Her er toppen af dansk forskning på årets EADV

I Berlin er er det nu slut med den årlige kongres for European Academy of Dermatology and Venereology (EADV).

Det betyder, at forskere fra hele verden efterhånden er vendt inspirerede hjem fra kongressen, og det samme er de 50 danske forskere, som var på kongressen for blandt andet at præsentere deres nyeste forskningsresultater.

EADV 2023

Dagens Medicins journalist Kristian Sjøgren rapporterer fra årets EADV i Berlin. Følg dækningenher

Dagens Medicin har haft fornøjelsen at tale med en hel del af de danske forskere om det, som de havde taget med til kongressen, og det er blevet til en stribe artikler med det nyeste inden for dansk dermatologisk forskning.

Vi afslutter årets kongresdækning med en overflyvning af det, som var de danske højdepunkter på EADV.

1. KOL-middel får personer med psoriasis til at tabe sig

Et af de mest interessante danske forskningsresultater stod professor Alexander Egeberg fra Dermatologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital for.

Han kunne med sin taletid præsentere data fra PSORRO-studiet, hvori forskerne viste, at behandling af psoriasis med KOL-midlet roflumilast ikke bare leder til forbedring i symptomerne på psoriasis, men også til et betragtelige vægttab.

I studiet deltog 46 danskere med psoriasis, og de blevet randomiseret til behandling med roflumilast eller placebo.

Ved baseline vejede forsøgspersonerne mediant 102 kilo i roflumilast-gruppen og 105,1 kilo i kontrolgruppen. Det modsvarer gennemsnitlige BMIer på hhv. 33,3 og 32,2.

Andelen af forsøgspersoner med BMI over 30 var i roflumilast-gruppen 70 pct. og 61 pct. i kontrolgruppen.

I løbet af blot 12 uger tabte 35 pct. af forsøgsdeltagerne i behandling med roflumilast mere end fem pct. af deres kropsvægt. 17 pct. tabte mere end 10 pct. af deres kropsvægt, og fire pct. tabte mere end 15 pct. af deres kropsvægt.

»Vi har nu både vist, at lægemidlet er effektivt til at behandle huden, og at vi med lægemidlet kan behandle overvægt, hvilket mange personer med psoriasis slås med. Vores resultater gør roflumilast til et meget interessant lægemiddel i fremtidens behandling af personer med psoriasis. Der er ingen tvivl om, at det kan have kliniske implikationer som et andet behandlingstilbud til vores patienter,« fortalte Alexander Egeberg, da Dagens Medicin talte med ham.

2. Risankizumab stadig effektivt efter tre år

Professor og CSO ved Parker Institute på Københavns Universitet og global forsøgsleder bag KEEPsAKE 1-studiet Lars Erik Kristensen brugte sin tid på EADV på blandt andet at fortælle om resultaterne af studiet efter 148 uger.

KEEPsAKE-studiet er et internationalt studie, hvori 963 personer med psoriasisagtigt er blevet randomiseret til behandling med risankizumab i først 24 uger, hvorefter alle forsøgsdeltagere er overført til behandling med risankizumab.

Resultatet af KEEPsAKE-1 efter 148 uger viser, at behandlingen meget effektivt holder symptomerne på psoriasisgigt i skak.

Andelen af forsøgsdeltagere, som havde opnået ACR50, var hhv. 41,1 pct. i den gruppe, som havde været i behandling med risankizumab siden forsøget begyndelse, og 41,5 pct. i den gruppe, der først havde været i behandling med placebo, men sidenhen skiftede over til risankizumab.

De tilsvarende tal for minimal sygdomsaktivitet var 38,1 pct. og 35,5 pct., mens hhv. 69,3 pct. og 67,1 pct. af forsøgsdeltagerne opnåede PASI90 ved uge 148.

Tallene er på niveau med det, der blev observeret efter 52 uger.

