Her er de danske forskeres bidrag til årets EAACI 

Den årlige kongres for European Academy of Allergy and Clinical Immunology (EAACI) er for nyligt slut, og de sidste danske forskere og læger har forladt Prag og er nu ved at forberede sig på en velfortjent sommerferie.

EAACI 2022:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets EAACI her.

Det samme gælder for Dagens Medicin, der sammen med forskerne og lægerne tager en lille pause fra dækningen af de store medicinske kongresser, indtil det hele går løs igen på den anden side af sommerferien.

Inden vi når dertil, skal vi have et sidste tilbageblik på, hvad de danske forskere tog med til dette års EAACI.

Upadacitinib virker bedst ved behandling af børneeksem

Et af de danske højdepunkter var et studie, hvor læge og ph.d.-studerende Farnam Barati Sedeh fra Dermatologisk Afdeling ved Sjællands Universitetshospital, viste, hvilket af de nye lægemidler til behandling af børneeksem som virker bedst, når andre behandlinger har fejlet.

De undersøgte lægemidler var de monoklonale antistoffer dupilumab og tralokinumab samt JAK-hæmmerne baricitinib, abrocitinib og upadacitinib.

Resultatet af undersøgelsen viste, at 30 mg upadacitinib dagligt er den mest effektive behandling målt ved både IACI50, IACI75 og IACI 90, men hvis patienterne samtidig behandles med lokal steroidcreme, er 300 mg dupilumab hver anden uge det mest effektive lægemiddel.

Positive resultater fra dansk studie med immunterapi

Et andet interessant resultat kunne ph.d.-studerende Bjarke Hviid-Vyff fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet præsentere.

Som repræsentant for det store danske ILIT.nu-forsøg stod han for at fremlægge de første sikkerhedsdata fra studiet.

I ILIT.nu er målet intralymfatisk at vaccinere mod græspollenallergi for derved at komme af med allergien.

456 personer med græspollenallergi deltager i studiet, og de første data, der blev præsenteret på EAACI, viser, at vaccinen er sikker og kun leder til meget få og meget milde bivirkninger.

Pilotstudier har vist, at man med intralymfatisk vaccinering kan reducere antallet af vacciner mod græspollenallergi fra 50 til tre, og det er forhåbningen, at ILIT.nu kan vise det samme og være med til at bane vejen for udbredelse af denne form for allergivaccinering direkte i lymfeknuderne.

Astma ændrer ikke ved effekten af allergimedicin

I samme boldgade sammenlignede professor Jacob Thyssen fra Dermatologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital og Københavns Universitet effekten af behandling med dupilumab eller JAK-hæmmeren abrocitinib til personer med eksem med eller uden astma. Her var formålet at se, om en diagnose med astma ændrede ved behandlingseffektiviteten af de to forskellige former for lægemidler.

837 patienter med atopisk eksem deltog i studiet, hvor lidt over 30 pct. havde en tillægsdiagnose med astma.

Resultatet af undersøgelsen viste, at en diagnose med astma ikke ændrer ved behandlingseffekten af hverken den ene eller anden behandling:

• 58 pct. af patienterne uden astma i behandling med 100 mg abrocitinib havde opnået IGA75, mens tallet var 61 pct. for patienter med astma.

• For 200 mg abrocritinib var tallene 70 og 72 pct.

• For behandling med dupilumab var tallene 56 og 63 pct.

Intragastrinal immunterapi virker bedst ved fødevareallergi

På EAACI har flere danske forskere også præsenteret data fra forsøg med rotter. Rotteforsøg er nødvendige for at blive klogere på udvikling af allergi, da man ikke etisk kan give mennesker allergi for derved at studere de underliggende mekanismer.

Seniorforsker og ph.d. Katrine Lindholm Bøgh fra DTU Orbit ved Danmarks Tekniske Universitet havde to præsentationer med på kongressen.

I den ene havde hun sammenlignet forskellige metoder til at desensibilisere rotter med fødevareallergi.

Resultatet af den undersøgelse viste, at mellem subkutan, oral, intragastrinal og sublingual desensibilisering resulterede intragastrinal immunterapi i et efterfølgende lavere immunrespons ved provokation.

Ifølge Katrine Lindholm Bøgh peger studiet i retning af, at der kan være noget at hente ved at tænke i forskellige administrationsveje ved desensibilisering af patienter med forskellige former for fødevareallergi.

I sin anden præsentation undersøgte Katrine Lindholm Bøgh, om to potentielle fødevarer for fremtiden, rapskager og spirulina, kan være ophav til udvikling af fødevareallergi.

Undersøgelsen viste, at rapskager kan afstedkomme en meget alvorlig allergi, mens spirulina ikke i samme omfang kan give alvorlig allergi.

Katrine Lindholm Bøgh fortalte, at denne type studier er vigtige for at blive klogere på, hvad vi kan forvente af potentielle allergier i fremtiden, når vi ikke længere kan brødføde hele verden med de nuværende fødevarer, der for en stor dels vedkommende kommer fra husdyr.

Eksem giver sværere fødevareallergi

Som rosinen i pølseenden præsenterede seniorforsker Jeppe Madura Larsen fra Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet sine data, der viste, at eksem øger risikoen for mere alvorlig fødevareallergi med sværere symptomer.

Igen blev forsøgene udført på rotter, der enten havde eksem eller ikke havde eksem.

Rotterne blev udsat for et allergen i form af hvedeprotein på huden, og forskerne kunne konkludere, at de rotter, der havde eksem, udviklede en kraftigere allergi, hvilket både kom til udslag i symptomer på allergi og i opbygning af antistoffer mod hvedeprotein i blodet.

Forskerne fandt også, at forskellige dele af immunforsvaret kommer i spil, når rotter med eller uden eksem bliver allergiske over for en fødevare.

Ifølge Jeppe Madura Larsen kan resultatet få betydning for forståelsen af mekanismerne bag udvikling af fødevareallergi i mennesker, og hvordan man kan behandle allergi med immunterapi, der formentlig virker bedre, hvis den tilpasses i forhold til det forskelligartede immunologiske respons.