Hudkræft og udfordringer ved hudsygdomme i fokus på stor kongres

Den årlige kongres for European Academy of Dermatology and Venereology (EADV) er kommet til vejs ende, og ligesom mange af de forskere, som har deltaget i kongressen, er det på Dagens Medicin også tid til at kigge tilbage på begivenheden og summe over det, som var det mest interessante til den store komsammen.

EADV 2023

Dagens Medicins journalist Kristian Sjøgren rapporterer fra årets EADV i Berlin. Følg dækningenher

Fra kongressen har vi haft fokus på både den danske forskning og de internationale forskningsnyheder, hvor specielt fire studier trak de store overskrifter, og som også blev fremhævet af kongressen selv.

Vi tager her et kig på, hvad de fire forskningsresultater var, og hvorfor de var så interessante.

Ikke-melanom hudkræft slår flere ihjel end modermærkekræft

For det første kunne et stort internationalt studie med data fra Verdenssundhedsorganisationen WHO vise, at ikke-melanom hudkræft slår flere mennesker ihjel end modermærkekræft.

Vi er nødt til at få beskeden ud, at ikke kun modermærkekræft kan være fatalt, men også ikke-melanom hudkræft

Thierry Passeron, professor, Université Côte d’Azur

Data fra studiet viste, at der globalt i 2020 blev registreret lidt under 1,2 mio. tilfælde af ikke-melanom hudkræft og 324.635 tilfælde af modermærkekræft.

Selvom modermærkekræft er en mere dødelig form for hudkræft, betød det store antal tilfælde af ikke-melanom hudkræft, at denne kræftform stod for størstedelen af alle hudkræftrelaterede dødsfald. I rene tal modsvarer det 63.700 dødsfald på grund af ikke-melanom hudkræft.

Modermærkekræft krævede samme år ”kun” 57.000 liv.

Forskningen viste også, at primært hvide og ældre personer bliver ramt af ikke-melanom hudkræft, men at sygdommen også kan ramme sorte.

I Afrika var der i 2020 11.281 dødsfald på grund af ikke-melanom hudkræft.

»Selvom ikke-melanom hudkræft er mindre fatalt en modermærkekræft, er forekomsten markant højere. Den signifikante højere incidens af ikke-melanom hudkræft har derfor en meget større effekt. Vi er nødt til at få beskeden ud, at ikke kun modermærkekræft kan være fatalt, men også ikke-melanom hudkræft. Det er også vigtigt at notere sig, at individer med melaninrig hud også er i risiko for udvikling af ikke-melanom hudkræft og kan dø af det. Der er behov for tiltag til at reducere antallet af dødsfald på grund af alle typer af hudkræft,« fortalte en af forskerne bag studiet, professor Thierry Passeron fra Université Côte d’Azur i Nice, Frankrig.

Kunstig intelligens kan næsten finde al hudkræft

Et andet af de studier, der trak opmærksomhed på den årlige kongres for EADV, var et studie, som viste, hvor langt kunstig intelligens er kommet i forhold til at kunne diagnosticere hudkræft ud fra billeder.

I studiet fra Storbritannien havde forskere fået kunstig intelligens til at søge efter hudkræft i 22.356 billeder taget af personer med mistanke om sygdommen.

Den benyttede algoritme var en forbedret version af en tidligere algoritme, og det kunne ses, idet algoritmen for det første identificerede 59 ud af 59 tilfælde af modermærkekræft og 189 ud af 190 tilfælde af alle former for hudkræft.

Efter mere end et årti inden for feltet har jeg konsistent set, at voksne kvinder med akne er socialt mere udfordrede sammenlignet med for eksempel unge med akne

Marek Jankowski, forsker, Faculty of Medicine Bydgoszcz

Algoritmen identificerede også 541 ud af 585 tilfælde af præ-cancer læsioner.

Modellen er allerede taget i brug som støtteredskab på hospitaler i Storbritannien, og her har den ifølge forskerne bag studiet sparet sekundærsektoren for over 1.000 konsultationer i perioden fra april 2022 til januar 2023.

»Det frigiver mere tid til patienter, der har mere akut brug for hjælp,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge Kashini Andrew fra University Hospitals Birmingham NHS Foundation Trust, Storbritannien, i en pressemeddelelse.