Udover at kortlægge forekomsten af relevante risikofaktorer for brug af JAK-hæmmer i den voksne befolkning med atopisk dermatit håber vi også, at studiet kan skabe opmærksomhed på den ret betydelige arbejdsbyrde, der kan ligge i en grundig risikovurdering af patienten

Ida Vittrup Nielsen, ph.d., Bispebjerg Hospital

»Vi bekræfter i studiet, at vi har at gøre med et præparat, der virker på hud, led, det aksiale skelet og negle. Vi kan se, at behandlingen fortsætter med at have en effekt på tværs af alle sygdomsmanifestationer i lang tid, uden at der dukker nye sikkerhedsaspekter op. Det bringer behandlingen tættere på virkeligheden for den virkelige kroniker,« fortalte Lars Erik Kristensen.

3. Mange danskere med atopisk eksem bør ikke behandles med JAK-hæmmere

Et tredje meget interessant dansk forskningsresultat kom fra læge og ph.d. Ida Vittrup Nielsen fra Dermatologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital.

Hun havde i en stor gennemgang af danske data fundet ud af, hvor mange danskere der ikke bør behandles med JAK-hæmmere som førstevalg, efter der af EMA og FDA er rejst advarselssignaler om brugen af JAK-hæmmere til behandling af blandt andet atopisk eksem hos visse patienter.

Data på lidt over 18.000 danskere er med i studiet, og forskerne havde indhentet data fra blandt andet Landspatientregisteret og Lægemiddelstatistikregisteret, ligesom de havde data fra the Danish Skin Cohort.

Resultatet af studiet viser, at for lidt over 50 pct. af voksne danskere med atopisk eksem er der ingen bekymringer forbundet med brugen af systemiske JAK-hæmmere.

16 pct. af patienterne med atopisk eksem skal lægerne være ekstra opmærksomme på på grund af risikofaktorer som alder over 65 år, personer med øget risiko for kræft eller alvorlige hjertekarsygdomme, samt rygere eller tidligere langtidsrygere. Orale JAK-hæmmere er dog formentlig en mulighed ved forsigtigt brug, for eksempel ved reduceret dosis, til denne gruppe.

Hos lige under 30 pct. bør JAK-hæmmere ifølge undersøgelsen ikke være førstevalgsbehandling, da disse patienter har en ikke-favorabel risikoprofil.

»Udover at kortlægge forekomsten af relevante risikofaktorer for brug af JAK-hæmmer i den voksne befolkning med atopisk dermatit håber vi også, at studiet kan skabe opmærksomhed på den ret betydelige arbejdsbyrde, der kan ligge i en grundig risikovurdering af patienten. I et travlt ambulatorie vil en sådan opgave konkurrere med for eksempel vurdering af øvrig komorbiditet som astma eller psykologiske udfordringer, som også er meget vigtige at håndtere,« fortalte Ida Vittrup til Dagens Medicin.

4. Danskere vil vide mere om graviditet under systemisk behandling for atopisk eksem

Klinisk lærestolsprofessor og overlæge Christian Vestergaard fra Afdelingen for hud- og Kønssygdomme ved Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet havde forud for kongressen for EADV samarbejdet med stud.med. Catalina Skovgaard om en kortlægning af det, der bekymrer danskere med atopisk eksem i systemisk behandling, når de vil stifte familie.

120 danskere i systemisk behandling for atopisk eksem i alderen 18 til 45 år havde deltaget i studiet og svaret på et spørgeskema med spørgsmål om familieplanlægning.

Resultatet af undersøgelsen viste blandt andet, at unge mænd overhovedet ikke overvejer betydningen af systemisk behandling for det at blive forælder.

Hos de unge kvinder fylder det lidt mere, men her synes de ikke, at de har fået tilstrækkelig information fra deres læge, og at de selv skal efterspørge mere information, hvis de vil vide mere. De unge kvinder svarer også, at de rent faktisk hellere vil have, at lægen tager initiativ til samtalen.

De lidt ældre kvinder føler derimod, at de er godt informeret om betydningen af deres behandling for det at blive gravid, men i omegnen af halvdelen fortæller, at de selv er nødt til at spørge ind til det hos lægen, mens den anden halvdel beretter, at deres læge har taget initiativet til snakken.

