Behandler man bedst atopisk eksem med binyrebarkhormon eller tacrolimus?

Når personer har moderat til alvorlig eksem på store dele af kroppen, findes der i dag flere forskellige gode behandlingsmuligheder.

Én behandlingsmulighed er salve med binyrebarkhormon. En anden er behandling med det immundæmpende lægemiddel tacrolimus.

De to behandlingsmuligheder er dog sjældent blevet sammenlignet for at finde ud af, hvad der rent faktisk bedst dæmper inflammationen i huden og i blodbanen, men det roder danske forskere nu bod på i et nyt studie.

Studiet viser, at begge lægemidler faktisk er bedst – til hver deres ting.

»Det primære formål med dette studie var at undersøge risikoen for bivirkninger i kroppen og også undersøge, hvad behandlingerne gør ved selve eksemen og de markører for inflammation, der findes i både huden og blodet. Det er nemlig vigtigt for det samlede sygdomsbillede at behandle inflammationen ned,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge og ph.d. Lise Gether fra Herlev og Gentofte Hospital samt Københavns Universitet.

Forskningen er offentliggjort i Journal og the European Academy of Dermatology and Venereology.

Sammenlignede behandlinger

I studiet har forskerne meget simpelt randomiseret 36 forsøgspersoner til dagligt i 14 dage at smøre sig ind i enten binyrebarkhormonsalve eller tacrolimussalve og dernæst to gange ugentligt i yderligere fire uger.

Forsøgsdeltagerne var gennemsnitligt 25 år gamle og havde mild til svær atopisk eksem. Gennemsnitligt var sværhedsgraden af eksem moderat til svær.

Der kan være et rationale i at kombinere behandlingerne og bruge binyrebarkhormon til at starte med og så gå over til tacrolimus, når eksemet skal holdes under kontrol, så man undgår bivirkningerne fra binyrebarkhormonerne

Lise Gether, ph.d. og læge, Københavns Universitet

Forsøgsdeltagerne skulle smøre sig ind i salverne fra top til tå bortset fra i ansigtet, i armhulerne og omkring kønsorganerne.

Både før og efter de 14 dage udtog forskerne blodprøver, som de undersøgte for forskellige biomarkører for inflammation.

Forskerne undersøgte også for inflammationsmarkører i huden ved en såkaldt tape-test.

Alle undersøgelserne blev foretaget ved baseline, efter to uger og efter seks uger, hvor forsøgsdeltagerne mellem uge to og seks var på nedtrapningsbehandling.

»Det er vigtigt at vide, hvad der sker med inflammationsmarkørerne i huden og kroppen, fordi inflammationsmarkører kan påvirke alt muligt andet end bare atopisk eksem. Vi ved, at ved atopisk eksem er der gang i inflammationen i både huden og kroppen, og med dette studie ville vi finde ud af, hvordan de to behandlinger hver især er i stand til at nedbringe inflammationen,« forklarer Lise Gether.

Små forskelle mellem behandlinger

Resultatet af undersøgelsen viste, at begge behandlinger er gode til at fjerne symptomerne på atopisk eksem og fjerne eksem.

Dog fandt forskerne, at behandling med binyrebarkhormon ledte til lidt hurtigere resultater hos forsøgsdeltagerne med svær eksem sammenlignet med behandling med tacrolimus.

Vedrørende inflammation i huden, fandt forskerne, at efter 14 dage var inflammationsmarkørerne IL-8, IL-18, IL-22, IP-10, MDC, MMP-9 og TARC signifikant mere reduceret i huden ved behandling med binyrebarkhormon sammenlignet med tacrolimus.

Efter seks uger gjaldt det dog kun IL-8 og MMP-9.

Når det kom til effekt på inflammationsmarkører i blodet, fandt forskerne, at de to behandlinger virkede lige godt efter både to og seks uger.

Dog var der den lille forskel, at efter to uger havde binyrebarkhormon reduceret MDC signifikant mere end ved behandling med tacrolimus.

Endelig så tacrolimus ud til at give større forbedring af natural moisturizing factor (NMF), som er en følsom markør for hudbarrierens funktion.

NMF er hudens egen evne til at fugte sig selv, og denne evne er nedsat hos personer med atopisk eksem.

Effekten af tacrolimus var især gældende efter seks uger.

En kombination er måske bedst

Lise Gether fortæller, at studiet i sin helhed viser, at begge behandlinger er rigtig effektive i forhold til både at reducere symptomerne på atopisk eksem i huden og reducere de associerede inflammationsmarkører i både hud og krop.

Der er dog små forskelle mellem de to behandlinger, og disse forskelle kan være klinisk relevante.

For det første kan mange have et forbehold i forhold til at være i langvarig behandling med binyrebarkhormon.

Lise Gether påpeger, at man skal huske på, at især binyrebarkhormoner ved langvarigt brug i høje koncentrationer kan give bivirkninger i huden og andre organsystemer.

Det favoriserer tacrolimus på den lange bane.

Tacrolimus giver også huden bedre evne til at fugte sig selv.

Omvendt kan binyrebarkhormon give et mere effektivt resultat og hurtigere, og det kan være en attraktiv egenskab hos især dem med sværest atopisk eksem på store dele af kroppen.

Til sidst, men ikke mindst, er der også en prisforskel at tage i betragtning. Binyrebarkhormon koster omkring en halvtredser for en tube, mens tacrolimus koster flere hundrede kroner.

»Der kan være et rationale i at kombinere behandlingerne og bruge binyrebarkhormon til at starte med og så gå over til tacrolimus, når eksemet skal holdes under kontrol, så man undgår bivirkningerne fra binyrebarkhormonerne. Begge behandlinger er dog vigtige at have, og så peger vores studie også på vigtigheden i, at man ikke bare smører sig ind, når eksemet blusser op, men også gør det for at holde hudsygdommen under kontrol. Har man moderat til svær atopisk eksem, har man også inflammation i hele kroppen, og den inflammation er vigtig at få behandlet,« siger Lise Gether.