Danske patienter med modermærkekræft kan nu få revolutionerende behandling

På Center for Cancer Immunterapi (CCIT) på Herlev Hospital har man i årevis arbejdet på udvikling af en T-celleterapi (TIL) til patienter med modermærkekræft, og efter lægerne og forskerne i efteråret på ESMO-kongressen kunne fremlægge deres enormt positive resultater med behandlingen, har de nu endelig fået lov til at benytte den på patienter på hospitalet.

Muligheden er opstået, efter de danske sundhedsmyndigheder har givet lægerne en såkaldt human enkelt udleveringstilladelse, som gør det muligt for lægerne at søge Lægemiddelstyrelsen om tilladelse til behandling af den enkelte patient, selvom behandlingen endnu ikke er godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Lægerne havde håbet på en human generel udleveringstilladelse, hvor det var op til lægerne at bestemme, hvem der skulle have behandlingen, men det fik de afslag på.

Det her er et globalt gennembrud i behandlingen af patienter med modermærkekræft, og det er klart, at forskellige lægemiddelproducenter verden over har set på det, som vi har lavet, med interesse

Inge Marie Svane, professor, overlæge og leder, Center for Cancer Immunterapi

På trods af besværlighederne med at ansøge Lægemiddelstyrelsen, hver eneste gang lægerne har en kandidat til behandlingen med T-celleterapien, er lederen af det forskningsarbejde, som har været undervejs i mange år, alligevel godt tilfreds.

»Selvfølgelig er det lidt mere besværligt, men vi er meget glade på patienternes vegne. Siden januar har vi sendt seks ansøgninger afsted, og efter den første tog en uge at få godkendt, har de seneste blot taget én enkelt dag, så processen er ret hurtig, omend mere besværlig,« fortæller professor, overlæge og leder af Center for Cancer Immunterapi Inge Marie Svane.

Inge Marie Svane forventer, at behandlingen vil være relevant for op til 20 danske patienter om året. De danske forskeres samarbejdspartnere i Holland har ligeledes ansøgt om tilladelse til at benytte behandlingen på patienter i landet der, og mens lægerne i Danmark blot har fået en human enkelt udleveringstilladelse, har de hollandske læger fået det, som svarer til en human generel udleveringstilladelse, fra de hollandske sundhedsmyndigheder.

Banebrydende resultater

I efteråret publicerede forskerne fra Center for Cancer Immunterapi i samarbejde med de hollandske kolleger resultaterne fra deres fase 3-forsøg med TIL i New England Journal of Medicine.

I forsøget blev 168 patienter med udbredt modermærkekræft efter svigt af standard førstelinjebehandling behandlet med enten TIL eller standardbehandlingen, som er ipilimumab.

Behandlingen med T-cellerne havde effekt på 49 pct. af patienterne, hvoraf 20 pct. oplevede komplet tumorsvind. De tilsvarende tal for ipilimumab var 21 pct. og 7 pct.

TIL forlængede også den progressionsfrie overlevelse fra 3,1 måneder i ipilimumabgruppen til 7,2 måneder i T-celleterapigruppen. Overlevelsen blev forlænget fra 18,9 måneder til 25,8 måneder.

»Det her er et globalt gennembrud i behandlingen af patienter med modermærkekræft, og det er klart, at forskellige lægemiddelproducenter verden over har set på det, som vi har lavet, med interesse. I USA er et selskab allerede i fase 2 og samarbejder med FDA om at få godkendt en behandling med det samme princip,« siger Inge Marie Svane.

Møde med EMA koster op mod 100.000 euro

På trods af de ekstremt positive resultater og muligheden for at behandle patienter i Danmark med T-celleterapien, er der også lidt malurt i bægeret.

Inge Marie Svane drømmer nemlig om, at behandlingen kan blive godkendt af EMA, så den kan komme endnu flere patienter til gavn.

Her render forskerne dog imod den mur, at EMA slet ikke er vant til at skulle behandle en mulig godkendelse af behandlinger, som er udviklet af forskere på et hospital og ikke et stort medicinalfirma.