Den ældste aldersgruppe i studiet følte sig også godt informeret, men her var den største bekymring arveligheden af deres sygdom, og hvad deres børns risiko er for at få den.

»Det handler om, at vi med det her studie gerne vil sætte tal på, hvad forskellige aldersgrupper og køn tænker om det at blive forælder, når man er i systemisk behandling for atopisk eksem. Resultaterne er ikke overraskende, men de sætter fokus på, at dermatologer, der sætter deres patienter i systematisk behandling, skal huske at tage snakken med deres patienter og informere dem om, hvad deres behandling har af betydning for det at blive gravid. Vores tal viser, at der er behov for denne snak,« forklarede Christian Vestergaard.

5. Kortlægning af danskere med sjælden sygdom

Fra Hud- og Kønssygdomme ved Aarhus Universitetshospital, Skejby, var læge og ph.d.-studerende Laura Krogh Herlin taget til EADV med den første danske kortlægning og karakteristik af danskere med den sjældne genetiske sygdom ektodermal dysplasi.

Vi manglede helt basalt at karakterisere denne gruppe af danskere med en sjælden sygdom på nationalt niveau. Det har vi nu gjort, hvilket kan give vigtig indsigt i sygdommen til brug i både klinikken og inden for forskning

Laura Herlin, ph.d., AUH

Laura Krogh Herlin havde med sine kollegaer været en tur i de danske registre og fundet frem til alle danskere med sygdommen i perioden fra 1995 til 2021.

Resultatet af gennemgangen viste, at lige under 400 danskere havde udviklet ektodermal dysplasi i undersøgelsesperioden, men også at cirka en tredjedel af dem, som havde fået en diagnosekode for ektodermal dysplasi, faktisk ikke havde sygdommen.

Ektodermal dysplasi er kendetegnet ved blandt andet tandmangel, udtynding af hår og manglende eller nedsat svedsekretion.

Seks ud af ti havde fået stillet diagnosen ved en genetisk diagnose, og nogle kardinaltræk var gennemgående hos de fleste af patienterne, blandt andet tandinvolvering.

»Vi manglede helt basalt at karakterisere denne gruppe af danskere med en sjælden sygdom på nationalt niveau. Det har vi nu gjort, hvilket kan give vigtig indsigt i sygdommen til brug i både klinikken og inden for forskning,« fortalte Laura Herlin.

6. Kost og psoriasis er koblet sammen

Endelig kunne læge og ph.d.-studerende Charlotte Näslund Koch fra Afdeling for Allergi, Hud og Kønssygdomme ved Herlev og Gentofte Hospital fremlægge resultatet af hendes og hendes kollegaers undersøgelse af sammenhængene mellem kosten og det at udvikle psoriasis.

Til formålet granskede forskerne data fra den store befolkningsundersøgelse Østerbroundersøgelsen med 96.600 danskere, som havde svaret på spørgsmål vedrørende blandt andet kost og sygdomme.

Forskerne inddelte studiedeltagerne i grupperne lav, mellem og høj i forhold til det at spise efter sundhedsstyrelsens anbefalinger, hvor lav kun i meget lav grad spiste efter anbefalingerne, mens høj i meget høj grad fulgte de råd, som Sundhedsstyrelsen udstikker.

Resultatet af undersøgelsen viste, at personer i ‘lav’-gruppen havde 70 pct. øget risiko for at have en diagnose med psoriasis sammenlignet med ”høj”-gruppen.

Denne sammenhæng forsvandt dog, da forskerne ekskluderede personer med allerede diagnosticeret psoriasis fra undersøgelsen og i stedet undersøgte, hvad kosten betød for risikoen for at få stillet en diagnose med sygdommen i en opfølgningsperiode på 9,3 år.

»Det får os til at konkludere, at personer med psoriasis har en mere usund kost, men at vi ikke kan finde evidens for, at usund kost er en selvstændig risikofaktor for udvikling af psoriasis,« sagde Charlotte Näslund Koch.