Dette bekymrer danskere med atopisk eksem, når de vil stifte familie

For de fleste mennesker er det at blive forælder det største i livet og det er formentlig også en drøm for majoriteten af os.

Det gælder også personer med atopisk eksem, som dog kan være udfordret på området, fordi nogle former for systemisk behandling kan være forbundet med betydelig risiko for det ufødte barn.

EADV 2023

Dagens Medicins journalist Kristian Sjøgren rapporterer fra årets EADV i Berlin. Følg dækningen her

En dansk undersøgelse viser nu, hvad personer med atopisk eksem i systemisk behandling tænker om det at blive forælder, og hvad deres egen og deres læges rolle er i hele puslespillet.

Blandt andet viser forskningen, at nogle grupper slet ikke tænker på det, mens andre gerne vil have lægen mere på banen.

»Det handler om, at vi med det her studie gerne vil sætte tal på, hvad forskellige aldersgrupper og køn tænker om det at blive forælder, når man er i systemisk behandling for atopisk eksem. Resultaterne er ikke overraskende, men de sætter fokus på, at dermatologer, der sætter deres patienter i systemisk behandling, skal huske at tage snakken med deres patienter og informere dem om, hvad deres behandling har af betydning for det at blive gravid. Vores tal viser, at der er behov for denne snak,« forklarer en af forskerne bag studiet, klinisk lærestolsprofessor og overlæge Christian Vestergaard fra Afdelingen for hud- og Kønssygdomme ved Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

Studiet blev præsenteret på den årlige kongres for European Academy of Dermatology and Venereology (EADV) af stud.med. Catalina Skovsgaard, der sammen med Christian Vestergaard har udført studiet i samarbejde med praktiserende dermatologer og dermatologer fra Bispebjerg Hospital.

120 danskere med i studie

I studiet har forskerne meget simpelt bedt 120 danskere af begge køn i alderen 18 til 45 år i systemisk behandling for atopisk eksem om at svare på et spørgeskema med spørgsmål om familieplanlægning.

Spørgsmålene inkluderede blandt andet spørgsmål til, om forsøgsdeltagerne følte, at de havde fået nok information fra en læge eller sygeplejerske om, hvordan de skulle forholde sig, hvis de gerne vil blive gravide/blive forælder.

Der var i spørgeskemaet også spørgsmål til, om de følte, at de selv skulle bringe det på banen over for lægen, eller om lægen gjorde det på eget initiativ.

Så var der også spørgsmål til deres viden om, hvad man skal gøre, hvis man er i systemisk behandling og enten ønsker at blive gravid eller bliver gravid ved et tilfælde, samt hvad det kan betyde for det ufødte barn.

»Det er nogle spørgsmål ind til nogle bløde værdier, der godt kan betyde rigtig meget for den enkelte, men hvor de kan være i tvivl om, hvorvidt lægen skal tage initiativ til en snak om emnet, eller om de selv skal. For nogle aldersgrupper kan det være sværere at initiere samtalen,« siger Christian Vestergaard.

Forskellige aldersgrupper svarer forskelligt

Resultatet af undersøgelsen peger på forskellige ting.

For det første strejfer det end ikke unge mænds tanker, at de skal overveje betydningen af systemisk behandling af atopisk eksem for det at blive forælder.

Der er risiko for, at selv de yngre bliver gravide, hvis vi ikke har taget samtalen, og det kan være ulykkeligt, hvis vi må tilråde, at de afbryder svangerskabet

Christian Vestergaard, klinisk lærestolsprofessor, Aarhus Universitet

Hos de unge kvinder fylder det lidt mere, men her synes de ikke, at de har fået tilstrækkelig information fra deres læge, og at de selv skal efterspørge mere information, hvis de vil vide mere. De unge kvinder svarer også, at de rent faktisk hellere vil have, at lægen tager initiativ til samtalen.

De lidt ældre kvinder føler derimod, at de er godt informeret om betydningen af deres behandling for det at blive gravid, men i omegnen af halvdelen fortæller, at de selv er nødt til at spørge ind til det hos lægen, mens den anden halvdel beretter, at deres læge har taget initiativet til snakken.

Den ældste aldersgruppe i studiet følte sig også godt informeret, men her var den største bekymring arveligheden af deres sygdom, og hvad deres børns risiko er for at få den.

»Det viser, at forskellige ting gør sig gældende i de forskellige aldersgrupper. Det kan være, at vi skal være bedre til i særdeleshed at snakke med de yngre patienter, når vi opstarter dem i systemisk behandling for atopisk eksem, og give dem den information, som de skal bruge til at træffe valg vedrørende graviditet,« siger Christian Vestergaard.

Læger skal være bedre til at initiere samtalen

Christian Vestergaard mener, at studiet lægger op til, at læger og dermatologer skal være bedre til at tage denne vigtige samtale på sig.

Det gælder også til yngre patienter, hvor det måske ikke er oplagt, at de påtænker sig at blive gravide lige nu og her, men hvor de alligevel gerne vil have informationen.

Nogle personer med atopisk eksem vil være i systemisk behandling med for eksempel methotrexat, cellcept eller JAK-hæmmere, og de skal helt undgå at forsøge at blive gravide eller blive gravide ved et tilfælde.

I nogle tilfælde vil lægen endda anbefale, at de får en abort, hvis en person i en sådan medicinsk behandling er blevet gravid.

»Der er risiko for, at selv de yngre bliver gravide, hvis vi ikke har taget samtalen, og det kan være ulykkeligt, hvis vi må tilråde, at de afbryder svangerskabet. Det er for både mænd og kvinder vigtigt, at de forholder sig til det her, og der kan være mange spørgsmål og frygt omkring, hvad der skal ske med deres behandling. Den snak skal vi være bedre til at tage med vores patienter, så de ikke føler, at de selv er nødt til at spørge for at få svar. Nogle skal måske have en anden behandling, mens andre sagtens kan fortsætte i den, som de er på,« siger Christian Vestergaard.