På trods af de imponerende resultater med algoritmen advarer forskerne mod helt at slippe den fri på patienter allerede nu – blandt andet fordi den missede ét tilfælde af hudkræft.

»Videre forskning under den rette kliniske overvågning kan videreudvikle kunstig intelligens som et forebyggende redskab inden for hudkræft, men det skal også vise sig at være omkostningseffektivt. Desuden kan kunstig intelligens endnu ikke stå alene inden for dermatologien, men vores data viser, at det har en stor fremtid inden for sundhedsvæsnet,« siger Kashini Andrews.

Hudsygdom giver dårligere søvn

Hvis vi forlader hudkræft, blev der på EADV også præsenteret resultater fra undersøgelser af betydningen af det at leve med en hudsygdom.

Et af de større studier på det område kom fra forskere fra Frankrig, der i en stor undersøgelse med data fra over 50.000 personer med hudsygdomme i 20 forskellige lande kunne vise, at personer med hudsygdomme sover dårligere om natten, og at det går ud over blandt andet deres arbejdsliv.

Forskningen er fra ALL PROJECT-studiet.

Resultatet af undersøgelsen viste, at 42 pct. af studiedeltagere med en hudsygdom oplevede forstyrret søvn, hvilket havde stor indvirkning på deres liv. Blandt andet fortalte 49 pct. af personer med hudsygdom, at de havde reduceret produktivitet på arbejdet mod 19 pct. af personer uden hudsygdom.

De symptomer, der oftest havde indvirkning på søvnkvaliteten, var i studiet kløe (60 pct.) og brændende eller kildrende fornemmelse (17 pct.).

Ydermere fortalte personer med hudsygdom også oftere, at de vågnede op trætte. Det gjorde 81 pct. af personer med hudsygdom mod 64 pct. af personer uden hudsygdom.

»Vores studie er det første til at vise betydningen af mangel på søvn på fysisk funktion hos personer med hudsygdom. Disse fund understreger det kritiske behov for tidligt at opdage og behandle søvnforstyrrelser hos denne patientgruppe,« fortalte en af forskerne bag studiet, læge Bruno Haliouda fra Paris.

I studiet havde forskerne også lavet en grundig undersøgelse af, hvordan hidradenitis suppurativa påvirker livskvaliteten hos dem, som lider af denne hudsygdom.

De resultater viste, at 77 pct. af personer med hidradenitis suppurativa fortæller om stigmatisering på grund af deres lidelse, mens 58 pct. oplever, at andre afviser eller udelukker dem. 57 pct. oplever, at andre afholder sig fra at røre ved dem, og at 54 pct. oplever, at andre ikke nærmer sig dem på grund af deres sygdom.

En meget stor del af forsøgsdeltagerne med denne sygdom følte sig stigmatiserede.

»Stigmatiseringen forbundet med denne lidelse har stor indflydelse på patienternes liv og kan igangsætte en ond cyklus af isolation og ikke være vedholdende med behandling. Dette studie peger på et behov for øjeblikkeligt at gøre noget, herunder at uddanne befolkningen i at forstå sygdommen samt forbedre adgangen til skræddersyede sundhedsydelser og støtte til patienter med hidradenitis suppurativa,« sagde Bruno Haliouda.

Kvinder med akne bliver stigmatiseret

Det sidste af de store studier, der blev fremhævet på EADV, omhandler voksne kvinder med akne.

I studiet brugte forskere kameraer og computere til at følge øjnene på folk, der så på neutrale eller følelsesladede ansigter af kvinder med eller uden akne.

Resultatet af studiet viser, at voksne kvinder med akne bliver anset som mindre tiltrækkende, mindre troværdige, mindre succesfulde, mindre dominerende, mindre glade og som havende mindre selvtillid.

Værst vurdering af udseende fik kvinder med akne omkring munden, kæbelinjen og hagen (U-zonen). Denne gruppe af kvinder blev også vurderet til at være mindst glade.

»Efter mere end et årti inden for feltet har jeg konsistent set, at voksne kvinder med akne er socialt mere udfordrede sammenlignet med for eksempel unge med akne. Disse nye fund understreger dette. Det var dog overraskende, at kvinder med mere udbredt akne med flere læsioner modtog mere positive vurderinger end kvinder med akne omkring U-zonen,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge Marek Jankowski fra Faculty of Medicine Bydgoszcz, Polen, i en pressemeddelelse.