Dansk forsker på EAACI: Disse behandlinger er bedst ved børneeksem

Mildt til moderat børneeksem (atopisk dermatitis) kan typisk behandles med en kombination af fugtgivende cremer, lokal steroidcreme, calcineurinhæmmere og lysbehandling. Omkring to pct. af patienter med børneeksem responderer dog ikke på disse behandlinger og kræver en række systemiske immunhæmmende eller antimikrobielle behandlinger.

EAACI 2022:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets EAACI her.

Generelt behandles denne del af patientpopulationen med methotrexat, azathioprin eller mycophenolat som off-label lægemidler.

Ciclosporin er den eneste godkendte medicin til behandling af svær børneeksem, men alvorlige bivirkninger som dosisafhængig nefrotoksicitet og hypertension begrænser brugen af dette lægemiddel på længere sigt.

Der findes dog en lang række nye og meget potente lægemidler, som i disse år vælter ud på markedet, herunder JAK-hæmmere og monoklonale antistoffer, der i randomiserede forsøg undersøges som behandling til personer med moderat til svært børneeksem.

Nu viser en dansk gennemgang af de videnskabelige studier på området, hvad der virker bedst, når behandlingerne enten benyttes som monoterapier, eller når de kombineres med lokal steroidcreme.

Disse nye lægemidler er blevet populære inden for dermatologien, og derfor er det både interessant og relevant at få kortlagt, hvilket et af dem der faktisk virker bedst og i hvilken sammenhæng

Farnam Barati Sedeh, læge og ph.d.-studerende, Dermatologisk Afdeling ved Sjællands Universitetshospital

Forskningen er for nyligt blevet præsenteret på den årlige kongres for European Academy of Allergy and Clinical Immunology (EAACI).

»Disse nye lægemidler er blevet populære inden for dermatologien, og derfor er det både interessant og relevant at få kortlagt, hvilket et af dem der faktisk virker bedst og i hvilken sammenhæng. Det har vi kastet lys over i dette studie,« fortæller en af forskerne bag forskningsarbejdet, læge og ph.d.-studerende Farnam Barati Sedeh fra Dermatologisk Afdeling ved Sjællands Universitetshospital.

Sammenlignet effekten af flere nye behandlinger

I forskningsarbejdet har Farnam Barati Sedeh med sine kollegaer samlet data fra 19 fase 2- og fase 3-studier, hvori en række forskellige lægemidler er målt op imod hinanden i forhold til effekt og bivirkninger ved behandling af personer med atopisk dermatitis.

De undersøgte lægemidler er de monoklonale antistoffer dupilumab og tralokinumab samt JAK-hæmmerne baricitinib, abrocitinib og upadacitinib.

Formålet med undersøgelsen var at finde ud af, hvilket af disse lægemidler som virker bedst mod atopisk dermatitis, når andre behandlinger fejler.

»I Danmark har man indtil videre skullet benytte dupilumab som førstelinjebehandling til personer med moderat til svært børneeksem, som ikke har haft gavn af andre behandlinger, men det blev for et stykke tid siden besluttet i Medicinrådet, at førstelinjevalget i stedet skal være baricitinib. På den baggrund er det vigtigt med et overblik over, hvad der rent faktisk virker bedst,« forklarer Farnam Barati Sedeh.

Upadacitinib virker bedst ved børneeksem

Resultatet af undersøgelsen kan opdeles i to grupper: Behandling med et af lægemidlerne som monoterapi eller behandling med et af lægemidlerne i kombination med lokal steroidcreme.

Prisen spiller selvfølgelig altid en rolle, når man taler om, hvilken behandling patienterne skal tilbydes, men hvis man kun skeler til lægemidlernes effekt, kan vi se, at JAK-hæmmerne både virker godt som monoterapier og i kombination med lokal steroidcreme

Farnam Barati Sedeh, læge og ph.d.-studerende, Dermatologisk Afdeling ved Sjællands Universitetshospital

Forskerne sammenlignede effekten på EASI-scoren (mål for sværhedsgrad af eksem) både i forhold til EASI-50, EASI-75 og EASI-90, altså hvor stor andel af huden som efter behandling havde oplevet forbedring.

Resultatet af undersøgelsen viser meget klart, at når det kommer til behandling med et af de nye lægemidler som monoterapi til personer med moderat til svær atopisk dermatitis, er 30 mg upadacitinib dagligt i 16 uger det mest effektive målt ved både EASI 50, EASI 75 og EASI 90.

Hvis patienterne samtidig behandles med lokal steroidcreme, er 300 mg dupilumab hver anden uge det mest effektive i forhold til EASI 50 efter 16 uger, mens abrocitinib er det mest effektive i forhold til EASI 75 og EASI 90.

»Samtidig er det værd at bemærke, at vi ikke kunne finde nogen studier, hvori upadacitinib blev sammenlignet med de andre behandlinger i kombination med lokal steroidcreme,« siger Farnam Barati Sedeh.

Økonomi kan ligge til grund for anbefalingerne

Farnam Barati Sedeh mener, at resultatet er interessant og en smule overraskende, idet Medicinrådet for nylig besluttede at gøre baracitinib til førstevalg til behandling af personer med moderat til svær atopisk dermatit, når lokal steroidcreme ikke er nok.

Vi finder stort set ingen alvorlige bivirkninger ved brug af JAK-hæmmere til personer med moderat til svær atopisk dermatit, men denne patientpopulation er også ofte forholdsvis unge og raske, hvilket kan være årsagen

Farnam Barati Sedeh, læge og ph.d.-studerende, Dermatologisk Afdeling ved Sjællands Universitetshospital

Resultatet af det nye studie tyder på, at behandling med upadacitinib og abrocitinib ser ud til at virke bedre end baracitinib, selvom dette ganske vist er konkluderet på en begrænset antal af kliniske studier.

»Prisen spiller selvfølgelig altid en rolle, når man taler om, hvilken behandling patienterne skal tilbydes, men hvis man kun skeler til lægemidlernes effekt, kan vi se, at JAK-hæmmerne både virker godt som monoterapier og i kombination med lokal steroidcreme, mens dupilumab ser ud til at virke bedst, når det kombineres med lokal steroidcreme,« siger Farnam Barati Sedeh.

Han påpeger også, at der på nuværende tidspunkt er lavet et begrænset omfang af studier med brug af JAK-hæmmere til behandling af atopisk dermatit, og at der er behov for flere studier, før man meningsfuldt kan sammenligne disse lægemidler direkte mod hinanden.

JAK-hæmmere bliver dog brugt til andre sygdomme, herunder leddegigt, hvor der foreligger mange studier vedrørende deres effekt og sikkerhedsprofil. Disse data vedrørende sikkerhedsprofilen kan ifølge Farnam Barati Sedeh informere patienter med moderat til svær børneeksem om, hvad de eventuelt kan opleve af bivirkninger i forbindelse med behandling med JAK-hæmmere.

Vedrørende bivirkninger fandt forskerne i deres gennemgang af litteraturen, at de hyppigste bivirkninger ved behandling med JAK-hæmmerne er hovedpine, eksem, mavesmerter og forhøjede lipidniveauer i blodet, mens nogle patienter kan opleve infektioner i de øvre luftveje og diarré.

»Vi finder stort set ingen alvorlige bivirkninger ved brug af JAK-hæmmere til personer med moderat til svær atopisk dermatit, men denne patientpopulation er også ofte forholdsvis unge og raske, hvilket kan være årsagen,« siger Farnam Barati Sedeh.