Der er udfordringer med vigtige biologiske lægemidler i behandlingen af HS

Patienter med hidrosadenitis suppurativa (HS) må ofte gennemgå et behandlingsmareridt, hvor de afprøver det ene systemiske lægemiddel efter det andet uden effekt.

Tidligere har dansk forskning vist, at patienter med hudsygdommen ofte må gennem hele 17 forskellige behandlingsserier, inden de når frem til hospitalet og biologisk behandling.

Behandlingerne omfatter typisk tre måneders behandling med bredspektret antibiotika, for eksempel doxycyklin eller tetracyklin.

I tilfælde, hvor patienterne har moderat eller svær grad af hidrosadenitis suppurativa, kan de dog på dermatologiske hospitalsafdelinger modtage den mest effektive form for behandling, hvilket er biologiske lægemidler målrettet enten TNF-alfa eller interleukin-17.

Selvom de biologiske lægemidler er effektive, viser ny dansk forskning imidlertid, at cirka halvdelen af patienter med hidrosadenitis suppurativa på en biologisk behandling stopper med at modtage behandlingen efter omkring seks mdr.

Det medfører ofte anden off-label behandling med andre biologiske lægemidler, der har mindre evidens og indikation i behandlingen af svær hidrosadenitis suppurativa.

»Det er meget nedtrykkende, og når patienterne ikke længere har gavn af at blive behandlet med biologiske lægemidler, kan deres hud blive så ødelagt, og det nogle gange kan blive nødvendigt med omfattende kirurgi på plastikkirurgiske afdelinger. Vi har desperat brug for flere og bedre behandlingsmuligheder til denne udsatte patientgruppe,« fortæller en af forskerne bag studiet, dermatolog og ph.d. Hans Christian Ring fra Dermatologisk Afdeling på Roskilde Hospital.

Forskningen er offentliggjort i British Journal of Dermatology.

452 danskere med HS med i studie

Hidrosadenitis suppurativa er en kronisk inflammatorisk hudsygdom, som viser sig ved tilbagevenden smertefulde noduli, abscesser og tunneler i de inverse regioner, for eksempel aksiller, lyske og perineum.

Behandlingen af patienter med hidrosadenitis suppurativa er flere årtier bagud i forhold til behandlingen af andre hudsygdomme, for eksempel psoriasis

Hans Christian Ring, dermatolog og ph.d., Roskilde Hospital

Typisk går der cirka syv år fra de første symptomer, til der stilles en korrekt diagnose.

Forsinkelsen kan skyldes, at mange læger ikke er bekendte med hidrosadenitis suppurativa og ofte initialt forveksler sygdommen med en aknelignende sygdom eller en simpel infektion.

I studiet ønskede forskerne at finde ud af, i hvor lang tid patienter med hidrosadenitis suppurativa behandles med forskellige biologiske behandlinger, før de må skifte til anden behandling.

Til formålet indhentede de data fra Landspatientregisteret på 452 patienter, der i perioden fra 2005 til 2022 var forsøgt behandlet med et biologisk lægemiddel på et dansk hospital.

De 452 patienter havde tilsammen gennemgået 873 behandlingsserier.

Forskerne undersøgte, hvor lang tid der gik, før halvdelen af patienterne var stoppet i en given behandling som et udtryk for, hvor godt lægemidlet virker hos patienterne.

Effekt forsvinder hurtigt

Resultatet af studiet er bekymrende.

For adalimumab var cirka halvdelen af patienterne stoppet efter 33 uger. Tilsvarende så det ud for ustekinumab og infliximab. Her var halvdelen af patienterne stoppet efter hhv. 28 uger og 34 uger.

Hans Christian Ring forklarer, at patienter ofte bliver forsøgt behandlet med TNF-alfa-hæmmeren adalimumab først, og når effekten fortager sig, kan man anvende IL-17 hæmmere, som også har god evidens i behandlingen af hidrosadenitis suppurativa.

Herefter findes der andre gode biologiske lægemidler, men evidensen for dem er begrænset i behandlingen af hidrosadenitis suppurativa.

»Disse lægemidler er ikke udviklet med hidrosadenitis suppurativa for øje, og vi kan spekulere over, at effekten derfor er så ringe. Det kan for eksempel reflektere, hvor komplekst en rolle immunsystemet spiller i patogenesen i denne hudsygdom. Derfor kan det være svært at have vedvarende effekt med ét enkelt af disse præparater,« siger Hans Christian Ring.

Han uddyber desuden, at svær kolonisering af huden med anaerobe Gram negative bakterier også kan være med til at drive sygdomsudviklingen, og at ingen af lægemidlerne adresserer denne kutane dysbiose, som er demonstreret ved flere mikrobiomstudier.

»Behandlingen af patienter med hidrosadenitis suppurativa er flere årtier bagud i forhold til behandlingen af andre hudsygdomme, for eksempel psoriasis. Det ser vi også tydeligt i dette studie,« siger Hans Christian Ring.

Lys i horisonten

Alt er dog ikke håbløst, når vi taler om behandlingen af patienter med hidrosadenitis suppurativa.

Hans Christian Ring fortæller, at der lige nu bliver udført mange kliniske forsøg med spritnye lægemidler til behandling af patienter.

Mange af disse forsøg er i den sene fase og har vist både overbevisende og langvarig effekt.

»Vi er på vej ind i en ny periode i forståelsen af sygdommen, hvilket betyder, at vi også nærmer os bedre behandling med lægemidler som JAK-hæmmere eller lægemidler, der rammer andre cytokiner eller lægger en dæmper på immunsystemet på andre måder,« siger Hans Christian Ring.

Han ser lyst på fremtiden for patienter med hidrosadenitis suppurativa.

»Behandlingerne kommer formentlig med længerevarende effekt, og det kan have stor indflydelse på patienternes livskvalitet. Af alle hudsygdomme er patienter med hidrosadenitis suppurativa nogle af dem, der er mest belastet på deres livskvalitet,« siger Hans Christian Ring.