Bør være fokus hos læger og industri: Sikkerhed ved medicinsk behandling er alfa-omega for AD-patienter

Rigtig mange mennesker lever med atopisk eksem, og det kommer kun til at blive værre i fremtiden.

Heldigvis findes der på markedet en lang række behandlinger, der kan tage sig af både mild, moderat og svær atopisk eksem.

Alligevel er en stor del af personer med atopisk eksem underbehandlede, som det ser ud i dag, og nu peger et nyt studie på, hvad der er vigtigst for patienter med atopisk eksem, når det gælder det at fortsætte i en medicinsk behandling år efter år.

»Underbehandling er et stort problem blandt patienter med atopisk eksem, og det kan undre, fordi det er en patientgruppe, som også inkluderer rigtig mange ressourcestærke personer. Der gælder ikke samme patient-relaterede behandlingsforhold som ved livsstilssygdommene. Med dette studie ville vi undersøge, hvad der kan være barrierer for at være velbehandlet, hvis man lever med atopisk eksem i Danmark. Sikkerhed ved medicinsk behandling ser ud til at være nøgleordet,« fortæller en af forskerne bag studiet, forskningsassistent Sascha Dinsen Wreschner Stave fra Bispebjerg Hospitals Dermatologisk Afdeling og Videncenter for Hudkræft.

Sascha Dinsen Wreschner Stave har netop præsenteret sin forskning på den årlige kongres for European Academy of Dermatology and Venereology (EADV).

1.200 personer har svaret på spørgeskemaer

I studiet har forskerne analyseret svar på spørgeskemaer blandt flere end 1.200 danskere med atopisk eksem.

EADV 2024:Dagens Medicins journalist Kristian Sjøgren rapporterer fra årets EADV i Amsterdam. Følg dækningen her.

Data er fra Danish Skin Cohort og inkluderer blandt andet svar på spørgsmål om holdning til forskellige parametre ved en medicinsk behandling for atopisk eksem.

Det drejede sig om for eksempel præference for brug af daglige piller eller injektioner hver anden uge, og hvordan patienterne ville veje effekt og bivirkningsprofil op mod hinanden.

Spørgsmålene omhandlede også, hvor vigtig hurtig effekt er for patienterne.

Bivirkninger er vigtigst for patienter

Undersøgelsen peger ifølge Sascha Dinsen Wreschner Stave på nogle interessante pointer.

For det første kunne forskerne se, at i valget mellem daglige piller eller injektioner hver anden uge foretrak 57,4 pct. af forsøgsdeltagerne pillerne.

Men hvis forskerne koblede en minimal risiko til brugen af pillerne, for eksempel ekstremt lille risiko for blodpropper eller kræft (samme niveau som beskrevet for de orale JAK-hæmmere), foretrak 81,8 pct. af patienterne brugen af injektion.

Forskerne fandt det samme i forhold til effekten.

Ultimativt ville patienterne have et sikkert præparat, og det ønske overtrumfede alt andet, om det så var mere besværlig administration eller langsommere effekt.

Ifølge Sascha Dinsen Wreschner Stave er resultatet ikke overraskende, men det er alligevel i modstrid til, hvad tidligere studier har fundet, hvor den hastighed, hvormed præparatet virker, var vigtigst.

»Det hænger nok sammen med, at folk i stigende grad kan google sig frem til, hvordan forskellige lægemidler til behandling af atopisk eksem virker, og hvis de finder, at et præparat kommer med en lille risiko for nogle alvorlige bivirkninger, vælger de det fra. På samme måde foretrækker de et lægemiddel med en langsommere indtrædende effekt, hvis dette overordnet set har lavere forekomst af bivirkninger. Det er vi nødt til at tage hensyn til i både udviklingen af terapier og i klinikken,« siger hun.

Vigtig viden for læger og industri

Sascha Dinsen Wreschner Stave fortæller, at resultatet er vigtigt for læger at forholde sig til, hvis de ønsker, at deres patienter med atopisk eksem skal være velbehandlede.

Her skal de måske være bedre til at informere om bivirkninger, fordi det øjensynligt er det vigtigste for patienterne.

»Patienterne kan blive nervøse for brugen af et givent lægemiddel, hvor de er usikre på bivirkningerne, og så stopper de måske behandlingen eller skruer selv ned for brugen. Dette sker på trods af, at bivirkningerne til behandlingen potentielt er ekstremt sjældne, reversible eller først viser sig efter livslang anvendelse af præparatet. Det gør, at patienterne måske ikke er så velbehandlede, som vi gerne vil have. Det, der gør denne afdækning så værdifuld, er, at en øgning af patientinformation om bivirkninger er en gratis og nem løsning på en stor sundhedsmæssig og samfundsøkonomisk byrde, som viser en stigende tendens,« siger Sascha Dinsen Wreschner Stave.

Hun uddyber, at resultatet også bør være in mente ved forskning i og udvikling af lægemidler.

»I industrien betyder det, at man roligt kan producere lægemidler beregnet til injektion, hvis de har en bedre bivirkningsprofil end for eksempel piller eller cremer. Patienter med atopisk eksem går meget op i, om deres behandlinger kommer med øget risiko for bivirkninger på både den korte og lange bane, og vi mangler måske også data for, at nogle lægemidler er sikre at bruge i mange år. Patienter i dag forventer generelt at leve et rigtig langt liv, og derfor er langsigtede bivirkninger måske også i stigende grad vigtige for den ældre generation, ligesom vi kender det for den yngre,« siger Sascha Dinsen Wreschner Stave.

Dagens Medicin tager hudsygdomme alvorligt

Udover at dække årets EADV-kongres, afholder Dagens Medicin 22. oktober Dermatologidagen 2024, hvor du får den nyeste viden serveret fra førende eksperter. Meld dig til her. Derudover arrangerer vi 28. november en politiske høring, hvor du kan deltage i debatten om fremtidens behandling af psoriasis, atopisk eksem og HS patienter.