientific Reports.

Både det ene og andet svar kan forsvares

Der er både gode argumenter for, at type 1-diabetes muligvis kan øge risikoen for udvikling af allergiske sygdomme og for det omvendte.

Type 1-diabetes er en autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret reagerer uhensigtsmæssigt ved at angribe kroppens egne celler. På samme måde er atopisk eksem, høfeber og astma også resultatet af et immunforsvar, der ikke fungerer, som det skal.

Det peger på, at det at have type 1-diabetes muligvis kunne øge risikoen for også at udvikle en af de andre sygdomme.

Omvendt står der i samtlige lærebøger om immunforsvaret, at kroppens T-celler kan opføre sig på to forskellige måder, og at immunforsvaret er mere tilbøjelig til at opføre sig på den ene eller anden måde, men ikke på begge måder på samme tid.

Immunforsvaret kan enten have et Th1-respons, hvilket kan resultere i et autonomt respons som ved type 1-diabetes, eller et Th2-respons, som typisk er den bagvedliggende årsag ved en atopisk reaktion.

»Forskellige studier har eftervist begge hypoteser og fundet enten en positiv eller negativ sammenhæng mellem type 1-diabetes og de allergiske sygdomme. Med dette studie ønskede vi at undersøge det i et stort nationalt datasæt og i begge retninger,« siger Anna Korsgaard Berg.

1,5 mio. danske børn med i studie

I studiet har Anna Korsgaard Berg med sine kolleger indhentet data på alle 1,5 mio. danske børn født i perioden fra 1997 til 2018.

Ved hjælp af blandt andet Landspatientregisteret og Lægemiddelstatistiskregisteret identificerede de alle de børn, som inden for opfølgningsperioden havde fået en diagnose med type 1-diabetes eller atopisk eksem, eller havde fået udskrevet recepter på medicin mod astma eller høfeber.

Over 4.000 børn fik stillet en diagnose med type 1-diabetes. Tallene for atopisk eksem, høfeber og astma var hhv. 23.000, 19.000 og 36.000.

Det kunne for eksempel være interessant at undersøge, om børn med type 1-diabetes inden femårsalderen muligvis har højere sandsynlighed for at have lungefunktionsnedsættelse eller inflammation

Anna Korsgaard Berg, læge og ph.d., Steno Diabetes Center Copenhagen

Forskerne undersøgte, om børn med type 1-diabetes udviklede atopisk eksem, høfeber og astma hyppigere end 40.000 køns- og aldersmatchede kontroller.

De undersøgte også, om det at have atopisk eksem, høfeber eller astma var associeret med øget risiko for senere at få diagnosen type 1-diabetes.

»Det komplicerede ved dette studie var, at vi kun har diagnoser fra hospitalerne og ikke almen praksis, hvor vi i stedet måtte bruge lægemiddeldata som proxy. Til gengæld havde vi til vores analyse et meget komplet datasæt på et helt lands børn over en periode på mere end 20 år,« siger Anna Korsgaard Bjerg.

Ingen sammenhæng

Resultatet af analysen viste, at der hverken er en positiv eller negativ sammenhæng mellem det at have type 1-diabetes og risikoen for at udvikle atopisk eksem, høfeber eller astma. Forskerne fandt heller ikke den omvendte sammenhæng.

Til gengæld fandt forskerne en positiv sammenhæng mellem det at have type 1-diabetes og det at have øget risiko for at udvikle astmatisk bronkitis inden femårsalderen.

Denne sammenhæng forsvandt dog igen, efter at barnet var fyldt fem år.

Anna Korsgaard Berg forestiller sig, at der kan være noget ved fænotypen af astma inden alderen fem år, som er anderledes end fænotypen ved astma efter alderen fem år.

»En teori kunne være, at astmatisk bronkitis er mere autoimmun og derfor hænger mere sammen med type 1-diabetes. Det er i hvert fald relevant at undersøge fremadrettet,« siger hun.

Hun uddyber, at forskerne i studiet har taget højde for alle mulige faktorer, der kunne give en anden forklaring på sammenhængen.

De har blandt andet også sammenlignet børn med type 1-diabetes med børn med spastisk lammelse, og her kunne sammenhængen mellem type 1-diabetes og astmatisk bronkitis ikke genfindes.

En forklaring på fundet kan derfor være, at børn med type 1-diabetes inden alderen fem år blev fulgt tættere af deres læge og dermed havde større sandsynlighed for at få udskrevet recept på astmamedicin.

Relevant at undersøge lungefunktionen hos helt små børn med type 1-diabetes

Ifølge Anna Korsgaard Berg bidrager studiet med vigtig viden til både forældre til børn med type 1-diabetes og deres læge.

For det første kan lægen fortælle forældre til børn med type 1-diabetes, at børnene ikke også har en højere risiko for udvikling af allergiske sygdomme.

Omvendt bør andre læger ikke fortælle forældre, at børnene har en lavere risiko på grund af de førnævnte immunologiske faktorer.

Endelig kan studiet også pege i retning af de næste forsøg, der bør laves inden for området, mener Anna Korsgaard Berg.

»Det kunne for eksempel være interessant at undersøge, om børn med type 1-diabetes inden femårsalderen muligvis har højere sandsynlighed for at have lungefunktionsnedsættelse eller inflammation. Det vil være et oplagt klinisk studie at lave, fordi registerstudier kun kan komme med så og så mange svar på givne spørgsmål,« siger hun.