For det første opererer EMA med nogle priser, som forskerne og lægerne fra Herlev Hospital slet ikke kan være med på.

Om T-celleterapien TIL

Behandling med TIL er en skrap omgang, der ikke er for alle patienter, og inklusionskriteriet i studiet i New England Journal of Medicine har været patienter under 75 år uden andre komorbiditeter.

Først udtager læger et stykke af tumor, som de behandler med signalstoffer, der trækker T-cellerne ud af tumorvævet. T-cellerne opformerer lægerne fra omkring én mio. celler til 100 mia., som de sprøjter tilbage i patienten.

Patienten skal forinden behandlingen gennem højdosis kemoterapi, som nulstiller immunforsvaret, inden det bliver præsenteret for de mange milliarder T-celler. T-cellerne får derved en periode, hvori de frit kan gå til angreb på tumorcellerne i kroppen, uden at andre dele af immunforsvaret spænder ben.

Patienterne behandles desuden med høje doser interleukin-2, der sikrer celledeling af T-cellerne og holder dem aktive.

»Bare for at få istandsat et møde om, hvad der skal til for at komme i betragtning til en godkendelse, koster det mellem 50.000 og 100.000 euro, og den slags penge har vi ikke. EMA har slet ikke præcedens for at behandle den her slags sager, og det er en stor udfordring for os,« forklarer Inge Marie Svane.

Nonprofitselskab kan bane vejen

Inge Marie Svane har dog ikke for vane at give op, bare fordi noget er svært, og sådan er det heller ikke med EMA og en mulig fremtidig godkendelse af den T-celleterapi, som hun har arbejdet i så mange år på at udvikle.

I samarbejdet med hendes kollegaer overvejer hun at etablere et nonprofitfirma, der skal køre godkendelsesprocessen med EMA, hvilket vil gøre processen lettere, alene fordi EMA er vant til at arbejde med firmaer.

Et lille nonprofitselskab kan også opnå store rabatter på de services, som EMA udbyder.

Formålet for Inge Marie Svane og hendes kollegaer er, at den behandling, som de har lagt en stor del af deres arbejdsliv og karriere i at udvikle, og som nu står på tærsklen til at revolutionere behandlingen af modermærkekræft, ikke skal kontrolleres af store firmaer, der bestemmer, hvad prisen skal være.

»Jeg vil blive ked af det, hvis denne behandling kommer på markedet som en af de dyreste behandlinger nogensinde. Vi vil gerne have en godkendelse fra EMA, så vi kan holde prisen nede på et rimeligt niveau i forhold til T-cellebehandlinger, som generelt er helt ekstremt dyre, fordi fremstillingsprocessen er kompleks,« siger hun.

I konkurrence med de store firmaer

Inge Marie Svane ved dog også godt, at forskerne og lægerne fra Herlev Hospital arbejder inden for en kort tidshorisont, før de risikerer at blive overhalet af andre indenom.

Lægerne fra Herlev Hospital har dog den fordel, at de lige nu er først med udviklingen af behandling til patientgruppen, og den fordel skal ifølge Inge Marie Svane udnyttes.

Blandt andet har lægerne engageret et konsulenthus, som skal hjælpe dem videre i processen, ligesom de er ved at forberede det materiale, som EMA skal bruge, for at behandlingen kan komme i betragtning til en godkendelse.

»Tiden går, og den går hurtigt, fordi vi ikke som de store lægemiddelfirmaer har 20 ansatte til at arbejde udelukkende på at få en godkendelse hjem. Vi er bare en håndfuld forskere, som prøver at få det her til at spille. Jeg vil meget gerne have, at vi kan skabe adgang til den her behandling til en gruppe patienter, som uden den er uhelbredeligt syge, men næsten lige så vigtigt er det, at jeg gerne vil vise vejen for andre forskere inden for sundhedsvæsenet eller universitetsverdenen,« siger Inge Marie Svane.