Hudkræft tog overskrifterne på førstedagen af EADV

Ikke-melanom hudkræft slår flere mennesker ihjel på verdensplan end modermærkekræft.

Det var konklusionen på et af de interessante studier, som blev fremlagt på første dag af den årlige kongres for European Academy of Dermatology and Venereology (EADV).

Forskerne bag studiet mener i tillæg, at ikke-melanom hudkræft er underrapporteret, og at den sande effekt af sygdommen er endnu højere.

EADV 2023

Dagens Medicins journalist Kristian Sjøgren rapporterer fra årets EADV i Berlin. Følg dækningen her

Forskerne havde i studiet trukket data fra verdenssundhedsorganisationen WHO.

Data viser, at der i 2020 blev registreret næsten 1,2 mio. tilfælde af ikke-melanom hudkræft og 324.635 tilfælde af modermærkekræft.

De fleste tilfælde af ikke-melanom hudkræft blev registreret hos hvide og ældre, men studiet viser også, at afrikanere ikke er immune over for kræftformen, idet der blev registreret 11.281 dødsfald på grund af ikke-melanom hudkræft på kontinentet.

Tallene viser desuden, at i 2020 stod ikke-melanom hudkræft for 78 pct. af alle tilfælde af hudkræft og 63.700 dødsfald.

I modsætning var der ‘kun’ 57.000 dødsfald på grund af modermærkekræft.

»Selvom ikke-melanom hudkræft er mindre fatalt end modermærkekræft, er forekomsten markant højere. Den signifikant højere incidens af ikke-melanom hudkræft har derfor en meget større effekt,« fortæller en af forskerne bag studiet, professor Thierry Passeron fra Université Côte d’Azur i Nice, Frankrig, i en pressemeddelelse fra EADV.

Betegnelsen ikke-melanom hudkræft dækker over en række hudkræftformer, der ofte udvikler sig langsomt i de øverste lag af huden. Det drejer sig blandt andet og basalcellekarcinom eller skvamøst cellekarcinom.

Videre forskning under den rette kliniske overvågning kan videreudvikle kunstig intelligens som et forebyggende redskab inden for hudkræft, men det skal også vise sig at være omkostningseffektivt

Kashini Andrews, læge, University Hospitals Birmingham NHS Foundation Trust

Disse kræftformer spreder sig sjældent til andre dele af kroppen og kan behandles forholdsvist let.

Modermærkekræft er i modsætning en kræftform, hvor kræften udvikler sig i de melaninproducerende celler, hvilket kan have betydning for prognosen.

»Vi er nødt til at få beskeden ud, at ikke kun modermærkekræft kan være fatalt, men også ikke-melanom hudkræft. Det er også vigtigt at notere sig, at individer med melaninrig hud også er i risiko for udvikling af ikke-melanom hudkræft og kan dø af det. Der er behov for tiltag til at reducere antallet af dødsfald på grund af alle typer af hudkræft,« siger Thierry Passeron.

Han uddyber dog også, at forskerne ikke fandt nogen sammenhæng mellem antallet af dermatologer i et givent land og risikoen for at dø af hudkræft. Denne sammenhæng vil forskerne undersøge i et fremtidigt studie

Til gengæld bør praktiserende læger ifølge Thierry Passeron inkluderes mere i identifikationen af alle typer af hudkræft gennem træning i at vide, hvad der er farligt, og hvad der ikke er.

»Hudkræft kan forebygges og behandles, så vi skal gøre mere for at sikre, at vi standser sygdomsprogressionen så tidligt som muligt for at redde liv,« siger han.

Kunstig intelligens finder næsten alt hudkræft

Et andet af de interessante studier, som blev fremlagt på første dag af EADV, var et studie, som viste, at kunstig intelligens kan identificere hudkræft med indtil nu uhørt præcision.

Kunstig intelligens blev i studiet bedt om at undersøge billeder af 22.356 personer med mistanke om hudkræft.

Her var den kunstige intelligens for det første i stand til at identificere 59 ud af 59 tilfælde af modermærkekræft.

Den kunstige intelligens identificerede desuden 189 ud af 190 tilfælde af andre former for hudkræft og 541 ud af 585 tilfælde af præ-cancer læsioner.

Den nye algoritme er en forbedring af en tidligere version af samme kunstige intelligens, der ‘kun’ identificerede 85,9 pct. af patienter med modermærkekræft, 83,8 pct. af patienter med nogen form for hudkræft og 54,1 pct af præ-cancer læsioner.

»Dette studie viser, hvor hurtigt kunstig intelligens udvikler sig og lærer, og at nye træningsmetoder til kunstig intelligens og højere kvalitet af data giver en højere præcision i modellen. Den sidste version af modellen har sparet over 1.000 konsultationer i sekundærsektoren i perioden fra april 2022 til januar 2023, hvilket frigiver mere tid til patienter, der har mere akut brug for hjælp,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge Kashini Andrew fra University Hospitals Birmingham NHS Foundation Trust, Storbritannien, i en pressemeddelelse.

Selvom data er meget lovende, advarer forskerne om, at kunstig intelligens ikke kan stå alene i undersøgelser af hudkræft uden en dermatolog. Blandt andet missede modellen ét tilfælde af basalcellekarcinom, som dog blev fanget af en dermatolog, der gennemgik resultaterne.

»Videre forskning under den rette kliniske overvågning kan videreudvikle kunstig intelligens som et forebyggende redskab inden for hudkræft, men det skal også vise sig at være omkostningseffektivt. Desuden kan kunstig intelligens endnu ikke stå alene inden for dermatologien, men vores data viser, at det har en stor fremtiden inden for sundhedsvæsnet,« siger Kashini Andrews.