Biomarkører for sværhedsgrad af hidradenitis suppurativa kan guide behandlingen

Det skyldes blandt andet, at sværhedsgraden udelukkende bestemmes ud fra kliniske undersøgelser, og her kan der være forskel i vurderingen mellem klinikere.

Det kan dog ændre sig i fremtiden, efter danske forskere har analyseret blod-biomarkører for at bestemme sværhedsgraden af hudsygdommen.

Biomarkørerne kan desuden fortælle, om patienten i tillæg til hidradenitis suppurativa bør screenes for metabolisk syndrom.

Ifølge en af forskerne bag studiet, der er offentliggjort i JAAD International, kan vi kigge ind i en fremtid, hvor læger i højere grad får klinisk støtte, når de skal vælge mellem mulige behandlinger til deres patienter.

»Med de her biomarkører håber vi på at kunne fjerne noget af den forskel, som findes fra kliniker til kliniker i forhold til at bestemme sværhedsgraden af sygdommen, og dermed også få betydning for valget af behandling. Det vil alt andet lige komme patienter til gavn, når læger bliver bedre til at vælge den rette behandling i forhold til sværhedsgraden af sygdommen,« fortæller læge og ph.d.-studerende Nikolaj Holgersen fra Dermato-Venerologisk Forskningsafsnit D90, Bispebjerg Hospital.

Sværhedsgrad har betydning for behandlingsvalg

Sværhedsgraden af hidradenitis suppurativa er afgørende for, om en patient for eksempel skal opstartes i behandling med biologiske lægemidler.

Derfor er det vigtigt, at lægen har mulighed for at bestemme sværhedsgraden ret præcist.

I studiet ønskede Nikolaj Holgersen med sine kollegaer at finde ud af, om blandt andet CRP og sænkningsreaktion målt i en blodprøve kan benyttes til at bestemme sværhedsgraden af sygdom hos patienter med hidradenitis suppurativa.

Samme biomarkører er tidligere blevet associeret med andre inflammatoriske hudsygdomme, herunder for eksempel psoriasis.

700 danskere med i studie

I studiet inkluderede forskerne 700 patienter med hidradenitis suppurativa. 63,4 pct. var mænd, og medianalderen var 38,3 år. Forsøgsdeltagerne havde et gennemsnitligt BMI på 28.

Hvis vi med 80 pct. sandsynlighed kan sige, om en patient med hidradenitis suppurativa har sygdom i svær grad, er det noget, som kan støtte lægernes kliniske undersøgelser for en mere præcis diagnose

Nikolaj Holgersen, læge, Bispebjerg Hospital

Først bestemte forskerne patienternes sværhedsgrad af hidradenitis suppurativa med to forskellige stadieinddelinger, Hurley-stadie og IHS 4-stadie, der ud fra blandt andet antallet af sinusgange, antallet af noduli og antallet af bylder scorer patienterne i forhold til sværhedsgrad af sygdom.

Forsøgsdeltagerne fik taget blodprøver, og med blodprøverne undersøgte forskerne, hvor godt de førnævnte biomarkører korrelerede til sværhedsgraden af sygdom.

Cirka halvdelen af patienterne havde moderat sygdom, en tredjedel havde mild sygdom, og 10 pct. havde meget svær sygdom.

Forskerne undersøgte også, om biomarkørerne var i stand til at identificere patienter med metabolisk syndrom, hvilket ofte er en problemstilling hos patienter med hidradenitis suppurativa.

Nikolaj Holgersen understreger, at patienterne alle blev tilset på hospitalet, og at de derfor ikke er repræsentative for hele den danske gruppe af patienter med hidradenitis suppurativa, da mange af de milde tilfælde bliver tilset hos privatpraktiserende hudlæger.

Biomarkører har høj præcision

Resultatet af studiet viser en meget god sammenhæng mellem sværhedsgrad af hidradenitis suppurativa og CRP og sænkningsreaktionen.

Både hver for sig, men især sammen, var biomarkørerne gode til at forudsige, hvilke patienter der havde svær grad af sygdom.

En analyse viste, at kombinationen af de to biomarkører var i stand til at fange ca. 80 pct. af patienter med svær sygdom. Biomarkørerne var i noget mindre grad i stand til at skelne mellem mild og moderat sygdom.

»Hvis vi med 80 pct. sandsynlighed kan sige, om en patient med hidradenitis suppurativa har sygdom i svær grad, er det noget, som kan støtte lægernes kliniske undersøgelser for en mere præcis diagnose. Det kan i sidste ende hjælpe patienterne, som i højere grad kan modtage den rette behandling for netop deres stadie af sygdom,« siger Nikolaj Holgersen.

På samme måde var de to biomarkører også associeret til metabolisk syndrom hos patienter med hidradenitis suppurativa.

Flere perspektiver i biomarkører

Ifølge Nikolaj Holgersen er der flere perspektiver i at bruge biomarkører til at bestemme sværhedsgraden af hidradenitis suppurativa og til at afgøre, om en patient i tillæg til hudsygdommen også har metabolisk syndrom.

For det første er der det kliniske potentiale, hvor læger mere præcist kan afgøre, hvad en patient skal behandles med.

Et andet potentiale er, at man med biomarkørerne kan følge effekten af behandling over tid.

»Vi har talt om at lave et opfølgningsstudie, hvor vi vil undersøge, hvad der sker med biomarkørerne, når man behandler patienter med hidradenitis suppurativa. Det vil endegyldigt kunne sige, at der er en klar relation mellem sværhedsgrad og biomarkørerne, og det vil også kunne bruges til at finde ud af, om en behandling virker,« fortæller Nikolaj Holgersen.

Endelig kan biomarkørerne også benyttes i screening for metabolisk syndrom hos patienter med hidradenitis suppurativa.

Nikolaj Holgersen understreger dog, at biomarkører ikke kan stå alene, men bør indgå i et samspil med den kliniske vurdering.

»Metabolisk syndrom kan i sig selv ofte være uden synlige symptomer og er derfor ofte uerkendt. Men kan man finde patienter med hidradenitis suppurativa og metabolisk syndrom tidligere, kan det også være med til at støtte beslutninger vedrørende tidligere behandling. Vi håber på, at vi med dette studie kommer tættere på at kunne eliminere forskellen i forhold til klinikeres vurdering af sværhedsgraden af hidradenitis suppurativa og dermed også sørge for, at patienterne får den rette behandling,« siger Nikolaj Holgersen.