Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Dermatologi

De mest interessante internationale nyheder fra EAACI dag to

Udgivet:
Kommentarer (0)

Den årlige kongres for European Academy of Allergy and Clinical Immunology er slut. Vi kommer her med et overblik over de mest interessante internationale nyheder fra andendagen i Prag.


Selvom Danmark har stået stille på grund af Tour de France denne weekend, gælder det ikke for verdens førende immunologer og allergiforskere, der var samlet i Prag for at deltage i årets store kongres for European Academy of Allergy and Clinical Immunology (EAACI).


EAACI 2022:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets EAACI her.


I går bragte vi på Dagens Medicin højdepunkterne fra dag ét på kongressen, og her har vi samlet en lille buket af nogle af de mest interessante forskningsresultater fra dag to.

Et af disse interessante forskningsresultater kommer fra forskere fra Tyskland og viser, at der er forskelle mellem kønnene, når det kommer til at alvorsgraden af atopisk eksem, og hvordan atopisk eksem opfattes.

Fem til 15 pct. af europæere lider af en eller anden form for atopisk eksem, og tidligere studier har indikeret, at den medfølgende tørre hud påvirker kvinders livskvalitet mere end mænds.

Med hjælp fra vores data kan vi beskrive nogle kønsforskelle, i forhold til hvordan mænd og kvinder bliver påvirket af atopisk eksem

Katharina Zeiser, ph.d. og forsker, ProRaD Study Center, Tyskland

I det nye studie fra Tyskland har forskere inkluderet 1.011 personer med atopisk eksem i alderen 12 til 88 år. Personerne er deltagere i det såkaldte ProRaD-studie.

Forskerne analyserede på forskellige objektive mål for alvorsgraden af eksem hos de forskellige forsøgsdeltagere. Det drejede sig blandt andet om arealet af eksemen eller den praktiserende læges scoring af eksemen ud fra SCORAD eller EASI. Resultatet af de objektive målinger sammenlignede forskerne med forskellige subjektive målinger, herunder patienternes egne rapporteringer om graden af kløe, og hvordan eksemen påvirkede deres livskvalitet.

Resultatet af undersøgelsen viser meget klart, at der mellem kønnene ingen forskelle er i den objektive alvorsgrad af atopisk eksem, men at kvinder oplever eksem værre i forhold til både kløe og livskvalitet end mænd.

Selv da forskerne justerede deres data for blandt andet alder og socioøkonomiske faktorer, forblev resultatet det samme. Forskerne fandt i denne del af analysen også, at mere alvorlige symptomer på atopisk eksem var associeret med større forbrug af medicin, og at lav uddannelseslængde var associeret med lavere forbrug af medicin.

Endelig fandt forskerne også, at når de stratificerede forsøgsdeltagerne efter alvorsgraden af deres eksem, oplevede kvinder større indflydelse af den atopiske eksem på deres livskvalitet, selvom mændene præsenterede med flere alvorlige objektive symptomer.

»Med hjælp fra vores data kan vi beskrive nogle kønsforskelle, i forhold til hvordan mænd og kvinder bliver påvirket af atopisk eksem. Samtidig er vi kun i begyndelsen af vores forskning, fordi vi har behov for at identificere, hvilke biologiske processer, mikrobiologiske processer og psykosociale faktorer som er ansvarlige for det, vi her kan observere,« fortæller ph.d. og forsker Katharina Zeiser fra ProRaD Study Center i Tyskland i en pressemeddelelse.

Stor europæisk undersøgelse kaster lys over fødevareallergier

På EAACI er der også blevet præsenteret flere data fra EUROPREVALL-studiet, der er den største allergiundersøgelse af sin slags i Europa med flere deltagende lande.

I EUROPREVALL undersøger forskere forskelle i allergi og sværhedsgraden af allergiske reaktioner på tværs af fødevarer og regioner i Europa.

Som eksempel er det velkendt, at peanuts og andre nødder kan give ophav til alvorlige allergiske reaktioner.

For at kaste lys over emnet har forskerne bag EUROPREVALL benyttet den for nyligt publicerede Food Allergy Severity Score (FASS) på data fra patienter fra 12 referencecentre i Europa.

Resultaterne af analysen viser, at hasselnødder, peanuts, valnødder og mandler er blandt de fødevarer, der oftest er associeret med fødevareallergi, og at peanuts er ophav til den mest alvorlige form for fødevareallergi blandt de undersøgte fødevarer.

FASS hjælper os med at forstå spektret af fødevareallergiers alvorsgrad, hvilket er essentiel viden i forhold til at guide implementeringen af sundhedspolitik med det formål at forbedre sikkerheden og livskvaliteten for personer med fødevareallergi

Montserrat Fernandez-Rivas, forsker og allergilæge, Hospital Clínico San Carlos, Madrid

Allergi over for ærter er sjældent ophav til allergiske reaktioner blandt europæere, men i halvdelen af de tilfælde, hvor ærter gav allergiske reaktioner, var resultatet anafylaksi med respiratorisk og kardiovaskulær involvering.

Forskerne fandt også geografiske forskelle i alvorsgraden af allergiske reaktioner. De mest alvorlige reaktioner på nødder fandt forskerne i centrene i Manchester og Prag, mens de mest milde reaktioner var i centrene i Milan og Strasbourg.

»FASS hjælper os med at forstå spektret af fødevareallergiers alvorsgrad, hvilket er essentiel viden i forhold til at guide implementeringen af sundhedspolitik med det formål at forbedre sikkerheden og livskvaliteten for personer med fødevareallergi,« fortæller en af forskerne bag studiet, allergilæge Montserrat Fernandez-Rivas fra Hospital Clínico San Carlos i Madrid i en pressemeddelelse.

Det andet resultat fra EUROPEVALL involverer tilsvarende data på personer med allergi over for mælk, æg, fisk og skaldyr.

Her undersøgte forskerne ligeledes alvorsgraden af det allergiske respons over for de forskellige fødevarer, og om der var forskelle på tværs af Europa.

Resultatet af undersøgelsen viser, at den allergiske alvorsgrad er højere ved allergier over for skaldyr og fisk, og at det allergiske respons over for disse fødevarer scorede højest med FASS på centrene i Manchester og Reykjavik.

EAACI har ligeledes udsendt en pressemeddelelse om det andet studie fra EUROPREVALL.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere