Forskere: Vi skal blive endnu bedre til at lytte til patienter med atopisk eksem

Der er sket meget i behandlingen af atopisk eksem inden for de seneste år, hvor der er kommet mange flere behandlinger på markedet.

Med de nye behandlinger opnår mange flere patienter med alvorlig atopisk eksem at få forbedret symptomerne på deres sygdom, hvilket oftest måles ved hjælp af en EASI-score.

Nogle læger får også deres patienter til at udfylde et DLQI-spørgeskema for at evaluere, om behandlingen ligeledes har effekt på deres livskvalitet.

Det handler ikke kun om at måle, hvorvidt man er kommet i mål med behandlingen, men også om at vurdere, om en behandling fejler

Christian Vestergaard, klinisk professor, Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet

Der er dog også mange andre målepunkter for, om en patient har gavn af en behandling, og de målepunkter bør i meget højere grad benyttes i tilgangen til patienter med atopisk eksem.

Det mener en gruppe forskere, der netop har udgivet et review over emnet.

»Når vi taler om treat-to-target, er vi nødt til også at være sikre på, at behandlingsmålet er det, som betyder mest for den enkelte patient. Det kan være, at patienten har angst eller depression på grund af sin atopiske eksem, eller at patienten oplever kløe, smerter eller stigmatisering. Hvis det vigtigste for patienten er, at en behandling afhjælper disse problemstillinger, skal vi måle på det i vores treat-to-target og ikke kun på en reduktion i EASI-score,« fortæller klinisk professor Christian Vestergaard fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

Reviewet er offentliggjort i American Journal of Clinical Dermatology.

Andre behandlingsmål end EASI-score kan være vigtigere

Christian Vestergaard forklarer, at hovedårsagen til, at man bruger reduktion i EASI-scores og DLQI-spørgeskemaer for livskvalitet som behandlingsmål i behandlingen af patienter med atopisk eksem, er, at kliniske studier bruger de samme behandlingsmål, når de skal validere effekten af en given behandling.

Det er som sådan ikke dårligt, men det er bare ikke sikkert, at de behandlingsmål er de mest relevante for den enkelte patient.

»Så når vi går til den enkelte patient, skal vi være bedre til at tænke over, om andre domæner af behandlingsmål er mere relevante at tage ind i treat-to-target,« forklarer Christian Vestergaard.

Nødvendigt at måle det, som er vigtigt for patienten

I reviewet gennemgår forskerne en række mulige værktøjer, som kan benyttes inden for andre domæner af behandlingsmål ved atopisk eksem.

Det er blandt andet værktøjer til at vurdere ændringer i graden af angst eller depression eller værktøjer til at måle reduktion i kløe og smerter.

Værktøjerne gør det muligt at sætte andre behandlingsmål i dialogen med den enkelte patient.

Derved bliver det muligt at se, om en behandling har den ønskede effekt på det ønskede behandlingsmål hos patienten, eller om der skal sadles om.

»Det handler ikke kun om at måle, hvorvidt man er kommet i mål med behandlingen, men også om at vurdere, om en behandling fejler. Det kan være, at en behandling kommer i mål på EASI-scoren, men hvis patienten stadig har kløe og smerter inden for et givent tidsrum, kan det være, at man skal have patienten over på en anden behandling,« siger Christian Vestergaard.

Flere behandlinger giver flere muligheder

Selvom der findes mange forskellige værktøjer til at vurdere forskellige symptomer, erkender Christian Vestergaard, at mange dermatologer formentlig vil være skeptiske i forhold til at vurdere symptomer, som ligger uden for deres ekspertområde.

Vi mangler nogle begreber og retninger for, hvornår vi skal stoppe en behandling, som ikke hjælper en patient i mål med det, som er vigtigt for ham eller hende

Christian Vestergaard, klinisk professor, Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet

Det er dog her, at de validerede værktøjer kommer ind i billedet, og med kendskab til de validerede værktøjer kan dermatologer tage en snak med deres patienter om, hvilke behandlingsmål der er vigtigst for ham eller hende.

Christian Vestergaard slår dog også fast, at forskerne med reviewet ikke kommer med forslag til, hvordan tingene skal gøres, men blot lægger op til debat om emnet.

»Jeg er ikke i tvivl om, at det for rigtig mange patienter vil være relevant at sætte flere behandlingsmål. Nu hvor vi har fået adgang til mange flere behandlinger, gør det også, at vi kan skifte fra den ene gode behandling til den anden, hvis den første behandling ikke ser ud til at hjælpe patienter i mål med alle deres behandlingsmål. Vi har mulighed for at individualisere behandlingen meget mere nu, end det har været muligt førhen, og netop derfor er det vigtigt, at vi spørger patienten, hvad der er vigtigt for ham eller hende,« siger han.

Læger er allerede gode til at forventningsafstemme

Christian Vestergaard slår også fast, at det, som forskerne foreslår, sker automatisk langt hen ad vejen, når dermatologer taler med deres patienter om de udfordringer, som atopisk eksem giver dem.

Tanken med reviewet er derfor ikke at fortælle dermatologer, at de skal gøre tingene på en meget anderledes måde, men derimod at lægge op til, at denne tilgang til patienter bliver systematiseret, og at paletten af tilgængelige værktøjer kommer i øjenhøjde, så de er lette at tilgå.

Christian Vestergaard fortæller også, at mange dermatologer hele tiden debatterer emnet, altså hvordan man bedst måler behandlingssucces og failure.

»Men vi mangler nogle begreber og retninger for, hvornår vi skal stoppe en behandling, som ikke hjælper en patient i mål med det, som er vigtigt for ham eller hende,« siger han.