Dermatologi
Direktør langer ud efter Medicinrådet: Psoriasis-patienter tilbydes 20 år gamle lægemidler som førstevalg
Udgivet:
Kommentarer (0)
»De lægemidler, der er førstevalget til patienter med psoriasis i dag, er over 20 år gamle og kommer kun med en forventet reduktion i hudlæsioner på 75 pct. Men i dag findes der mange lægemidler, som reducerer hudlæsioner med 90 eller sågar 100 pct.,« siger Lars Werner, direktør i Psoriasisforeningen.
Psoriasisforeningens direktør er ikke tilfreds med, at førstevalget til medicinsk behandling af psoriasis er et 20 år gammelt lægemiddel, der kun reducerer symptomerne med 75 pct., selvom der er lægemidler med bedre effekt. Målet bør være at sikre, at personer med psoriasis får forbedret deres livskvalitet, siger han.
Mange patientforeninger har de seneste år stillet sig kritiske over for mange af Medicinrådets beslutninger, når det kommer til danske patienters muligheder for at blive behandlet med de bedste lægemidler på markedet.
Sådan er det også hos Psoriasisforeningen, hvor direktør Lars Werner er mildt sagt utilfreds med, at hans medlemmer stadig i dag har et 20 år gammelt lægemiddel som førstevalg, når der findes bedre muligheder på markedet for den store gruppe af patienter med psoriasis og for subgrupper, der også ofte har meget mere gavn af andre typer af behandling.
Lars Werner anerkender, at Medicinrådet ikke skal være for lemfældige med sundhedsøkonomien, men der må også være grænser for, hvad man vil byde danske patienter af gamle lægemidler, der for længst er overhalet af meget bedre muligheder.
»De lægemidler, der er førstevalget til patienter med psoriasis i dag, er over 20 år gamle og kommer kun med en forventet reduktion i hudlæsioner på 75 pct. Men i dag findes der mange lægemidler, som reducerer hudlæsioner med 90 eller sågar 100 pct. Selvom de faktisk er godkendt i Danmark, er det først til brug langt nede i behandlingsrækkefølgen. Det kan vi ikke være bekendt,« siger han.
20 år gammelt lægemiddel er førstevalg
Medicinrådet lavede den seneste opdatering af deres lægemiddelrekommandation ved psoriasis i november 2022.
Her blev adalimumab førstevalg til mindst 80 pct. af patienterne med moderat til svær psoriasis. Adalimumab blev godkendt på baggrund af lægemidlets evne til at reducere hudlæsioner med 75 pct. – såkaldt PASI75.
Lægemidlet er mere end 20 år gammelt, og der er kommet flere biosimilære lægemidler på markedet siden, og de er billige.
Hvis man i førstelinjebehandlingen tog mere hensyn til individualiseret medicin, ville patienterne formentlig respondere meget bedre på behandlingerne
Lars Werner, direktør, Psoriasisforeningen
Lars Werner fortæller, at for nogle patienter vil det at opnå 75 pct. reduktion i hudlæsioner være tilstrækkeligt til, at de er tilfredse med behandlingen, mens det for andre patienter kan være vigtigt, at deres psoriasis bliver reduceret yderligere.
Det kan være afhængigt af, hvor deres psoriasis bliver udtrykt, eller om man er ung eller gammel.
»Det er muligt med de nye lægemidler at fjerne selv den sidste psoriasis-plet, men de behandlinger har vores patienter ikke adgang til før meget sent i behandlingsrækkefølgen. Der er også mange af de lægemidler, som findes på markedet, og som er godkendt i Danmark, der er rigtig effektive til at behandle personer med psoriasis, men de må kun benyttes i meget sjældne tilfælde. Det er et stort problem, fordi det betyder, at mange med psoriasis ikke har adgang til behandlinger, der har potentialet at forbedre deres livskvalitet markant,« siger Lars Werner.
Psoriasis er ikke bare psoriasis
Lars Werner fortæller, at det inden for de seneste år er begyndt at stå mere og mere klart, at psoriasis ikke bare er psoriasis, men at der findes en underskov af psoriasissygdomme med hvert deres udtryk og mål for behandling.
En overvejende del af patienterne har det, der hedder plaque psoriasis, som fortsat er den mest almindelige form. Men blandt for eksempel unge i alderen 13 til 17 år med nydiagnosticeret psoriasis er dråbeformet psoriasis meget udbredt.
Nogle patienter med psoriasis er angrebet på arme, ben og krop, men andre har det under fødder og i håndflader, hvilket kan være voldsomt invaliderende.
Med forskellige former for psoriasis og forskellige behov hos de enkelte patienter skriger det ifølge Lars Werner til himlen, at der selvfølgelig skal benyttes personlig medicin i behandlingen af psoriasis og ikke en tilgang, hvor det er one-size-fits-all.
»Hvis man i førstelinjebehandlingen tog mere hensyn til individualiseret medicin, ville patienterne formentlig respondere meget bedre på behandlingerne, end de gør i dag. Vores medlemmer er rigtig trætte af, at de ikke kan få en behandling, der matcher deres behov. Og så bliver man lidt tvær over at høre politikernes skåltaler om, at vi skal mere i retning af personlig medicin, når det inden for psoriasis faktisk er muligt at lave den form for medicinering, men at beslutningerne i Medicinrådet står i vejen,« siger han.
Afvisning fik overlæge op af stolen
Hvis Medicinrådet var lidt mere villig til ‘at rykke ved hegnspælene’, ville det ifølge Lars Werner kunne have stor betydning for patienter med psoriasis.
Som eksempel nævner han Medicinrådets afvisning af spesolimab til patienter med generaliseret pustuløs psoriasis tilbage i december 2023.
Medicinrådet var ikke overbevist om lægemidlet på baggrund af de tilgængelige data og valgte at vende tommelfingeren nedad.
Den beslutning faldt ikke i god jord hos professor og overlæge Simon Francis Thomsen fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, som til Dagens Medicin fortalte, at behandlingen kunne være livreddende for denne gruppe patienter.
Samtidig var han uforstående over for det økonomiske argument, idet ekstremt få patienter i Danmark har generaliseret pustuløs psoriasis.
Lars Werner er på linje med professoren.
»Jeg kan kun være enig med Simon Francis Thomsen i, at det er helt misforstået ikke at give danske patienter med generaliseret pustuløs psoriasis adgang til denne behandling. Vi har som forening ansvaret for, at så mange patienter med psoriasis som muligt bliver behandlet med de bedst tænkelige behandlinger, og så nytter det ikke noget, at behandlingerne er fjerde- eller femtevalg, eller helt afvises af Medicinrådet,« siger han.
Del artiklen: